En meta-tanke om, hvorfor jeg er tavs på bloggen…

Når man har en blog og ikke har skrevet et indlæg på den i lang tid, kan det være svært at finde modet til at skrive på den igen. Det skal jo være et indlæg, der matcher den lange pausetid. Som om jeg har arbejdet på lige netop dette skriv i flere uger, og derfor måtte vente med at trykke udgiv, til det var helt perfekt. Eller også skal der som minimum falde en form for forklaring, om at jeg har arbejdet på andre projekter, som har taget al min tid. Og nå ja, det har jeg vel til dels også. Eller i hvert fald har jeg brugt tiden på bare sådan helt almindeligt offline life. (Who am I kidding, jeg er sgu da aldrig offline!) Det der liv som er så helt utroligt kedeligt at dokumentere i en blog, men som er så vigtigt at have ind i mellem alt det andet. Det er mest det jeg har lavet siden sidst.

Og det er lige der vi har balladen. Jeg kan nemlig ikke sige mig fri for at føle at mit jadajaja omkring mit hverdags liv går hen og bliver lidt kedeligt for dig som læser at følge med i, og om ikke andet så i hverfald for mig at skrive. Jeg keder mig lidt på bloggen for tiden. Derfor får jeg ikke skrevet så meget. Det skal jeg lige finde ud af om det er noget jeg skal gøre noget ved, eller om jeg skal pause den lidt mere og se om ikke lysten kommer tilbage.

Jeg drømmer om at gøre bloggen lidt mere “voksen” nu da jeg selv er ved at blive det. Jeg gider ikke selv læse blogs, der er for meget lyserød-living og sådan-har-min-weekend-været, men på den anden side kan jeg godt selv se, at sådan skriver jeg selv blog til tider. Det er ikke så tilfredsstillende faktisk. Jeg interesserer mig egentlig heller ikke rigtig for grafikken og det æstetiske look, og markedsføringen (altså læserjagten) er jeg ikke vanvittig dygtig til, må jeg indrømme. Jeg vil helst bare have tid og mulighed for at skrive.

Hvis jeg skulle lave mit blog-design om, hvad skulle det så være? Hvad er det jeg har lyst til at skrive om? Hvorfor synes jeg det er så fedt at have en blog i det hele taget? Det er den slags tanker der flyver rundt i mit hoved for tiden, og derfor får jeg ikke skrevet så meget. Så der kom den alligevel; en slags forklaring på min blog-tavshed.

img_8566

Men det er jo bare min mening…

I sidste uge var jeg til polterabend. Det var en sjov og hyggelig dag, hvor alle og ikke mindst bruden hyggede sig gevaldigt. Jeg er fattig, så jeg vidste på forhånd, at jeg ikke tog med i byen efter middagen, så jeg gav den maxgas fra tidlig morgen. Skålede, skænkede op og deltog i første række i alle aktiviteterne. Skal jeg sige det selv, var jeg en primagæst til det polter. (Og ja, jeg skal sige det selv, for det er min blog.) Jeg havde en fest hele dagen, men den fik mig alligevel til at tænke over konceptet. (Og nu håber jeg ikke, at jeg træder nogen over tæerne her.)

Jeg kan ikke lide polterabender. Og skal heller aldrig selv have et. Tak, men nejtak. Jeg har aldrig været til et polterabend, som jeg ønskede var mit eget, og hele konceptet med at fejre dagen før dagen med kun sine kvindelige gæster, synes jeg er lidt… fjollet for at sige det mildt.

Dont get me wrong. Jeg elsker bryllupper! Elsker at to mennesker gerne vil råbe ud til hele verden, at de vil elske hinanden for livet (Eller i hvert fald har ambitioner derom) Jeg elsker fester, hvor jeg får lov at tage min fineste kjole på, spise god mad, drikke champagne og danse til stilletterne ikke længere kan holde og pinsesolen danser og alt det der. DET elsker jeg! Og jeg har aldrig været til et bryllup, der ikke var FANTASTISK!

Men polterabend kan jeg godt være foruden. Voksne kvinder er efter min mening ikke ret gode til at feste en hel dag. Vi er til gengæld pissegode til rødvinsaftner, shoppeture, sjusaftner, sommerhusture og charterferie! Men heldagsdruk generelt not so much.

Der er for det første altid en vis procentdel af selskabet, der er gravide eller ammer, så de drikker ikke, og tager muligvis også tidligt hjem. (Hey, jeg har selv været der, så jeg må godt dizze) For det andet er der altid nogle “kedelige” veninder. Dem der siger nej tak til Asti til morgenmaden, fordi de ikke kan lide alkohol om morgenen. Ved du hvad Snuske, Det er der sgu ingen der kan, men det er The Name Of The Game, so suck it up! Det er de samme piger, der ikke kan lide øl, og som hellere vil slukke tørsten i en sodavand (allerhelst i den kildevand, der er med i tasken) efter cykelturen end at drikke hvidvin af flasken. Igen; Der er INGEN, der har lyst til at slukke tørsten i varm hvidvin, men det er præmissen. Vi er her ikke, for at gøre det vi plejer, men for at drikke os fulde slå os løs! Ikke for at sidde og snakke om institutionspladser og ferieplaner og holde tilbage på alkoholen, fordi ungerne vågner tidligt i morgen!
Jeg bliver SÅ træt på mit køns vegne, når jeg hører om mændenes polterabend. De laver sjove ting og INGEN af dem tænker på, hvornår ungerne vågner i morgen.
Sir det bare.

Så søstre! Jeg stemmer for, at vi dropper de der polterabend, og gør det vi er bedst til; A little shoe-shopping og middag med vino og sandhederne på bordet! Eller endnu bedre pakker pas og bikini og drager sydpå, hvor drinksne er billige og ungerne er langt væk!
Who’s with me?! …. Anyone??

Nå. Ok, så ring da til ham croquis-modellen fra Husum. Jeg skal nok tegne fuld-frontal delen.

Stikker fingeren i jorden og venter på inspiration

Kan ikke skrive for tiden. Jeg har været syg og kastet op i fire dage, og jeg er bange for, at min kreativitet er blevet skyllet med ud. Jeg har været ynkelig og har nu tabt mig 3 kilo på verdens klammeste måde. Hurra for det.
Jeg giver hermed lyd, for at ingen skal tro, at jeg ikke findes mere. Det gør jeg. Bare uden kreativitet. Det er fanme kedeligt.

Advarsel: mokken er løs…

Er der virkelig nogen, der køber noget fra TV-shoppen?? Altså stadigvæk? Ja ja min referenceramme er for tiden centreret omkring fjerneren, og da jeg med min nylige flytning har fået en masse kanaler (som jeg slet ikke er gammel nok til at styre) har jeg også opdaget nogle helt nye absurde reklamer f.eks. en reklame for en “ny og revolutionerende” BH. De bruger utrolig lang tid på at sælge den som “smart”, selvom det er tydeligt, at det er den mest kyske og kedelige brysteholder med et snit, der til forveksling ligner en sports-bh fra 90’erne.
Jeg ved ikke, hvor jeg vil hen med dette, udover at jeg bare gerne vil brokke mig. over verden. Dårlige reklamer. grimme bh’er.
Mit humør i dag har været mildest talt opgivende. Jeg kan ikke rigtig finde gejsten. Jeg har projekter liggende, som jeg ikke har færdiggjort og jeg synes, jeg er en klud. øv.
Åh jeg lukker ned for dette nederen indlæg, og vender tilbage i morgen med forhåbentlig mere gejst. Nu skal jeg vrænge noget mere af et fjernsyn.