Søndagsbalancen fejler ingenting

img_8922

 

Jeg startede på dette indlæg i fodenden af min seng sammen med barnet, der tegnede og så Sprinter Galore på Ramasjang. Thats how we roll on a sunday. Men jeg blev afbrudt i skriveriet af et spændt barn, der glææædede sig til den legeaftale, der nu er i fuld gang. Kaisa har fået en pige fra klassen på besøg i dag, som ikke har været her før. Kaisa har glædet sig heeelt vildt! Hun har ryddet op på sit værelse hele dagen igår. Ja. HELE dagen. Ikke fordi det var rodet til at starte med, men fordi det er sådan hun forbereder sig til at noget godt skal ske. SÅ skal der ryddes op. Hun elsker systemer og orden og laver planer, for hvad de skal lege og hvordan. Det er simpelthen så sødt, men også virkelig sjovt, for jeg er sådan cirka i det totalt modsatte ringhjørne. Jeg roder, har ingen systemer for noget i hvert fald ikke ret meget, og når jeg får gæster, sætter jeg i stedet nye projekter igang lige inden de kommer, så støvsugning og oprydningen bliver det jeg ikke når. Gæster hos mig må altid finde sig i at mit hjem ligner… mig.

Jeg er til gengæld helt uden kvaler ved at sætte mig midt i rodet og drikke kaffe (eller vin) uden at bekymre mig det mindste om opvask eller matchende kopper. Jeg kan huske en gang, da jeg gik på efterskole og var hjemme på weekend. Jeg havde inviteret en veninde hjem, og vi sad bogstavelig talt midt i vasketøjsbunken, som jeg havde tømt midt ud på gulvet. Jeg havde ikke skænket en tanke, at min veninde kunne have noget i mod det. Først da min mor kiggede ind til os og brød ud i et stort grin, lagde jeg mærke til at min veninden faktisk havde forsøgt at finde et sted uden beskidt tøj at sætte sig, mens jeg bare havde placeret min teen-røv midt i det hele. Men vi havde sikkert noget vigtigt, der skulle debatteres og ikke kunne vente på kedelige ting som vasketøj.

Min datter er tydeligvis mere som sin far. Hvilket nok skal blive lærerigt for os begge, og jeg gør virkelig mit bedste for at hjælpe hende med at rydde op og stille ting i orden, så hun kan glæde sig på sin egen måde. Så vi har altså ryddet op, sat påklædningsdukker i orden (efter farven på deres kjoler forstås. Blå ved siden af grøn ved siden af rød ved siden gul. Tror jeg nok.)  og støvsuget og tørret støv af både i stuen og på børneværelset, for at byde en 6 årig velkommen.

Nu leger de på værelset, og heldigvis roder det helt sindssygt lige nu. For det hører nu stadig med til god leg! Jeg har lovet højt og helligt at jeg nok skal hjælpe med at rydde det hele op inden sengetid i aften.

Imens får jeg skrevet dette indlæg færdigt og vasket tøj og måske lagt ny neglelak. Store mål for en søndag.

Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.

Voksne beslutninger og juleopstart

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg ikke ville have at mit liv stod stille, og det må man så sandelig sige, at det heller ikke gør. Jeg står lige nu med nogle vigtige beslutninger og satsninger og kaster mig ud i det ene nye efter det andet. I går var jeg ude at se på en ny lejlighed, jeg står på vippen til nogle store forandringer i mit arbejdsliv, og jeg siger JA til alt der kommer min vej, uden at tænke mig om, fordi det aldrig fører andet en tvivl med sig, hvis jeg tænker mig om.

Lejligheden har jeg dog takket nej til. (Jah ok. Jeg siger så ikke JA til alting. Jeg tænker mig faktisk om. Jeg er kedelig.) Selvom det var en svær beslutning, fordi lejligheden var hyggelig og helt perfekt, men jeg orker ikke mere fremleje. Når jeg flytter igen, skal det været til mit eget. Eje/leje/andel anything bare det er mig, der står på kontrakten. Og jeg har tid nok endnu til at være lidt kræsen.

På hjemmefronten startede vi julen op med fuld honnør tidligt i morges. For dæwlen hvor har vi glædet os til denne sæson! jeg har for første gang nogensinde købt et juletræ, som er blevet pyntet med alt muligt, bare fordi man kan. Jeg nyder så meget den her tid med et barn, der helt ned i store tæerne giver udtryk for sin glæde. Det er skønt. Jeg selv glæder mig ikke så voldsomt til den her jul, men det skal nok blive rigtig hyggeligt. Som sagt er vi jo ret gode til at lukke hele verdens problemer ude og bare hygge os i min familie.

Jeg kunne godt drømme om en lidt mere “ordentlig” julepynt hjemme hos mig. Men jeg elsker altså også de der børneting, og der kommer flere og flere af dem, så lige så stille bliver lejligheden fyldt med ragelse fra år til år. Og det er selvfølgelig ikke kun barnet der laver børnejulepynt. Jeg fletter også, når først glöggen flyder. Åh glögg! Jeg får for lidt glögg, kan jeg mærke.

Jeg tror jeg vil købe lidt mere voksen julepynt i år.

 

Højtelskede weekendmorgener

Det mest fantastiske ved at få børn er, når man opdager at man har formet dem til små kloner af sig selv, og hjernevasket dem til at kunne lide præcis de samme underlødige ting som én selv. Således er Kaisa og jeg i fuld gang med vores version af kvalitets-weekend-morgen. I sengen med hver sin device, hvidt brød, hjemmelavet smoothie (det sunde indspark), kaffe og sporadisk snak om rokketænder,  julepynt, klassefest og andre vigtige ting. Der er ingen af os det har lyst til at stå ud af sengen før langt op ad formiddagen, og vi elsker det!

I denne uge har vi fejret Halloween. Hold nu kaje det er en højtid, jeg i den grad har tænkt mig at tage til mig! I år var første gang Kaisa har vist interesse for det. Sidste år anede hun ikke hvad det var, og det gjorde jeg sådan set heller ikke. Men i år!! Det er en helt genial lejlighed til udklædning, oppyntning med lys og lamper udenfor, uhygge og ikke mindst gå rundt og hilse på naboer. Næste år håber jeg at vi bor et sted hvor vi kan gå all in på Halloween. (Der var ikke meget højtid over vores bygning som sædvanligt)

Nu skal jeg bare lige holde mig selv i stram snor en lille månedstid endnu – så kører julebussen! Meen ro på lidt endnu.

post-efteraarsferie-blues0-1

Sommerferiens sidste krampetrækninger

Tilbage på den gode gamle læsesal på Den Sorte Diamant. Det var her jeg skrev mit speciale (and look how well that turned out! haha!) og det er her jeg afslutter de sidste dage af denne sommerferie. Find mig her resten af ugen. (Eller don´t, for så får jeg ikke skrevet noget. Jeg er meget let at distrahere.)

Jeg har ca. en uge tilbage af min sommerferie. Det er på samme tid rigtig lang tid og også skræmmende kort tid. Jeg har brugt denne sommerferie på at drømme og på at tænke. Og det er heldigt for det behøver man hverken sol eller 30+ grader til. Regnvejr er as good as any. Det er tit at sommerferien gør at jeg, får set tingene i et lidt andet perspektiv. Det tror jeg, de fleste kender til. Man mærker ligesom tydeligere, hvad man er glad for i sit liv og hvad der skal laves om på.

Det er for eksempel første gang i al den tid jeg har boet i hovedstaden, at jeg rent faktisk ønsker mig en bil. Det er SÅ meget hyggeligere at tage til Jylland, hvis man har sin egen bil, er jeg kommet i tanke om. Jeg har altid leet hånligt af folk (specielt jyder), der mener, at jeg da må have sådan en lille smart “kone-bil” øverst på min ønskeliste. Næ tak. Jeg har det fint på min cykel, og DSB har den fordel, at man kan se Netflix eller læse bog i 3,5 uforstyrrede timer mens man suser gennem landet. Også med en 6årig. Winwin for alle!
MEN nu orker jeg det ikke mere. Det der med at “suse gennem landet” er det lidt så som så med, må jeg sige. Sidst jeg skulle hjem til København, måtte jeg skifte to gange og med togbus fra Slagelse til Roskilde. Ikke så meget uforstyrret læsning eller “sus” i det. Det er også meget hyggeligere at sidde i en bil med os selv og kunne køre afsted, når det passer os. Jeg er træt af at skulle slæbe på alle vores ting, og løbe ned ad Istedgade for at nå det tog, vi har pladsbilletter til. Vi har været frem og tilbage over Storebælt i alt 4 gange i denne sommerferie. That’s too much!

Men jeg vil have en lækker bil. En smuk bil. En der gør mig glad hver gang, jeg sætter mig i den. Måske skal jeg finde nogle at dele den med? Tænk alle de weekendture Kaisa og jeg kunne tage. Ud i det blå med tørklæde om håret og kørehandsker på! Åh det vil jeg gerne! Jeg har allerede købt handskerne. Man skal jo starte et sted, right?

Jeg er i det hele taget komme frem til, at det nok er på tide, at jeg tager et par skridt op ad den der voksen-stige, som jeg generelt ikke er så glad for at bestige. Jeg har ikke min egen bolig. Jeg har ikke nogen mand og jeg har ikke nogen bil eller et lederjob. Jeg er ikke politisk aktiv, jeg er heller ikke voksen aktiv i mit barns institution, og jeg ved generelt ved en skid om noget som helst. Det må jeg hellere lave om på. Nytårsforsæt: Se Deadline. Og læs nyhederne andre steder end DR og artikler delt på Facebook. Helt ærligt, jeg havde en gang Samfundsfag på højt niveau!

Jeg tænker at mit næste blogindlæg må være dette års august-forsætter. Det er vist ved at være tid!
Men først billedspam fra min danske sommerferie: