Noget om biograftur og weekend med barn

Når man er deleforældre som jeg er, så er al tidsregning delt op i weekender med barn og weekender uden. Alle familiefester, julehygge, legeaftaler skal planlægges i de uger, hvor Englebarnet er hos mig. Alle arbejdsweekender, voksenfester, rødvinsaftner med veninder og “singleaktiviteter”, skal hest ligge i weekender uden barn.
Jeg har aldrig prøvet andet, så jeg synes også det fungerer helt upåklageligt! Jeg nyder min tid for mig selv hver anden weekend. og jeg ser lige meget frem til begge slags weekender.

Sidste weekend har været med barn. Og vi hyggede os og slappede af og var i nattøj til langt ud på eftermiddagen. Vi spiste morgenmad på sengen, flyttede om i hele lejligheden (jeg er stadig ikke helt tilfreds,med indretningen) Og vi var også i biografen,hvor vi så Trolls. Vejret inviterede ikke ligefrem til ude aktiviteter, og det passede os begge ret fint. Filmen var i øvrigt et hit hos både voksen og barn. Den voksne rockede med på de kendte sange, og barnet var fuldt optaget af om Poppy og Kvist mon fik reddet vennerne ud af Dorkernes hænder. Ja, meget klassisk og “lige ud af landevejen” historie. Alt er farver og glimmer og glitter i den film, og med Justin Timberlakes “I’ve got that feeling” kan man ikke andet end at danse glad ud af biografen! Vi gjorde i hvertfald!

Jeg var en gang en habil biografgænger. Jeg så næsten alle film i biografen, og gjorde en ære ud af at følge med i, hvad der var på plakaten, hvad der kommer lige om lidt, og jeg havde en mening, om de film jeg ventede på, og de film jeg så. Det var mit arbejde for faen.

Det er stadig mit arbejde. Men for filan hvor gør det ondt i mit gamle filmhjerte at scrolle forbi CPH Pix forestillingerne og stoppe ved Trolls. Der er ikke ret meget indie-filmfestival over den film. Historien var efter min mening lidt tynd i det, men det var genialt med sange og glitter til den 5 årig, der godt kan blive lidt bange i biografmørket, hvis det bliver for uhyggeligt. Det gjorde det ikke. Altså blev uhyggeligt. Det var lige på kanten hele tiden, hvilket jo er det bedste. Man (altså den 5 årige) når lige at tænke nu er det uhyggeligt, men så bryder de ud i sang, og uhyggen kommer på afstand.
Vi har flere gange i løbet af ugen fundet billederne frem af Troldene, og talt om handlingen og ikke mindst hørt sangene på Youtube. Vi venter i spænding på at den kommer på Netflix!

-Men næste gang jeg skal i bio må det meget gerne være en film uden glimmer og popsange. Den kommende weekend er “voksenweekend”, hvor jeg skal på filmkursus på Filmskolen, så mon ikke jeg får et godt skud “Jeg er total med på “the schizzel” inden for TV og film!” I think so!

https://www.youtube.com/watch?v=6d1ZedGm13I

Feminisme gone wrong

Jeg har været på shoppetur i Silvan. Jeg har købt en skruemaskine og en værktøjskasse. Jeg føler mig som verdens sejeste kvinde, der både kan bage, synge og sætte skruer i væggen!

IMG_2129

 

 

 

 

 

 

 

 

 

… Bortset fra at det sidste kan jeg så ikke alligevel. Man skal bruge en boremaskine til at sætte en skrue i væggen. Ikke en skruemaskine. Hvorfor helvede ved jeg ikke det?! Nu har jeg lavet et stort skævt hul i min væg, der hvor jeg gerne vil have min lampe til at sidde. (Ja det blev et ret stort hul, for jeg gav jo ikke sådan lige op, vel.)

Jeg vil jo bare sætte en lampe op over min seng. Én eneste lille lampe. Én eneste lille skrue. Det kræver så åbenbart en slagboremaskine inkl. bor i passende størelse (obviously), rawplugs og en skruemaskine til at skrue skruen ind i hullet i væggen. Slap nu af, for en udstyrspakke!

IMG_2130

 

 

 

 

 

– Og ja det blev større endnu, for jeg ville vinde..

Men jeg er fast besluttet på at gøre det selv! Hvor svært kan det være? Hvis alle mænd, selv dem med fine slanke kontorfingre går til en boremaskine med ro i sindet, så kan jeg da også. – selv om jeg i virkeligheden ikke mener, at det skal være mig, der gør den slags. – jeg vil altså hellere pynte en kage. eller strikke en sweater. Hvis jeg skal være helt ærlig.

 

Nyt fra real life

Jeg styrter rundt som en flue i en flaske i disse dage, og jeg må sige, at jeg ret godt kan lide det, selvom det er tungen lige i munden, og en lille smule for hæsblæsende. Med lige dele planlægning og lige dele held, når jeg alt, hvad der står på min liste (undtagen at blogge om det hele!). Jeg har den sidste uge arbejdet mere end de sidste to år tilsammen, pakket og flyttet min datter og mig og alle vores ting til et nyt hjem, som også trænger til kærlighed før det bliver mit “rigtige” hjem. Men vi er godt på vej.
Dette er for eksempel min første blog-post fra mit nye hjem!

Lidt om min uge:
I onsdags samlede jeg to veninder (to! Ja det er, hvad der kan dukke op, når man flytter på en hverdag.) og hyrede to flyttemænd (Pissego idé! Flytter altid med flyttemænd fra nu af!) Og slæbte alt mit jordiske gods fra pæne og voksne Østerbro til flippede ungdoms-agtige Nørrebro. I “kolle” med en anden singlemor med en datter på alder med Kaisa.

Torsdag flyttede jeg midlertidigt ud igen,og jeg afleverede Englebarnet hos faderen, da lejligheden var lejet ud til AirBnB folk, og jeg tjekkede derfor ind hos min kusine i deres Kæmpekasse af et hus i Vanløse, mens jeg ventede på at kunne indtage min nye lejlighed for real.

Fredag stod jeg fandens tidligt op og rejste til Stockholm for at arbejde og rejste hjem igen sent fredag aften. (Hej hej liv på farten! Jeg er sådan en international type!)

Lørdag lå jeg brak, på kusines sofa.

Søndag stod jeg tidligt op for at arbejde igen og resten af dagen/aftenen brugte jeg på at hente mit barn og komme hjem til lejligheden igen.

Mandag og tirsdag er gået med lange arbejdsdage, og først i dag har jeg været rigtigt hjemme i min lejlighed og har pakket en flyttekasse ud. Èn.

Fuuuck hvor ville jeg ønske, at man kunne hyre nogle til at pakke flyttekasserne ud, på samme måde som man hyrer flyttemænd. Altså til samme pris. Jeg ved da godt, at de rige sikkert får indretningsarkitekten til at ordne det hele, men sådan foregår det jo ikke in my world. Så hvem pakker ud for mig, mens jeg ser Breaking Bad i sofaen?? Kom nu, jeg gi’r kaff’?!

Når man endelig vinder noget…

… så skal det fandeme også bruges! Jeg vandt for hundrede år siden to billetter til Smagen Af Rust og Ben i Vester Vov Vov over hos Sneglcille. Jeg vinder ellers aldrig noget! Og jeg blev så glad. Men som alenemor, kan det dæleme være svært at finde en dag, hvor man kan tage i biografen for at se fransk film.

Men i denne uge er jeg ikke alene-mor, men ung og hip single-girl… well, i hvertfald single. (Lets face it. Jeg er en 35 årig “dame” i lidt for korte kjoler, men tilgengæld har jeg lækre ben) Englebarnet har jeg sendt på ferie med sin far, så jeg har styrtet rundt i byen,, for at gøre alt det som jeg ikke kan til dagligt. Så som at drikke Gin Tonics mandag aften (selvom jeg skal på arbejde dagen efter. Uuuh så crazy), gå til Grøn Koncert og danse til Lukas Graham og Medina (Oh Yes! Jeg er fandeme så ung!) og ja; tage i biografen.

Vester Vov vov er en dejlig biograf på Vesterbro. Den er hyggelig og lille og intellektuel på den meget hjemlige måde. En af de ting jeg savner ved Århus er Øst For Paradis, og Vester Vov Vov tager mig en lille smule tilbage til Århus. Jeg kan godt lide at popcornene, er skiftet ud med kaffe og små økologiske sodavand. (Altså en gang i mellem, ikk)

Nå, men jeg så jo så Smagen Af Rust Og Ben. Pissegod film siger jeg! SE DEN! Den er fransk og dyb, men ikke spor kedelig eller tung. Smukke Marion Cotillard spiller kvinden, der ender i kørestol og semi-lækre Matthias Schoenaerts, spiller den følelsesafstumpede mandlige hovedrolle. Jeg vil dog gerne advare; Den handler ikke kun om handicappede (som jeg troede, og derfor heeelt roligt satte mig tilrette for at se. Ptew hun mister sine ben. Ja ja den slags sker, og det er vel nok synd.), Men den handler også om et forsømt barn. (Gisp!!) Det var denne mor så overhovedet ikke forberedt på!!

Jeg fortrød bittert, at jeg så den i denne uge, hvor mit barn er så utroligt langt væk og helt sikkert ligger og hulker sig i søvn hver nat. (Ok. Hun er på Rømø og har det fantastisk, men alligevel..) Shit shit shit. Følelsen af at være fanget i biografmørket til en film man overhovedet ikke har lyst til at se færdig. Jeg kastede mig bogstavligt talt rundt i sædet med hænderne op for øjnene, mens jeg hulkegræd, hver gang lille barn med store blå øjne var i billedet. Også selvom han bare stod i baggrunden og legede med en hund. (Ja, jeg var pinlig. Og ja, jeg er sikker på at ham, der sad foran mig kunne have slået mig ned, hvis ikke det var sådan en pæn intellektuel biograf)

Men jeg er glad for, at jeg så den færdig. For den var god. Så jeg synes også, du skal se den. Færdig.

Tak til Sneglcille.

Er jeg bare en lille smule kedelig?

Jeg har tilbragt hele denne weekend uden at tale med mennesker jeg kender. Hyggeligt. Interessant. Og en lille smule skræmmende. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle bruge min single-weekend på at lakere negle og se serier, men påsken og de ekstra fridage, gjorde at weekenden kom før end forventet. Jeg havde slet ikke nået at planlægge noget, så jeg greb chancen for at kaste lidt opmærksomhed på mig selv (og min computer)

Jeg har fundet ud af:

– At jeg burde sælge noget af alt mit tøj på et loppis et sted
– At mine bedste venner denne weekend har været Lena Dunham, hele castet fra Breaking Bad og Marie Key (Som jeg måske er gået hen og blevet lidt forelsket i – hvilket åbner helt nye muligheder i mit date-life…)
– At Madmen sæson 6 startede i USA i denne weekend! Woop! Så er der snart afsnit at finde på det store stygge sorte marked. (not that I would know!)
– At min nye frisure kræver mere end en weekends tilvænning
– At barnet er saaavnet, når moderen har set serier en hel weekend og alle tyve negle er lakeret.
– At den eneste der reelt sprang på mit tilbud om at drikke øl lørdag var en enkelt fuld stodder (Heh.. Undskyld Mads, men det var ikke den pakke, jeg ledte efter)

Alt i alt en meget lærerig weekend. Næste weekend er allerede fuldt pakket med sociale arrangementer. For jojo jeg kan da godt lide at være alene, men jeg vil helst have selskab!

Older posts