“Glædelig” hverdag – Velkommen til skoldkopperne!

Samsøfærgen i solskin!

Vi er lige hjemvendt fra en weekend på Samsø hvor noget af min familie bor, og derfor var til konfirmation med min (lille) STORE nu 6 årige datter. Hun fyldte nemlig 6 år på Samsø og hun havde en fantastisk fest med masser af opmærksomhed og gaver og sol og leg. Vi har tradition for at slutte familiefesterne af med dans og disko til den lyse morgen. Og barnet morede sig kongeligt, som det måske kan læses af billedet!

Diskodronning!

Faktisk morede hun sig så meget, at jeg først troede det var “tømmermænd” og træthed der plagede hende, da vi kom hjem. Og at det var et kæmpe bygkorn hun havde i øjet, og en lille ubetydelig prik på kinden. Det var det ikke. Det var skoldkopper!

For fandenoghelvede altså! Oh the glamour of being a mother!

Så nu ligger vi her. Med ca 100 kopper fordelt på den lille krop og mig i pendulfart med vand, kølende creme, the, ristet brød, chokoladekiks, Netflix og alt hvad koppebarnet ellers kunne ønske sig. Og for at det ikke skal være løgn, har hun også kastet op den halve nat. Halleluja for hverdagslivet!

Jeg sidder så ved siden af patienten og genser Matador og Mad Men. (Når jeg ikke arbejder, blogger og henter fornødenheder) Jeg drømmer mig til en anden tid og ønsker mig en ny og mere “pæn” garderobe og et “ordentligt” hjem. Jeg er skyggetanten Elizabeth (-bare med barn og mindre klassisk musik, mere dagligdags rod og færre penge). Men jeg er også nogle gange Maude, der på ingen måde hverken kan eller vil forholde sig til forandringer og verdens unoder. Jeg vil hellere være Agnes Jensen, eller Peggy Olsen og jeg arbejder på at blive mere som dem, der er driftige og tager sagen i egen hånd og aldrig tager et nej for et nej. Og mindre som Elizabeth, der intet foretager sig, eller Joan Halloway, der ender med at blive snydt af livet. Hende gider jeg sgu ikke rigtig at være…

Hvad ville Agnes Jensen eller Peggy Olsen have gjort med skoldkopper?

Se mig! Jeg er spontan til marts!

Her sidder jeg på Humlebæk bibliotek i et hjørne, de kalder IT-cafeen (Er det bare mig eller har de brug for at ryste posen i biblioteksbranchen?). Forventer at blive smidt væk any moment af Ældre Sagens EDB-hold for begyndere.

Englebarnet har fået skoldkopper, og jeg har afleveret hende hos hendes far så han kan underholde hende i et par timer, mens jeg sender mails og arbejder fra Humlebæk Bibliotek. Jeg har været lidt presset siden første “kop”, men ikke så presset som jeg havde frygtet. Fik lidt koldsved da lægen sagde “regne med ca 14 dage, før hun kan komme i vuggestue” Øøøh Skal JEG så underholde hende i lejligheden i to stive uger?? Jamen nu er jeg jo blevet sådan én der går på arbejde! (Og jeg skal jo vise hvad jeg kan, inden opgaven slutter, og jeg er tilbage som Askepot igen) Det viser sig at som alt andet, tager den 2 årige sin første børnesygdom som en leg. Hun er ikke det mindste påvirket af en smule kløende prikker på lårene, og hun styrter rundt og viser dem stolt frem til alle, der gider se. (Jeg tror, de er væk i næste uge… -siger moderen, der gerne vil gå på arbejde igen.)

Alt den sygdom og job/no job har jeg kastet hen i et hjørne og indfriet min vildeste drøm. Jeg har købt et billet til en uges ferie i New York! (Ja jeg er et beskedent menneske. Mine vildeste drømme kan købes for 3800kr)

Jamen solen skinner i dag, og ligegyldigt hvor fattig jeg bliver på det næste halve år, har jeg købt mig en billet til NY! Nu skal der puttes i sparegrisen til alle de ting, der skal shoppes, og alle de restauranter der skal besøges, og museer og steder der skal ses! Jeg skal opleve det hele!!

Jeg er bogstavligt talt ved at lægge mit liv totalt om, og lige om lidt springer jeg ud med en 1 års plan, en fem års plan, en indtægt, et fitnesskort og en øjenoperation.

Ok, de sidste to ting falder udenfor kategori, og kommer nok ikke til at ske. Jeg kunne også lægge de 250 kr om måneden et kort til “fitten” koster i sparegrisen, og brænde dem af i NY. Og øjenoperationen tror jeg aldrig, jeg får mod til. Selvom jeg godt kan se fidusen, når man er så kontaktlinse/brilleafhængig som jeg er.
Det er mine øjne vi taler om! Hvis det går galt bliver jeg blind! Og min eneste indtægtskilde må blive at sidde og tegne blomster med tæerne på Humlebæk Bibliotek!! – Jeg kan muligvis godt bruge mine hænder selvom jeg er blind, men jeg tror der er flere cash i fodmaling?

sygdoms-update

Jeg er stadig syg. Jeg hader det. Jeg gider ikke snotte mere, jeg gider ikke frysesvede mere, og jeg gider slet ikke have hovedpine mere. I morgen skulle jeg have været til første fest/bytur efter baby. Og jeg skulle mødes med god veninde i morgen formiddag. Nu ligger jeg her og glor (og nyser). Øvøvøvøvøv!
Synd for mig.

Nu vil jeg gå i seng og håbe på mirakler i nat…

Igen er der kun ros til englebarnet, der totalt er indforstået med at øve sig i at kravle i stilhed, mens mor stønner og snotter på madrassen foran fjerneren. (at kravle = stå med røven i vejret og næsen i gulvtæppet, mens hun prøver at pruste sig fremad – hvis jeg har overskud til at se klart i morgen, tager jeg et billede)