Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø….. Jeg vil ikke døøøø!

Den der mandagsstemning, der bare sidder hårdt i kroppen, når vækkeuret ringe kl. 06.15 og den gode weekend med afslapning, sukkerindtag og kølig vin i glas (i modsætning til at drikke af flasken, som jeg jo gør til daglig?) stadig løber i blodet. Ja, den kan altså godt følge med hele ugen, kan jeg hilse og sige, for den var der i mandags, den var der i tirsdags, og den var der også onsdag. Først i dag kan jeg ane den nye sprøde weekend ude i horisonten. Januar for fanden.

Jeg bliver 40 år om 3 måneder. Faktisk næsten præcis 3 måneder i dag. Det er da lige til at blive træt i ansigtet og lidt ned ad halsen af. Så deprimerende, at jeg ikke ved, hvor jeg skal vende mig hen for at nå til en forståelse af, at mit liv bare af fløjet afsted i 40 år! Oh rædsel! Jeg skal jo for hæwled dø lige om lidt! Jeg er næsten midaldrende. Midt i livet. Nu lakker det kun mod enden. Døden rækker sin klamme kolde hånd ud efter mig og snart venter alderdommen med sine skavanker og møre knogler. Shiiit mayn!

Er det sådan indrettet, at man i min alder ikke kan skifte karriere, fordi det er for sent? Er jeg blevet for gammel til at gå efter mine drømme, nye som gamle? Er jeg for gammel til at gå med crop-tops? eller dr. Martens igen? Er jeg for gammel til at farve mit hår blåt (igen) eller pink, hvis det var det, jeg havde lyst til?

Jeg er i hvert fald for gammel til at komme på landsholdet i noget som helst. Og til at lære at spille et instrument. Har man hørt om store jazz-sangerinder, der først begyndte at synge efter de fyldte 40? Problemet er bare at jeg ikke har opgivet de drømme i mit hoved. Jeg tror jeg ville blive en pisse god jazz-sangerinde! Og jeg tror også, at jeg med lidt mere øvelse kunne lære at spille klaver eller saxofon eller ukulele. Nogen stor sportsudøver, det bliver jeg sgu nok aldrig, men på den anden side, så er der mange sportsgrene jeg endnu ikke har prøvet, så hvem ved, måske ligger mit talent der et eller andet sted? Så er det sgu da en skam, at jeg har spildt de første 40 år på ingenting, uden at vide at det for eksempel var i vandpolo mit talent lå gemt!

Jeg talte med en veninde i weekenden, som er lidt ældre end mig, og hun kunne bekræfte at kvinders seksualitet fra man er 40-50 bare er bedre end nogensinde. Altså hot sex i 40’erne, bare klø på med det. Men jeg skal så åbenbart ikke finde mig en jævnaldrende mand, da det går lige modsat for dem. Har jeg hørt. Karrieren derimod den stagnerer for kvinderne, og man må ligesom finde sig til rette med der hvor man er. Mændene sætter kurs mod stjernerne efter de er fyldt fyrre. Åh men altså. Jeg vil ikke døøøøø! (disclamer: Intet af det jeg lige har postuleret, har jeg nogen evidens for at sige. Jeg vil bare ikke dø)

Jeg tror, jeg må ændre mine nytårsforsætter til at bruge dette år (og i hvert fald de næste 3 måneder) til at leve denne midtvejskrise ud i livet for fuld udblæsning! Jeg skal ud og prøve noget nyt! Jeg skal finde mit talent!

Men først skal jeg vise jer nogle af de januarkøb, jeg har gjort mig. For ja. Det kan jo ikke handle om døden det hele, live a little, som man siger. Så mens jeg lige så stille vandrer mod graven, kan jeg nu føle slægtskab med Tove Ditlevsen og vælge mellem flere forskellige sæt pænt undertøj og 4 par nye bukser at iføre mig undervejs. Det skal man heller ikke kimse ad.img_9075

På billedet ses skyggen af tre par bukser, en bunke undertøj, som jeg er for genert til at vise sådan rigtigt. en sort bluse med blonder alt sammen fra H&M og Monki, (Se hvor teen jeg kan være) sko og taske fra ASOS og Digtsamling fra Gyldendal.

 

 

Søndagsbalancen fejler ingenting

img_8922

 

Jeg startede på dette indlæg i fodenden af min seng sammen med barnet, der tegnede og så Sprinter Galore på Ramasjang. Thats how we roll on a sunday. Men jeg blev afbrudt i skriveriet af et spændt barn, der glææædede sig til den legeaftale, der nu er i fuld gang. Kaisa har fået en pige fra klassen på besøg i dag, som ikke har været her før. Kaisa har glædet sig heeelt vildt! Hun har ryddet op på sit værelse hele dagen igår. Ja. HELE dagen. Ikke fordi det var rodet til at starte med, men fordi det er sådan hun forbereder sig til at noget godt skal ske. SÅ skal der ryddes op. Hun elsker systemer og orden og laver planer, for hvad de skal lege og hvordan. Det er simpelthen så sødt, men også virkelig sjovt, for jeg er sådan cirka i det totalt modsatte ringhjørne. Jeg roder, har ingen systemer for noget i hvert fald ikke ret meget, og når jeg får gæster, sætter jeg i stedet nye projekter igang lige inden de kommer, så støvsugning og oprydningen bliver det jeg ikke når. Gæster hos mig må altid finde sig i at mit hjem ligner… mig.

Jeg er til gengæld helt uden kvaler ved at sætte mig midt i rodet og drikke kaffe (eller vin) uden at bekymre mig det mindste om opvask eller matchende kopper. Jeg kan huske en gang, da jeg gik på efterskole og var hjemme på weekend. Jeg havde inviteret en veninde hjem, og vi sad bogstavelig talt midt i vasketøjsbunken, som jeg havde tømt midt ud på gulvet. Jeg havde ikke skænket en tanke, at min veninde kunne have noget i mod det. Først da min mor kiggede ind til os og brød ud i et stort grin, lagde jeg mærke til at min veninden faktisk havde forsøgt at finde et sted uden beskidt tøj at sætte sig, mens jeg bare havde placeret min teen-røv midt i det hele. Men vi havde sikkert noget vigtigt, der skulle debatteres og ikke kunne vente på kedelige ting som vasketøj.

Min datter er tydeligvis mere som sin far. Hvilket nok skal blive lærerigt for os begge, og jeg gør virkelig mit bedste for at hjælpe hende med at rydde op og stille ting i orden, så hun kan glæde sig på sin egen måde. Så vi har altså ryddet op, sat påklædningsdukker i orden (efter farven på deres kjoler forstås. Blå ved siden af grøn ved siden af rød ved siden gul. Tror jeg nok.)  og støvsuget og tørret støv af både i stuen og på børneværelset, for at byde en 6 årig velkommen.

Nu leger de på værelset, og heldigvis roder det helt sindssygt lige nu. For det hører nu stadig med til god leg! Jeg har lovet højt og helligt at jeg nok skal hjælpe med at rydde det hele op inden sengetid i aften.

Imens får jeg skrevet dette indlæg færdigt og vasket tøj og måske lagt ny neglelak. Store mål for en søndag.

Januar og lidt om de der mænd…

Jeg synes altid, at januar er en god blanding af mørke og mangel på inspiration og depri-tanker, om at lyset måske aldrig vender tilbage. Men så bliver vi begavet med dage som der har været flere af i denne uge, hvor solen skinner fra en frostklar blå himmel, og alle nytårsforsætterne og ambitionerne vokser, og fremtiden synes lys og venlig. Indtil dagen efter, hvor lyset atter er væk, og energiniveauet rammer rock bottom, og man lige så godt kan give sig hen i fosterstilling med hvede og selvynk.

Det er jo lige til at blive bipolar af! (Det er ikke med vilje, at jeg kaster om mig med diagnosticeringer som depression og bipolar, jeg kan ikke gøre for det. Måske har jeg tourette? Not. Funny. I know.)

Det er fredag og jeg er single. Begge dele er vist ingen hemmelighed. Og hvis det er, så skal jeg fandme sørge for at skrige det ud til hele verden nu, for jeg vil gerne udnytte det fact lidt mere, end hvad jeg har gjort hidtil (også fredagene!) Benene op og gang i de lagner! Ha!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er langt svære at date, når man er blevet nogens mor, end det var, da jeg bare var mig selv. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, for det kan det sagtens. Jeg dater, og jeg møder mænd rundt omkring, men jeg synes, det er svært at være helt afslappet og forelske mig. Det er svært ikke at blive mødt, som en der enten er ude for at finde en ny far til sit barn, eller en far til det næste barn. Mit barn har en far, så den del af dealen er jeg selv ret afklaret med. Mænd der opfører sig som om de skal “redde mig” fra singlemom tilværelsen, eller byder ind med faderlige vendinger omkring mit barn, får sparket lige med det samme. (for ja, det er der faktisk mænd der gør!?). Måske er jeg for hård, men det er jo nok også en af de mange grunde til at jeg er single.

Det andet issue, det med at lede efter mit næste barns far, kan jeg jo nok ikke sige mig helt fri for, samtidig med at “vil du have flere børn” ofte er den slags spørgsmål, der får mig til at dreje om på hælen. Jeg vil virkelig bare gerne kysse flere frøer, og se hvad der sker. Det er ikke min drøm kun at få ét barn, men hvis det er sådan det bliver, så er det sådan. Jeg oplever alt for ofte, at den slags planer kommer på bordet længe før forretten, hvilket dræber det hele for mig. Og desværre kan jeg også selv falde i fælden og bringe det på banen, selvom jeg helst ikke vil høre svaret, før vi er nået til at tale om alt muligt andet. Igen: all the reasons why i’m still single.

At have et barn, der bor 90% af tiden hos mig, sætter selvfølgelig også sine egne helt praktiske begrænsninger på datinglivet. Så alt i alt er der plads til forbedring, som man siger.

Og med den lille snak er det vist tid til at sige god weekend derude!IMG_6904

Er dit barn bange for at få vand i øjnene? Her er løsningen!

Og med sådan en overskrift kan det jo kun gå galt. Mit første sponsorerede indlæg på min blog. Næh jamen dog, Karen skal du nu til at være kommerciel og skrive om mascara og hårtørrer og den slags. Næ. Det skal jeg ikke. (Kun hvis de betaler good money for det. Mama’s gotta live.)

Men jeg vil gerne skrive lidt om Dolphineyes, som er sådan en smart brille, man kan putte på sit barn, når det ikke gider i bad, fordi det er bange for at få vand i øjnene. Sådan et barn har (havde) jeg nemlig, og det var jo en kamp af en anden verden, at få skyllet det hår. Nu er hun blevet stor nok til at det ikke er sååå slemt, som det har været. Vi har før fundet veje og løsninger, der gør badet mindre grådfremkaldende. Ikke uden forhandlinger og dybe voksne indåndinger. Før Dolphineyes brugte vi en vaskeklud for øjne og ører, der skulle være lige præcis våd nok til ikke at være for tør, og tør nok til ikke at være for våd. Virkelig er noget der kan tage meget lang tid at vride op til den rette tørhed, må den utålmodige moder berette.

Men NU mine damer og herre, er alle sorger forsvundet ud med badevandet. For nu er jeg blevet introduceret for Dolphineyes! Yes. Det er simpelthen et stykke “plastik” man med en lille klister strip sætter fast på barnets pande og vupti, så er der afskærmning fra det uhyggelige ækle vand man kan få i øjnene. Eneste minus er at de efter brug, eller egentlig bare efter de er blevet våde falder af. Og da de skal sættes på en tør pande, gør det det lidt besværligt, hvis man gerne vil lade barnet sidde lidt i badekarret inden man hælder vand i håret.

Så jeg tænker, at sidder der nogle derude, der har vandskrække badebørn, så kan Dolphineyes altså være et godt bud på en løsning. Vi havde en fest med dem og husk I så dem først her hos mig! Den kommercielle reklame-blogger! Mascha Vang – jeg vipper dig snart af tronen som blogger-millionøse number one!

 

Dolphineyes kan købes her http://dolphineyes.dk/ og hos matas.dk står der på deres hjemmeside. Jeg har ikke fået en rød reje for at skrive dette, men jeg har fået tilsendt 4 stk badebriller og blev begejstret.

EDIT: Jamen altså! Bloggerlivet vil ingen ende tage. Nu er der dælme også rabatkode til alle mine læsere! Se Emilies kommentar, og hent jer selv et par badebriller. Hell, jeg tror sgu selv jeg vil tage et par på, næste gang jeg er i bad 🙂

img_8795

Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.