Det der med boligdrømme

Jeg går hele tiden og drømmer om at flytte til en større lejlighed. I virkeligheden er det ikke antallet af kvadratmeter der er afgørende, men sikkerheden i at have mit eget sted. jeg kigger altid på boligannoncer. Jeg har vilde boligdrømme om kviste, lofter, husbåde og 7 værelseslejlighederkigger på alle lejligheder, der bliver opslået på Facebook, og hver gang jeg besøger folk der bor fede steder, skriver jeg mig op på lister og spørger ind til husleje, indgang til gode andele osv. Jeg er konstant på passiv boligjagt.

Jeg har bare ingen penge til at købe noget for. Jeg er for fattig til noget af det jeg kigger på. Jeg er for kræsen til at flytte derhen, hvor jeg har råd til det, så i virkeligheden skal jeg nok bare drømme videre og se at skrabe nogle flere penge sammen til et indskud og et boliglån. Og indtil da skal jeg finde mig til rette i den lejlighed, jeg bor i nu.

Det har jeg brugt weekenden på. Mine helt utrolig dårlige indretnings evner er kommet til skue. Jeg får aldrig gjort tingene helt færdige. for cirka en måned siden flyttede jeg om i min stue, sådan at jeg kunne rykke sengen derind, så Kaisa kunne få sit eget værelse. Det blev sådan set fint nok. men i den process skulle der også flyttes nogle lamper og nogle billeder skulle rykkes. Det er ikke sket endnu. Lampen fik en ske i ledningen, så man ikke hamrer hovedet ind i den hele tiden, og billederne.. ja de hænger sådan lidt mærkeligt, og de fleste er ikke kommet op.

I denne weekend var det meningen at Kaisa og jeg skulle gøre hendes værelse færdigt. Det blev det ikke. Men vi har hygget os helt vildt meget, og vi har også ryddet nogle af hendes ting ud, så der er plads til mere. Men det blev kun et minimum af ting, der blev ryddet ud. Den slags er lettere, når hun ikke er hjemme til at genfinde pludselig kærlighed OG navngive en “skildpadde” lavet af toiletruller for 1 år siden.

Konklussion: Nu er der mere rodet end i fredags, og jeg har opdaget nye mængder af rod, som skal ordnes og udryddes. Skønt skønt skønt…

oprydning – the never ending story

Av av av hvor er det hårdt at cykle til arbejde gennem en helt stille by d. 2. januar. Og når man først har sat sig på stolen og tændt computeren, er det jo som om julen og nytåret er hundrede år væk. Det var i forgårs! Pyh.

Nå men det er mandag og nytårsforsætterne skal holde mig oppe den kolde vinter ud. Jeg havde cykelhjelm på gennem den stille by i dag. Tjek. Og jeg havde madpakke med. Tjek. (kantinen holder stadig ferie, så det gav lidt sig selv) Og på lørdag starter jeg til yoga. (Det er den der headstand der skal øves) Jeg satser på at være max flex by the of june!

Et andet nytårsforsæt og januarsyssel er OPRYDNING!
Hvor jeg dog hader at rydde op. Jeg laver ikke andet HELE tiden end at rydde op. Og min lejlighed ligner stadig et stort rodet hul i jorden, som jeg ikke kan få styr på. Hvad sker der? Hvordan gør I andre? Jeg vil gerne lære mit barn at rydde op. Jeg vil gerne være sådan en, der ikke fik lidt koldsved på overlæben ved at tænke på, at jeg kunne få uventet besøg en tilfældig onsdag aften, og de uventede gæster ville blive mødt af et inferno at vasketøj, rent på stativet i stuen, beskidt i en bunke på stuegulvet, opvask fra i går og idag, julepynt, nytårsgejl og legetøj og prinsesseko og hjemmesko i et stort virvar fordelt på 65 kvadratmeter. Det er ikke altid så slemt, men nogle gange er det. Så jeg tænker, at jeg skal rydde op og smide ud og sælge nogle af alle mine ting. Jeg har slet ikke brug for så meget. Jo flere ting jeg ejer, jo mere er der til at rode i kroge og hjørner. NU skal der styr på det.

Jeg starter med tøjet. Både mit og Kaisas skal ryddes op og sælges ud. Det bliver godt, og jeg glæder mig til at gense noget af det tøj, der ligger inderst i skabet og aldrig kommer ud.

Jeg vender tilbage.

Jeg har tidligere annonceret på Facebook, at jeg vil lukke bloggen. Det er egentlig en overflødig annoncering, eftersom jeg ikke har skrevet herinde siden august. Så lukningen har ligesom udført sig selv.
Efter en sommer, hvor jeg gjorde mig en masse tanker om at skrive mere og puste nyt liv i bloggen og dyrke ambitionerne, har jeg gjort det lige præcis modsatte. Jeg skrev ikke et ord i 3 måneder. (ikke helt rigtigt, for jeg har en hel masse kladder liggende, som aldrig er blevet udgivet.)

Jeg føler mig lige nu meget medio. Jeg har ikke noget at skrive om, jeg er ikke inspireret og jeg keder mig over mine egne ord, og jeg når sjældent længere end fire linjer ned, før jeg trykker på delete. Det er alle tiders forudsætning for at skrive en bestseller roman. Eller bare en blog, som andre gider at læse.

Jeg bliver nødt til at sætte bloggen på pause, til jeg har fundet min ild igen. (min ild? really?!) Jeg vender helt sikker tilbage. På denne blog eller en anden. Jeg skal bare lige finde ud af, hvordan jeg rykker til næste skridt. Jeg mangler en coach. Eller endnu bedre en mentor! En der kan skubbe til mig, når jeg tynges alt for meget af min kedelige hverdag, hvor kreativitet er noget de andre laver. En der ikke regner “Jamen jeg er jo enlig mor..” for gyldig undskyldning. En der kan sige; “Bull Shit! Alle kvinder er enlige mødre! Tør øjnene og rejs dig op!” Jeg trænger til en mand. En der kan ruske mig rundt. Ja i alle henseender.

GBR:  FA Respect Pr Shoot - Ray Winstone 23/02/2009

to blogge og not to blogge..

Jeg er altså ikke holdt op med at blogge med vilje. Det er bare som om, at hver gang jeg sætter mig for at skrive, bliver mit hoved tomt. Det roder i maskinrummet på bloggen, og jeg kan ikke rigtig finde ud af at rydde op i det. Så når jeg endelig har en ide til et brandhamrende godt indlæg, så bliver det dræbt i opløbet, når jeg ser at skriften er mærkelig, billederne er grimme og alle mine plugins (eller hvad fanden sådan noget hedder) er forsvundet. Jamen jeg kan ikke tænke i det rod.

Og jeg plejer nu altså at være ret god til at navigere i rod. Det er kind of my speciality, faktisk. Men jeg må finde nogle, der kan hjælpe mig med at rydde op, så jeg kan tænke kreativt igen.

Og nå ja, så kunne det jo også være at min manglende kreative hjerne hang sammen med, at jeg er flyttet, har fået nyt (midlertidigt) job og passer mit barn. Det kræver lidt mere hverdags-praktisk tænkning, fremfor “kan jeg mon finde en sjov og spændende måde at beskrive mit besøg hos Waxing-Belinda?” – Som faktisk havde potentiale til at blive et rigtig godt indlæg, hvis altså ikke jeg var så helvedes praktisk for tiden. (Hun hedder Belinda!- Og vokser damers kønsbehåring for a living! – Der burde være stof nok at smide på bloggen lige der!)

Men det gode ved at mit job kun er midlertidigt, er at jeg snart sidder i rendesten igen, fattig og modløs og fuld af gode blogindlæg. Hep hep så positiv jeg er!

Nyt fra real life

Jeg styrter rundt som en flue i en flaske i disse dage, og jeg må sige, at jeg ret godt kan lide det, selvom det er tungen lige i munden, og en lille smule for hæsblæsende. Med lige dele planlægning og lige dele held, når jeg alt, hvad der står på min liste (undtagen at blogge om det hele!). Jeg har den sidste uge arbejdet mere end de sidste to år tilsammen, pakket og flyttet min datter og mig og alle vores ting til et nyt hjem, som også trænger til kærlighed før det bliver mit “rigtige” hjem. Men vi er godt på vej.
Dette er for eksempel min første blog-post fra mit nye hjem!

Lidt om min uge:
I onsdags samlede jeg to veninder (to! Ja det er, hvad der kan dukke op, når man flytter på en hverdag.) og hyrede to flyttemænd (Pissego idé! Flytter altid med flyttemænd fra nu af!) Og slæbte alt mit jordiske gods fra pæne og voksne Østerbro til flippede ungdoms-agtige Nørrebro. I “kolle” med en anden singlemor med en datter på alder med Kaisa.

Torsdag flyttede jeg midlertidigt ud igen,og jeg afleverede Englebarnet hos faderen, da lejligheden var lejet ud til AirBnB folk, og jeg tjekkede derfor ind hos min kusine i deres Kæmpekasse af et hus i Vanløse, mens jeg ventede på at kunne indtage min nye lejlighed for real.

Fredag stod jeg fandens tidligt op og rejste til Stockholm for at arbejde og rejste hjem igen sent fredag aften. (Hej hej liv på farten! Jeg er sådan en international type!)

Lørdag lå jeg brak, på kusines sofa.

Søndag stod jeg tidligt op for at arbejde igen og resten af dagen/aftenen brugte jeg på at hente mit barn og komme hjem til lejligheden igen.

Mandag og tirsdag er gået med lange arbejdsdage, og først i dag har jeg været rigtigt hjemme i min lejlighed og har pakket en flyttekasse ud. Èn.

Fuuuck hvor ville jeg ønske, at man kunne hyre nogle til at pakke flyttekasserne ud, på samme måde som man hyrer flyttemænd. Altså til samme pris. Jeg ved da godt, at de rige sikkert får indretningsarkitekten til at ordne det hele, men sådan foregår det jo ikke in my world. Så hvem pakker ud for mig, mens jeg ser Breaking Bad i sofaen?? Kom nu, jeg gi’r kaff’?!

Older posts