Voksne beslutninger og juleopstart

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg ikke ville have at mit liv stod stille, og det må man så sandelig sige, at det heller ikke gør. Jeg står lige nu med nogle vigtige beslutninger og satsninger og kaster mig ud i det ene nye efter det andet. I går var jeg ude at se på en ny lejlighed, jeg står på vippen til nogle store forandringer i mit arbejdsliv, og jeg siger JA til alt der kommer min vej, uden at tænke mig om, fordi det aldrig fører andet en tvivl med sig, hvis jeg tænker mig om.

Lejligheden har jeg dog takket nej til. (Jah ok. Jeg siger så ikke JA til alting. Jeg tænker mig faktisk om. Jeg er kedelig.) Selvom det var en svær beslutning, fordi lejligheden var hyggelig og helt perfekt, men jeg orker ikke mere fremleje. Når jeg flytter igen, skal det været til mit eget. Eje/leje/andel anything bare det er mig, der står på kontrakten. Og jeg har tid nok endnu til at være lidt kræsen.

På hjemmefronten startede vi julen op med fuld honnør tidligt i morges. For dæwlen hvor har vi glædet os til denne sæson! jeg har for første gang nogensinde købt et juletræ, som er blevet pyntet med alt muligt, bare fordi man kan. Jeg nyder så meget den her tid med et barn, der helt ned i store tæerne giver udtryk for sin glæde. Det er skønt. Jeg selv glæder mig ikke så voldsomt til den her jul, men det skal nok blive rigtig hyggeligt. Som sagt er vi jo ret gode til at lukke hele verdens problemer ude og bare hygge os i min familie.

Jeg kunne godt drømme om en lidt mere “ordentlig” julepynt hjemme hos mig. Men jeg elsker altså også de der børneting, og der kommer flere og flere af dem, så lige så stille bliver lejligheden fyldt med ragelse fra år til år. Og det er selvfølgelig ikke kun barnet der laver børnejulepynt. Jeg fletter også, når først glöggen flyder. Åh glögg! Jeg får for lidt glögg, kan jeg mærke.

Jeg tror jeg vil købe lidt mere voksen julepynt i år.

 

Højtelskede weekendmorgener

Det mest fantastiske ved at få børn er, når man opdager at man har formet dem til små kloner af sig selv, og hjernevasket dem til at kunne lide præcis de samme underlødige ting som én selv. Således er Kaisa og jeg i fuld gang med vores version af kvalitets-weekend-morgen. I sengen med hver sin device, hvidt brød, hjemmelavet smoothie (det sunde indspark), kaffe og sporadisk snak om rokketænder,  julepynt, klassefest og andre vigtige ting. Der er ingen af os det har lyst til at stå ud af sengen før langt op ad formiddagen, og vi elsker det!

I denne uge har vi fejret Halloween. Hold nu kaje det er en højtid, jeg i den grad har tænkt mig at tage til mig! I år var første gang Kaisa har vist interesse for det. Sidste år anede hun ikke hvad det var, og det gjorde jeg sådan set heller ikke. Men i år!! Det er en helt genial lejlighed til udklædning, oppyntning med lys og lamper udenfor, uhygge og ikke mindst gå rundt og hilse på naboer. Næste år håber jeg at vi bor et sted hvor vi kan gå all in på Halloween. (Der var ikke meget højtid over vores bygning som sædvanligt)

Nu skal jeg bare lige holde mig selv i stram snor en lille månedstid endnu – så kører julebussen! Meen ro på lidt endnu.

post-efteraarsferie-blues0-1

Sommerferiens sidste krampetrækninger

Tilbage på den gode gamle læsesal på Den Sorte Diamant. Det var her jeg skrev mit speciale (and look how well that turned out! haha!) og det er her jeg afslutter de sidste dage af denne sommerferie. Find mig her resten af ugen. (Eller don´t, for så får jeg ikke skrevet noget. Jeg er meget let at distrahere.)

Jeg har ca. en uge tilbage af min sommerferie. Det er på samme tid rigtig lang tid og også skræmmende kort tid. Jeg har brugt denne sommerferie på at drømme og på at tænke. Og det er heldigt for det behøver man hverken sol eller 30+ grader til. Regnvejr er as good as any. Det er tit at sommerferien gør at jeg, får set tingene i et lidt andet perspektiv. Det tror jeg, de fleste kender til. Man mærker ligesom tydeligere, hvad man er glad for i sit liv og hvad der skal laves om på.

Det er for eksempel første gang i al den tid jeg har boet i hovedstaden, at jeg rent faktisk ønsker mig en bil. Det er SÅ meget hyggeligere at tage til Jylland, hvis man har sin egen bil, er jeg kommet i tanke om. Jeg har altid leet hånligt af folk (specielt jyder), der mener, at jeg da må have sådan en lille smart “kone-bil” øverst på min ønskeliste. Næ tak. Jeg har det fint på min cykel, og DSB har den fordel, at man kan se Netflix eller læse bog i 3,5 uforstyrrede timer mens man suser gennem landet. Også med en 6årig. Winwin for alle!
MEN nu orker jeg det ikke mere. Det der med at “suse gennem landet” er det lidt så som så med, må jeg sige. Sidst jeg skulle hjem til København, måtte jeg skifte to gange og med togbus fra Slagelse til Roskilde. Ikke så meget uforstyrret læsning eller “sus” i det. Det er også meget hyggeligere at sidde i en bil med os selv og kunne køre afsted, når det passer os. Jeg er træt af at skulle slæbe på alle vores ting, og løbe ned ad Istedgade for at nå det tog, vi har pladsbilletter til. Vi har været frem og tilbage over Storebælt i alt 4 gange i denne sommerferie. That’s too much!

Men jeg vil have en lækker bil. En smuk bil. En der gør mig glad hver gang, jeg sætter mig i den. Måske skal jeg finde nogle at dele den med? Tænk alle de weekendture Kaisa og jeg kunne tage. Ud i det blå med tørklæde om håret og kørehandsker på! Åh det vil jeg gerne! Jeg har allerede købt handskerne. Man skal jo starte et sted, right?

Jeg er i det hele taget komme frem til, at det nok er på tide, at jeg tager et par skridt op ad den der voksen-stige, som jeg generelt ikke er så glad for at bestige. Jeg har ikke min egen bolig. Jeg har ikke nogen mand og jeg har ikke nogen bil eller et lederjob. Jeg er ikke politisk aktiv, jeg er heller ikke voksen aktiv i mit barns institution, og jeg ved generelt ved en skid om noget som helst. Det må jeg hellere lave om på. Nytårsforsæt: Se Deadline. Og læs nyhederne andre steder end DR og artikler delt på Facebook. Helt ærligt, jeg havde en gang Samfundsfag på højt niveau!

Jeg tænker at mit næste blogindlæg må være dette års august-forsætter. Det er vist ved at være tid!
Men først billedspam fra min danske sommerferie:

Sådan en perfekt weekend

Sådan så min søndag ud:
kl. er halv ti og jeg sidder i fodenden af min seng med en ordentlig kop kaffe, og en god bog inden for rækkevidde (Når jeg er færdig med dette indlæg, springer jeg tilbage i Elena Ferrantes Napoli – hvis jeg får lov) Jeg fletter tæer med den femårige, som ser Michael Jackson videoer på Youtube og spiser krydderboller med tandsmør og pålægschokolade. (Fordi vi ikke altid er øko-korrekte her) Vi har sovet længe i dag, og holder søndag formiddag i sengen. Fordi vi kan.
Om lidt, når vi står op, ringer vi nok til en ven og inviterer til en legeaftale og jeg går i gang med noget mere forbandet oprydning.

Vi har haft en fantastisk weekend med besøg af moster og kusine og fætter fra Jylland. Vi har set København med andre øjne og også set vores lejlighed og hverdagsliv med andre øjne.

For det er tit det der sker, når jeg får gæster. Jeg ser mit liv med andres øjne. Jeg nyder hvert sekund med dem, og jeg synes det er sjovt at vores rutiner kommer lidt på prøve, når der er tre andre i lejligheden. Kaisa synes ikke altid, det er lige så sjovt som jeg gør, at rutinerne bliver ændret. Hun elsker også gæster, ingen tvivl om det! Hun storglæder sig til de skal komme, og ser op til sin kusine og fætter fra Jylland, og hun elsker at vise sit værelse frem, og fortælle om de ting og steder, der er vores.

Men det er ikke altid, at det med at vi spiser noget andet mad, på andre tidspunkter, sengetiderne er anderledes, vi ligger i andre senge (fordi vores lejlighed er så lille, at vi må rykke lidt rundt for at få det til at fungere med overnattende gæster) er helt let for et femårigt hoved at kapere. Så en gang i mellem kommer forvirringen ud som “uforståelige” raserianfald rettet mod strømpebukser, der ikke sidder rigtigt, en lynlås der driller, og en mor der skynder lidt for meget, når vi skal ud af døren. Det er helt ok. Men også lidt hårdt at være vidne til, når vi nu har gæster og vi alle sammen helst vil hygge os.

Det gjorde vi også! Rigtig meget endda! Alle sammen. Og Kaisa syntes lige som jeg, at lejligheden var lidt tom uden de dejlige mennesker fra det jyske.

Men det er nu også lækkert at ligge her i sengen og flette tæer, så længe vi orker.

Klip til mandag aften: Hverdagen ramte os lige i smasken i dag. For sent ud af døren, fire gange måtte jeg tilbage og hente enten hue, madpakke, vanter, cykelhjelm. Arbejde til sent og nåede kun lige at kysse Kaisa godnat inden hun skulle sove og jeg kunne sætte mig ved computeren og arbejde videre. Jeg savner min søndag i fodenden.

Måske bliver i morgen bedre?

Weekendboble i frostvejr

Det bliver godt det her.. Jeg kan mærke at januarlyset og frosten, der bider i kinderne får humøret til at vende. Jeg kan SÅ godt lide frostvejr! Måske har jeg fået lidt frost ind i årerne som barn, eller også er det de mange grønlandske billeder, der hænger på væggene hos mine forældre (de mødte hinanden i Grønland i 70’erne), der gør at jeg bliver glad af frost og kulde. nej faktisk ikke kulde. Jeg hader at fryse. Men når man er grundvarm i kroppen og frosten bider i kinder og næse, så er alting godt inden i.

Det med de grønlandske billeder er nok at tage den en tand for langt, men jeg skal jo finde på noget interessant at skrive ‘ing!

Min weekend har været en boble af andres historier. Både de skrevne, de fortalte og de filmede. Intet oplevet 🙂 Udover at jeg var til min første yogatime! et skridt tættere på at komme på hovedet ud af 2017! (is that even a good thing?)

Jeg afsluttede en bog, hvilket altid gør mig lidt ør i hovedet. Jeg brugte lørdag formiddag efter yoga på at læse de sidste 100 sider af 2. bind i fir-logien (Hvad hedder det? quadrologien??) af Elena Ferrante bøgerne. For faen, hvor er den god! Jeg elsker Napoli, og alle de italienske navne og steder og dramaet og sproget. Det er medrivende og fantastisk. Første bind hedder Min Fantastiske Veninde, og den åd jeg i sommerferien på en strand i Portugal, andet bind, Historien Om Et Nyt Navn, fik jeg så taget rigtig hul på i juleferien og nu færdiggjort i weekenden. (Jeg er ikke den hurtigste læser, men det er altså også 3-400 sider hver, så deeet) Nu er jeg på jagt efter bind 3, og det kan ikke gå hurtigt nok!

For at ryste historien lidt af mig, så jeg liige et af de nye afsnit af Modern Family på Netflix – som så blev til så mange, at jeg måtte smække computeren sammen, og skynde mig at lave noget andet, for ikke at spilde hele min lørdag på sofaen. its addictive!

Jeg begyndte at rydde op og flytte rundt på møbler… mens jeg hørte podcast. Third Ears Kvinden Med Den Tunge Kuffert. Jamen altså!! Det er SÅ godt! Der er så mange dygtige historiefortællere ude i verden, at jeg slet ikke har tid til at leve mit eget liv! Hvis du ikke kender Third Ear, så er du gået glip af noget virkelig godt! Rengøring og cykelture bliver aldrig det samme igen. Jeg har hørt næsten alt hvad de har lavet, og jeg er fanget hver gang. Så godt altså.

Behøver jeg at sige at barnet var hos sin far, og jeg var helt alene hjemme? Alle skulle have sådan nogle weekender en gang i mellem.

Sådan så det ud da jeg læste første bind i sommerferien. Det så lidt køligere og blegere ud i lørdags… Jeg tog ingen billeder af min weekend. For jeg levede i andres historier.

Older posts