Ting jeg kunne skrive om, hvis jeg ville holde liv i bloggen

Tænk at der stadig er nogle, der læser med her, når jeg nu er så fraværende. Det er jeg nærmest stolt og rørt over. Det går tydeligvis ikke helt så godt med at tage livet af bloggen jvf. indeværende blogindlæg. Det bliver en langsom død kan jeg mærke, og det er vist helt som det skal være. Jeg mærker stille og roligt, at det faktisk er lidt vigtigt for mig, at jeg skriver. Både fordi jeg har jo en overflod af utrolig vigtige ting, jeg må læsse af et sted. Men også fordi jeg må finde mig et sted at tjene nogle ekstra penge, da jeg næsten har brugt denne måneds budget allerede, og det er jo ikke fordi det er en sparemåned, vi går ind i lige om lidt.

Skriverierne må være den eneste vej frem! Det er enten at skrive den roman færdig eller at forpuppe mig på sofaen med Netflix og en flaske billig vin, og  dermed ikke bruge penge på alverdens overflodsgoder. hvilket faktisk er en ganske fornuftig måde at tænke økonomisk på, synes jeg selv. Den strategi fungerer bare ikke i november og december, hvor de materielle overflodsgoder ikke kun tilkommer mig, men skal strøes ud over alle mine kæreste, som skal have julegaver og fødselsdagsgaver og kalendergaver og adventsgaver og mandelgaver og… Oh dear; tilbage til skriverierne!

Mine geniale ideer fra sofaen, til nye emner der skal skaffe kunder i butikken, altså læsere på bloggen og money in the bank:

Ideer til politikere. Jeg har indtil flere gode ideer til politikere, som jeg gerne vil fremføre for dem, så de kan bruge dem og gå videre med det. Gratis hygiejnebind på alle offentlige institutioner er én af dem.  Det er fandeme en god ide, altså. Drømmen: Jeg ville kunne fylde min blog med politik, og udbrede en bedre forståelse for, hvordan (jeg synes) verden hænger sammen. Skære igennem alle de falske nyheder og være en no-bull-shit-kind-a-blog. Det ville være awesome! virkelighed:  Jeg er nok egentlig ikke en no-bull-shit-kind-a-girl, når det kommer til stykket. Og det er vist nok også min eneste gode ide. Den med hygiejnebindene.

Forretningsideer. jeg har indtil flere gode ideer, som jeg gerne vil se ført ud i livet. Enten af mig selv eller af andre. Jeg kunne skrive om vejen til det selvstændige liv… som selvstændig erhvervsdrivende i rivende udvikling. Siddende på toppen i mit eget imperium. Det startede med en god ide og hårdt arbejde, og nu ejer hun hele verden! Jeg har en forretningside. Én. Den kræver indsigt i en branche, som jeg ikke aner noget som helst om.. og well kapital. Lidt mere end hvad mit rådighedsbeløb efterlader. Og jeg gider godt finde på, jeg gider ikke stå i butik eller regne på tal i plus og minus.

Digte og manuskripter. Jeg har jo en masse skuffemateriale, som jeg virkelig godt gad at sætte tid af i hverdagen til at få skrevet færdigt og sende det ud i livet. Jeg kunne jo starte med at sende det ud her og på insta, og se hvad det giver af respons. Måske ville folk sige, at jeg var en tåbe og grine højt bag min ryg, eller også ville jeg blive den nye Rupi Kaur. (Følg hende på insta, hun er yndig og poetisk.) Jeg skriver jo alligevel hele tiden, så hvorfor ikke tjene mønt på det? Okay. Ingen tjener penge på digte. Og jeg har faktisk aldrig skrevet et manuskript færdigt.

Jeg kan mærke at skrivelysten er tilbage, og de gode ideer skal nok komme. Der er nok ikke meget holdbar økonomisk fremtid i de ovenstående ideer, men der skal nok dukke noget andet op, det er jeg sikker på. Jeg beholder mit dayjob lidt endnu.

Karensnotebook lever igen!

.. Eller er i hvert fald ikke helt død endnu…

Noter fra min “rigtige” notesbog…

På en måde er det vigtigste i verden

at jeg brænder for noget, men

der må for alt i verden ikke gå ild i noget

i håret eller i lortet

det brænder og

det brænder ikke

 

Jeg har altid en notesbog på mig. Og altid en kuglepen eller en blyant. Allerhelst en blyant, fordi de glider så godt henover papiret. (ønskes sponsorsamarbejde med Viking blyanter?)  Problemet med at have en notesbog OG en blog, som i mit tilfælde egentlig er tænkt som en notesbog, er at de to ting ikke er så nemme at få til at tale sammen. Det vil jeg forsøge at gøre noget ved over det næste stykke tid. Nogle af de tekster, jeg skriver til mig selv på mine rejser, mens jeg venter på bussen, mens jeg lader som om jeg ser The Next Step for 120’ende gang, mens jeg sidder til et vigtigt møde og foregiver at skrive vigtige noter, er måske nogle tekster som kan bruges til noget andet en dag. Som ovenstående. Måske kan den bruges, måske kan den ikke.

Jeg har jo i øvrigt stakkevis af notesbøger og dagbøger, og nogle af dem (de mest pinlige!) læser jeg op af fra tid til anden på Nørrebro Teater i den forestilling, der hedder En Pinlig Affære. Det gør jeg igen lørdag d. 29. september kl 20. Kom og grin ad og med mig, for det bliver sjovt og pinagtigt og jeg plejer at have SÅ meget lyst til en drink, når jeg først kommer ned fra den scene!

Køb dine billetter lige her

En gang bliver det sommer, og så får jeg tid…

Det er sgu lidt vildere at flytte denne gang, end det plejer at være. Måske er jeg blevet for gammel til this shit… eller også er det fordi, jeg egentlig ikke gider at flytte, men meget hellere vil blive boende i “min” lejlighed lidt endnu. “min” altan skriger på at blive plantet til og gjort hyggelig, men det må de næste ejere stå for, og jeg må vente til jeg lander det nye sted, hvor der også er mulighed for blomsterhold.

Det gode ved at flytte er dog, at jeg får ryddet op og ud i mine ting. Og jeg får mulighed for at se mine egne ting i et nyt lys. ( ok.. Det går lidt begge veje med den der med lyset, det kan jeg godt mærke; Hold da kæft, hvor har jeg gemt en masse lort i SÅ mange år?! Why?)

Jeg drømmer om, hvordan jeg i min nye lejlighed skal indrette mig sådan, at jeg får et skrivebord i stuen. Et skrivehjørne om man vil, som kun er mit, og som ikke må indeholde tegneting og malebøger og andet skrammel. Det tror jeg vil være godt for min kreativitet.  Så kan vi skille børnekrea fra voksenkrea. Altså jeg er faktisk ikke som sådan krea. Ikke i den forstand, at jeg bruger aftnerne på at filte eller male bordkort eller sy børnetøj og gardiner i hverfald. Men jeg er kreativ med ord og med ideer, når jeg har de rette rammer. Og som det kan mærkes på frekvensen af indlæg på denne blog, skal jeg vist til at have nogle bedre rammer.

Jeg håber, at når sommerferien skylder ind over os, og vi er kommet på plads i vores nye hjem, så følger overskuddet med. Men er det ikke sådan man altid har det? Lige om lidt bliver alting bedre og jeg får masser af tid. Det får man da også ik´? f.eks. tid til den her slags sommeragtige aktiviteter, som oser af bekymringsfrie nætter…

 

IMG_7498

 

 

… Jeg troede jo bare vi gik og hyggede os?

Da jeg var barn og gik til gymnastik eller havde idræt i skolen, var jeg altid den sidste til at blive færdig i omklædningsrummet. Jeg gik og hyggede mig og lavede sjov med de andre og fortalte historier og lavede alt muligt andet end at skifte tøj og gå i bad og komme i tøjet igen. Jeg opdagede ikke rigtigt, at det var det de andre brugte tiden på. Inden jeg var dryppet af, var de andre på vej ud af døren, og jeg anede ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Sådan har jeg det også nu. Det er som om, at jeg har gået og hygget mig de seneste mange år og drukket vin og grinet med mine venner. Brugt mine penge på cafe latte og nyt tøj (lige som alle de andre), og mens jeg ikke har skænket en tanke, at jeg måske burde planlægge mit liv bedre, har alle mine venner sparet op til pension, investeret og købt lejlighed, sommerhus og bil nr. 2. Men hvordan kan det lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Nu runder jeg snart mit første skarpe hjørne (jeg regner ikke 30 for noget som helst) og  jeg synes, jeg bliver nødt til at tage lidt alvorligt, at jeg jo ikke er 25 mere, sådan som jeg går rundt og tror. Der er intet fedt ved at være bagud på voksenpoint, når det betyder, at jeg kan blive hjemløs med 3 måneders varsel, at jeg ikke selv er kvinde over de ydre rammer for mit liv og stadig er afhængig af, at min mor gider hente mig ved toget, fordi jeg interesserer mig forsvindende lidt for at få en bil, et hus, en mand, en hund og en charterferie. Jeg gider det ikke. Jeg vil hellere drikke billig vin og gå og hygge mig. Kan man godt være sådan en voksen?

Ja. Det kan man jo strengt taget godt. Men vil jeg være sådan en voksen? Vil jeg være sådan en mor? Jeg tror nu jeg er en ok mor. Jeg står ikke forrest blandt de strålende overskudsmødre, men jeg står bestemt heller ikke bagerst. Min datter kan helt sikkert finde en masse ting at bebrejde mig, når hun rammer teenagealderen, og jeg giver hende sikkert også ret i det meste. Jeg påtager mig gerne skylden og betaler regningen til psykologen (hvis jeg har råd). Men jeg har ret godt styr på det meste og vis mig bare den teenager, der ikke bebrejder sine forældre noget som helst.

Jeg ER glad for at hygge mig. Og jeg ER ikke specielt interesseret i at tjene mange penge og køre i dyre biler. Men jeg vil faktisk godt tjene flere penge end jeg gør nu. Og jeg vil faktisk også godt være med i den leg, som alle de andre leger med egen bolig, bil, opsparing og rejser. Det var jo heller ikke fordi, jeg egentlig syntes det var særlig fedt at stå alene tilbage i omklædningsrummet, efter alle de andre var gået ud til frikvarter. Jeg glemte bare hvad det var vi var i gang med.

Det er nu jeg skal til at komme i tøjet og komme ud til de andre…

img_8568

Dette er et fotobevis på, at jeg hygger mig mere end jeg planlægger min fremtid og min nutid.

Mangel på skrivemotivation og boligjagt med en snigende angst for hjemløshed.

Det er simpelthen så de-motiverende at logge ind på min blog, og se hvor få læsere jeg har for tiden. Ja, det er jo fordi jeg ikke skriver noget, og den slags ting har det med at hænge sammen, men alligevel…

Jeg har hovedet fyldt med flyttetanker. Det vil sige at tankerne mest af alt går i retning af at finde et sted at flytte hen. Jeg kan erfare, at jeg er for fattig til Vesterbro. Faktisk nok til det meste af byen. Men hvad gør jeg så? Når man har et barn der går i skole, har venner og er glad for sit liv i byen (og man selv i den grad også trives bedst i byen) er det ikke sådan lige til at træffe den beslutning, det er at flytte ud, fordi man ikke har råd til at betale huslejen. Og jeg er altså ikke fattig. Jeg har et udmærket job, med en ganske normal løn, men jeg har kun én indkomst i min husstand og det er nu ikke kun min jyske bankrådgiver, der håner mig for at være single, men hele København. Så jeg må på real estate-dating. Cruise lidt op ad Strandvejen, og se om jeg kan gafle en succesfuld mand, der kan forsørge en stakkels veluddannet akademiker og hendes barn. Life is good her i 2018.

Nå men det er da ikke fordi, der ikke sker andet i mit liv end at lede efter bolig… bum bum… næ, der sker faktisk ikke andet. Det er også derfor, jeg ikke får blogget for tiden. Jeg bruger alle mine aftner på at søge lejlighed, og mine frokostpauser ligeså. Det er ellers i de tidsrum jeg plejer at blogge. men pausen har også (igen) fået mig til at overveje om ikke jeg kan finde en anden måde at få min skrivekriller forløst på. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skriver om på bloggen, Jeg tjener ikke en krone på den og jeg kigger mig om i blogland og kan efterhånden ikke finde de gode i skoven for bare unge helse mommybloggere. Jeg kan ikke rigtig finde “mine”folk. Hvor er de henne? Hvis I vil anbefale mig nogle gode blogs jeg skal følge, så sig til, for jeg er kørt lidt træt i det.

Påsken bliver brugt på at tage hele mit liv op til overvejelse, og i særdeleshed mit bloggerliv.

img_5817