Jeg tror ikke på jinx

Jeg sidder lige nu i min vindueskarm med vinduerne på vid gab, solen i ansigtet og computeren lidt akavet drejet ind mod skyggen, så jeg kan se skærmen – det er aldrig så behageligt, som det ser ud til på film, at flytte kontorhjørnet op i vindueskarmen.

Hvorfor sidder jeg her? (Så gå dog ud i solen kvinde!) Fordi solen skinner! Det er søndag, jeg spiser pizza fra i går og drikker resten af den sodavand, der på magisk vis havnede i mit køleskab, mens jeg forbereder mig på næste uges udfordringer.

Udover et frygtet og hadet møde med min ellers så søde jobcenterfyr, en forberedelse til en fødselsdagsfest og nogle af de ting fra listen, som bliver flyttet over fra sidste uge. Så skal jeg til samtale.
Uuhhh. How utterly exiting that is! Ja, korrespondancen indtil nu har været på engelsk, hvilket i sig selv mystificerer mig lidt. Ikke fordi jeg ikke kan tale engelsk, men mere hvorfor? Skal jeg mon bevise mine sprogkundskaber? Eller kommer jeg til at sidde med anvaret for Kina? (I så fald indebærer det så en rejse der til? For det kan jeg godt.) Eller hedder hende jeg skal tale med ikke Irene, men i virkeligheden Aireeene? (Det gør hun ikke, for jeg har selvfølgelig googlet og lavet min research)

Samtalen finder sted på tirsdag (Ja I må meget gerne krydse, hvad krydses kan) og det er også er min fødselsdag. Det må betyde noget. Altså held. Noget med at 35 betyder lykke og velstand oll over the place, ikk? Det tror jeg helt bestemt. Jeg glæder mig.
Vil det mon være et godt træk at tage kage med? Her kommer jeg med lagkage med 35 lys i.. lige et øjeblik jeg skal lige finde en lighter.. Vil det være ok for jer,- hvis jeg puster nu? – Og jeg hedder Karen for øvrigt.
Måske bare et lille flag så. eller ingenting.

Solskinstanker

Solen skinner og alle er glade. Når jeg går på gaden kan jeg se folk, der smiler for sig selv og misser med øjnene. Det er så smukt! Jeg ser også smarte unge mennesker med solbriller, shorts og forårsjakker, selvom det er alt alt for koldt. Jeg lurer på hvilke solbriller, der skal sidde på min næse denne sæson – sikkert de gamle ridsede, der liger i skabet. Det er denne tid på året, der er min absolut yndlings! Jeg elsker forår og efterår. Overgangsperioderne er de bedste. Det er der, hvor planerne og drømmene er størst, og jeg har mange af dem!

Jeg havde jo sat mig det mål, at jeg skulle have mig et job inden udgangen af marts. Nu er det april, og jeg nåede desværre ikke mit mål. Men jeg søger videre med samme gejst, for det må jo for fanden ske på et tidspunkt ik?

Jeg vil gerne snart kunne sætte et flueben ud for et projekt, der er lykkes og skrive en opstemt hyldest til mig selv herinde. Men lige nu bliver det mere til nye planer, nye tiltag og ikke så meget afslutning. Min taktik er at sætte så mange projekter i søen som muligt, og så håbe på at de afslutter sig selv, mens jeg laver noget andet. … Hvad? – Årh ok, så afslutter jeg da selv!

Mine nyeste drømme tiltag involverer:
-noget med en idé til et stort arrangement for mødre
-CVR-nr og journalistuddannelse (- uuhh det lyder stort på skrift!)
-træning og kostændring (haha – jeg tror kun på det hver anden dag!)
-skriveprojekter af den store slags
-Og selvfølgelig job job job!

Dejligt forår og tid til solskinstanker!
IMG_0182

Solskinstanker

Solen skinner og alle er glade. Når jeg går på gaden kan jeg se folk, der smiler for sig selv og misser med øjnene. Det er så smukt! Jeg ser også smarte unge mennesker med solbriller, shorts og forårsjakker, selvom det er alt alt for koldt. Jeg lurer på hvilke solbriller, der skal sidde på min næse denne sæson – sikkert de gamle ridsede, der liger i skabet. Det er denne tid på året, der er min absolut yndlings! Jeg elsker forår og efterår. Overgangsperioderne er de bedste. Det er der, hvor planerne og drømmene er størst, og jeg har mange af dem!

Jeg havde jo sat mig det mål, at jeg skulle have mig et job inden udgangen af marts. Nu er det april, og jeg nåede desværre ikke mit mål. Men jeg søger videre med samme gejst, for det må jo for fanden ske på et tidspunkt ik?

Jeg vil gerne snart kunne sætte et flueben ud for et projekt, der er lykkes og skrive en opstemt hyldest til mig selv herinde. Men lige nu bliver det mere til nye planer, nye tiltag og ikke så meget afslutning. Min taktik er at sætte så mange projekter i søen som muligt, og så håbe på at de afslutter sig selv, mens jeg laver noget andet. … Hvad? – Årh ok, så afslutter jeg da selv!

Mine nyeste drømme tiltag involverer:
-noget med en idé til et stort arrangement for mødre
-CVR-nr og journalistuddannelse (- uuhh det lyder stort på skrift!)
-træning og kostændring (haha – jeg tror kun på det hver anden dag!)
-skriveprojekter af den store slags
-Og selvfølgelig job job job!

Dejligt forår og tid til solskinstanker!
IMG_0182

Rapport fra en (recovering) shopaholic…

Så så man lige mig falde helt tilbage i gryden (shopaholic-gryden that is) til mit første børnetøjslagersalg ever! My goodness, vi kan vist godt blive enige om, at jeg ikke (som i slet ikke) er gammel nok til at blive sluppet løs til sådanne arrangementer. Jeg ender jo i rendestenen, hvis jeg går til flere af den slags hovedløse fritidsbeskæftigelser.

Jeg cyklede frejdigt afsted søndag morgen, med fornemmelsen af, at jeg nok bare skulle kigge lidt, og at Englebarnet jo sådan set ikke rigtig manglede noget. To timer senere kunne jeg så køre hjem helt rød i kinderne af ophidselse over, hvor sindssygt gode handler, jeg havde gjort mig, og en stor sort plastiksæk(!) blafrende i cykelkurven! For fanden da!
Vel hjemme vender jeg bunden ud på benævnte plastiksæk og finder to ens t-shirts str. 18 måneder, en lidt for lille bluse med julemotiver på, og ikke færre end 4 basistrøjer i næsten samme nuancer!

Jeg må gentage mig selv; Jamen for fanden da!

Men tilgengæld præsenterede sækken også en masse vildt lækkert tøj, og jeg lover jer for, at Englebarnet tog kegler for bedst klædte, da jeg afleverede hende i vuggeren i morges!

Men det var faktisk også brandhyggeligt at være til sådan et arrangement(måske fordi jeg først kom på andendagen?) solen skinnede og de sædvanlige udsalgsramte kvinder var blevet hjemme. Jeg luntede faktisk rundt og hyggede mig temmelig meget. Måske lidt for meget at dømme efter udbyttet…

Men hun bliver jo også 18 måneder en dag, og til den tid kan jeg jo så spare på t-shirt budgettet… to gange.

Shh solen kommer..

Der er forår i luften, og det føles fantastisk.
Jeg har nu været alene med Englen i et halvt år. (Jeg har ikke nogen dato for “the big break up”, men sådan ca.) Det har været 6 fantastiske måneder. Jeg har lyst til at sparke den næste, der siger at jeg klarer mig flot. Gu fanden gør jeg da det, for det skal jeg!
Men jeg har brug for at rejse væk. Jeg har brug for at lukke helt ned for nogle ting og tvinger mig selv til kun at se én vej. Fremad. Kan jeg rejse væk fra mit barn i en måned? …. en uge? Nææ, det tror jeg sgu ikke at jeg kan.

Det er ikke første gang at foråret bringer “stikke af” tankerne frem i mig. Jeg får sådan en lyst til at stikke af fra det hele og mærke afstande igen. Dem mærker man ikke når livet strammer. Men jeg kommer jo for fanden aldrig afsted. Jeg sidder her og lever det der liv. hvorfor er det jeg vil væk? Jeg tror, jeg vil nyde at være her i stedet for.
Her tag en kiks og nyd solen for helvede!