Når man endelig vinder noget…

… så skal det fandeme også bruges! Jeg vandt for hundrede år siden to billetter til Smagen Af Rust og Ben i Vester Vov Vov over hos Sneglcille. Jeg vinder ellers aldrig noget! Og jeg blev så glad. Men som alenemor, kan det dæleme være svært at finde en dag, hvor man kan tage i biografen for at se fransk film.

Men i denne uge er jeg ikke alene-mor, men ung og hip single-girl… well, i hvertfald single. (Lets face it. Jeg er en 35 årig “dame” i lidt for korte kjoler, men tilgengæld har jeg lækre ben) Englebarnet har jeg sendt på ferie med sin far, så jeg har styrtet rundt i byen,, for at gøre alt det som jeg ikke kan til dagligt. Så som at drikke Gin Tonics mandag aften (selvom jeg skal på arbejde dagen efter. Uuuh så crazy), gå til Grøn Koncert og danse til Lukas Graham og Medina (Oh Yes! Jeg er fandeme så ung!) og ja; tage i biografen.

Vester Vov vov er en dejlig biograf på Vesterbro. Den er hyggelig og lille og intellektuel på den meget hjemlige måde. En af de ting jeg savner ved Århus er Øst For Paradis, og Vester Vov Vov tager mig en lille smule tilbage til Århus. Jeg kan godt lide at popcornene, er skiftet ud med kaffe og små økologiske sodavand. (Altså en gang i mellem, ikk)

Nå, men jeg så jo så Smagen Af Rust Og Ben. Pissegod film siger jeg! SE DEN! Den er fransk og dyb, men ikke spor kedelig eller tung. Smukke Marion Cotillard spiller kvinden, der ender i kørestol og semi-lækre Matthias Schoenaerts, spiller den følelsesafstumpede mandlige hovedrolle. Jeg vil dog gerne advare; Den handler ikke kun om handicappede (som jeg troede, og derfor heeelt roligt satte mig tilrette for at se. Ptew hun mister sine ben. Ja ja den slags sker, og det er vel nok synd.), Men den handler også om et forsømt barn. (Gisp!!) Det var denne mor så overhovedet ikke forberedt på!!

Jeg fortrød bittert, at jeg så den i denne uge, hvor mit barn er så utroligt langt væk og helt sikkert ligger og hulker sig i søvn hver nat. (Ok. Hun er på Rømø og har det fantastisk, men alligevel..) Shit shit shit. Følelsen af at være fanget i biografmørket til en film man overhovedet ikke har lyst til at se færdig. Jeg kastede mig bogstavligt talt rundt i sædet med hænderne op for øjnene, mens jeg hulkegræd, hver gang lille barn med store blå øjne var i billedet. Også selvom han bare stod i baggrunden og legede med en hund. (Ja, jeg var pinlig. Og ja, jeg er sikker på at ham, der sad foran mig kunne have slået mig ned, hvis ikke det var sådan en pæn intellektuel biograf)

Men jeg er glad for, at jeg så den færdig. For den var god. Så jeg synes også, du skal se den. Færdig.

Tak til Sneglcille.

Er jeg bare en lille smule kedelig?

Jeg har tilbragt hele denne weekend uden at tale med mennesker jeg kender. Hyggeligt. Interessant. Og en lille smule skræmmende. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle bruge min single-weekend på at lakere negle og se serier, men påsken og de ekstra fridage, gjorde at weekenden kom før end forventet. Jeg havde slet ikke nået at planlægge noget, så jeg greb chancen for at kaste lidt opmærksomhed på mig selv (og min computer)

Jeg har fundet ud af:

– At jeg burde sælge noget af alt mit tøj på et loppis et sted
– At mine bedste venner denne weekend har været Lena Dunham, hele castet fra Breaking Bad og Marie Key (Som jeg måske er gået hen og blevet lidt forelsket i – hvilket åbner helt nye muligheder i mit date-life…)
– At Madmen sæson 6 startede i USA i denne weekend! Woop! Så er der snart afsnit at finde på det store stygge sorte marked. (not that I would know!)
– At min nye frisure kræver mere end en weekends tilvænning
– At barnet er saaavnet, når moderen har set serier en hel weekend og alle tyve negle er lakeret.
– At den eneste der reelt sprang på mit tilbud om at drikke øl lørdag var en enkelt fuld stodder (Heh.. Undskyld Mads, men det var ikke den pakke, jeg ledte efter)

Alt i alt en meget lærerig weekend. Næste weekend er allerede fuldt pakket med sociale arrangementer. For jojo jeg kan da godt lide at være alene, men jeg vil helst have selskab!

De der børn ikk.. Flere af dem!

Jeg ser babyer overalt lige for tiden. Inden for den seneste uge har to af mine veninder født, og tre nye har meddelt, at de er venter barn i løbet af året. Det er jo fantastisk! Jeg elsker, når der er nyt liv på vej, og mine veninder med små nuttede babyer, kan forvente mindst et besøg af mig inden længe. (Og det skal holde godt fast på ungerne, og tælle dem inden jeg tager hjem. Jeg siger det bare.)

Åh hvor ville jeg ønske, at det var mig! Jeg vil have en baby mere nu!! Kaisa var den nemmeste lille baby, så jeg kan sagtens klare én mere! Eller to! Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have 4 børn. Masser af unger og liv, og mig som en altfavnende kæmpe-mama, der bare kaster om sig med kærlighed! Jamen sådan forestillede jeg mig det.
(Fødslerne var ikke med i beregningen.. – mor er ikke bange for epidural mere!)

IMG_0128

Jeg kan mærke at jeg får et lille stik af misundelse, når de nye babyer melder sig. Dem der fik første barn på samme tid som mig, er nu i gang med nummer to. Og andre veninder er for fanden i gang med nummer tre!

– Og jeg kunne ikke være længere væk fra projekt “flere børn”. Det ripper på en meget uhensigtsmæssig måde op i de gamle “synd for mig” og “det her er ikke, hvad jeg havde bestilt”-følelser. Jeg kan overhovedet ikke bruge det til noget. Jeg ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, så i virkeligheden sidder jeg jo bare her og klynker over noget, som måske slet ikke er noget at græde over.

Men jeg er slet ikke færdig! Jeg har meget mere Mor i mig… og jeg vil også gerne prøve at være to om det… og jeg vil også gerne prøve at have en dreng… Og Kaisa ville være en fantastisk storesøster… og jeg har en masse navne som ikke må gå til spilde… Og jeg vil også gerne amme igen… og være på barsel… og åh at være gravid!

Det er jo vanvittigt, det her. Jeg er helt sentimental og skruk langt ud over fornuftsstadiet, og når jeg lige har svælget lidt mere i det (for når man først har åbnet for sluserne og filerne med babybilleder, så er det altså ikke sådan lige at snappe ud af det igen)
– så skal jeg nok tage mig sammen, og være en voksen powerkvinde singlemor, der har ALT i hele verden!

Nåårh…
IMG_0118

IMG_0188

IMG_0142

De der børn ikk.. Flere af dem!

Jeg ser babyer overalt lige for tiden. Inden for den seneste uge har to af mine veninder født, og tre nye har meddelt, at de er venter barn i løbet af året. Det er jo fantastisk! Jeg elsker, når der er nyt liv på vej, og mine veninder med små nuttede babyer, kan forvente mindst et besøg af mig inden længe. (Og det skal holde godt fast på ungerne, og tælle dem inden jeg tager hjem. Jeg siger det bare.)

Åh hvor ville jeg ønske, at det var mig! Jeg vil have en baby mere nu!! Kaisa var den nemmeste lille baby, så jeg kan sagtens klare én mere! Eller to! Jeg har altid sagt, at jeg gerne vil have 4 børn. Masser af unger og liv, og mig som en altfavnende kæmpe-mama, der bare kaster om sig med kærlighed! Jamen sådan forestillede jeg mig det.
(Fødslerne var ikke med i beregningen.. – mor er ikke bange for epidural mere!)

IMG_0128

Jeg kan mærke at jeg får et lille stik af misundelse, når de nye babyer melder sig. Dem der fik første barn på samme tid som mig, er nu i gang med nummer to. Og andre veninder er for fanden i gang med nummer tre!

– Og jeg kunne ikke være længere væk fra projekt “flere børn”. Det ripper på en meget uhensigtsmæssig måde op i de gamle “synd for mig” og “det her er ikke, hvad jeg havde bestilt”-følelser. Jeg kan overhovedet ikke bruge det til noget. Jeg ved jo ikke, hvad fremtiden bringer, så i virkeligheden sidder jeg jo bare her og klynker over noget, som måske slet ikke er noget at græde over.

Men jeg er slet ikke færdig! Jeg har meget mere Mor i mig… og jeg vil også gerne prøve at være to om det… og jeg vil også gerne prøve at have en dreng… Og Kaisa ville være en fantastisk storesøster… og jeg har en masse navne som ikke må gå til spilde… Og jeg vil også gerne amme igen… og være på barsel… og åh at være gravid!

Det er jo vanvittigt, det her. Jeg er helt sentimental og skruk langt ud over fornuftsstadiet, og når jeg lige har svælget lidt mere i det (for når man først har åbnet for sluserne og filerne med babybilleder, så er det altså ikke sådan lige at snappe ud af det igen)
– så skal jeg nok tage mig sammen, og være en voksen powerkvinde singlemor, der har ALT i hele verden!

Nåårh…
IMG_0118

IMG_0188

IMG_0142

Kærlighed på TV

Jeg har lige set et program på DR, der hedder “Sådan er kærligheden”.(Sidste skud på stammen i DRs “Sådan er… -serien” -som jeg sluger råt) Kærlighed på TV er fantastisk. Kendte mennesker fortæller om, hvordan de mødte deres kærester, hvad de faldt for og de første kurtiseringer. Jeg kan lige så godt tilstå, jeg er en sucker for sådan nogle programmer. Jeg elsker at høre om kærligheden, der slår al fornuft af vejen, så himlen slår gnister. Jeg er fuldstændig overromantisk på det område og jo flere torne og ildspyende drager, der skal forceres før prinsen får prinsessen (eller Leonore Skov får Anette?) jo bedre. Specielt de første minder a la; “Jeg så hende stå alene i den anden ende af lokalet, og tænkte, hende må jeg bare leve med resten af mit liv. Jeg kæmpede mig gennem menneskemylderet for at kommer over og spørge, om hun ville danse.” “Hun svarede… Næ.”

Klip til mig, der sidder med hovedet helt oppe i skærmen og tungen ud af munden; Hvad skete der så?! Hvad skete der så?!

Alle historierne lyder bare så dødromantiske når de er fortalt der i sofaen, mens de involverede parter kigger på hinanden og deler sætninger. Og det hele er selvfølgelig krydret med smukke ungdomsbillede i sort/hvid af glade forelskede mænd og kvinder. Flagrende hår i solen, en sjov hat på et marked på Kreta, som får dem begge til at grine, et tænksomt blik udover søens spejlblanke vand en sommeraften i øh måske Skanderborg…

Klip til Karen, der sidder i sofaen med slumretæppe og chokoladekiks i mundvigen og drømmer.
Mon man kan høre nogen fortælle, mens violinerne spiller i baggrunden:
“Første gang jeg så hende var gennem vinduet en onsdag aften. (Ja jeg bor i stuen og kommer jo ikke så tit ud, så..) Hun sad og så “Den Store Bagedyst” på DR1, og havde åbenbart glemt at rulle gardinet ned. Som hun sad der i blød buks og tredjedagsfedtet hår, var der ligesom et særligt skær over hende (lyset fra fjerneren?). Jeg tænkte; En kvinde der kan lade en så stor opvask stå til i morgen, må være noget helt specielt…

– Jeg tror måske, jeg skal til at huske at rulle de gardiner ned. Man skulle jo nødigt sidde her og drage tilfældigt forbipasserende mandspersoner. Som højst sandsynligt ville være Peter Tanev på vej hjem fra sidste vejrudsigt, fordi han bor oppe på 1. (med sin familie!), og stiller sin cykel lige uden for mit vindue.

Hov. Hvorfor stiller han den altid lige ud for mit vindue? Måske er han allerede draget? Det kan da ikke kun have noget med cykelstativerne og læ for regn at gøre, kan det?
Åh Misse Møhge og jeg har helt klart lidt for meget til fælles.