Januar og lidt om de der mænd…

Jeg synes altid, at januar er en god blanding af mørke og mangel på inspiration og depri-tanker, om at lyset måske aldrig vender tilbage. Men så bliver vi begavet med dage som der har været flere af i denne uge, hvor solen skinner fra en frostklar blå himmel, og alle nytårsforsætterne og ambitionerne vokser, og fremtiden synes lys og venlig. Indtil dagen efter, hvor lyset atter er væk, og energiniveauet rammer rock bottom, og man lige så godt kan give sig hen i fosterstilling med hvede og selvynk.

Det er jo lige til at blive bipolar af! (Det er ikke med vilje, at jeg kaster om mig med diagnosticeringer som depression og bipolar, jeg kan ikke gøre for det. Måske har jeg tourette? Not. Funny. I know.)

Det er fredag og jeg er single. Begge dele er vist ingen hemmelighed. Og hvis det er, så skal jeg fandme sørge for at skrige det ud til hele verden nu, for jeg vil gerne udnytte det fact lidt mere, end hvad jeg har gjort hidtil (også fredagene!) Benene op og gang i de lagner! Ha!

Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg det er langt svære at date, når man er blevet nogens mor, end det var, da jeg bare var mig selv. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre, for det kan det sagtens. Jeg dater, og jeg møder mænd rundt omkring, men jeg synes, det er svært at være helt afslappet og forelske mig. Det er svært ikke at blive mødt, som en der enten er ude for at finde en ny far til sit barn, eller en far til det næste barn. Mit barn har en far, så den del af dealen er jeg selv ret afklaret med. Mænd der opfører sig som om de skal “redde mig” fra singlemom tilværelsen, eller byder ind med faderlige vendinger omkring mit barn, får sparket lige med det samme. (for ja, det er der faktisk mænd der gør!?). Måske er jeg for hård, men det er jo nok også en af de mange grunde til at jeg er single.

Det andet issue, det med at lede efter mit næste barns far, kan jeg jo nok ikke sige mig helt fri for, samtidig med at “vil du have flere børn” ofte er den slags spørgsmål, der får mig til at dreje om på hælen. Jeg vil virkelig bare gerne kysse flere frøer, og se hvad der sker. Det er ikke min drøm kun at få ét barn, men hvis det er sådan det bliver, så er det sådan. Jeg oplever alt for ofte, at den slags planer kommer på bordet længe før forretten, hvilket dræber det hele for mig. Og desværre kan jeg også selv falde i fælden og bringe det på banen, selvom jeg helst ikke vil høre svaret, før vi er nået til at tale om alt muligt andet. Igen: all the reasons why i’m still single.

At have et barn, der bor 90% af tiden hos mig, sætter selvfølgelig også sine egne helt praktiske begrænsninger på datinglivet. Så alt i alt er der plads til forbedring, som man siger.

Og med den lille snak er det vist tid til at sige god weekend derude!IMG_6904

Er dit barn bange for at få vand i øjnene? Her er løsningen!

Og med sådan en overskrift kan det jo kun gå galt. Mit første sponsorerede indlæg på min blog. Næh jamen dog, Karen skal du nu til at være kommerciel og skrive om mascara og hårtørrer og den slags. Næ. Det skal jeg ikke. (Kun hvis de betaler good money for det. Mama’s gotta live.)

Men jeg vil gerne skrive lidt om Dolphineyes, som er sådan en smart brille, man kan putte på sit barn, når det ikke gider i bad, fordi det er bange for at få vand i øjnene. Sådan et barn har (havde) jeg nemlig, og det var jo en kamp af en anden verden, at få skyllet det hår. Nu er hun blevet stor nok til at det ikke er sååå slemt, som det har været. Vi har før fundet veje og løsninger, der gør badet mindre grådfremkaldende. Ikke uden forhandlinger og dybe voksne indåndinger. Før Dolphineyes brugte vi en vaskeklud for øjne og ører, der skulle være lige præcis våd nok til ikke at være for tør, og tør nok til ikke at være for våd. Virkelig er noget der kan tage meget lang tid at vride op til den rette tørhed, må den utålmodige moder berette.

Men NU mine damer og herre, er alle sorger forsvundet ud med badevandet. For nu er jeg blevet introduceret for Dolphineyes! Yes. Det er simpelthen et stykke “plastik” man med en lille klister strip sætter fast på barnets pande og vupti, så er der afskærmning fra det uhyggelige ækle vand man kan få i øjnene. Eneste minus er at de efter brug, eller egentlig bare efter de er blevet våde falder af. Og da de skal sættes på en tør pande, gør det det lidt besværligt, hvis man gerne vil lade barnet sidde lidt i badekarret inden man hælder vand i håret.

Så jeg tænker, at sidder der nogle derude, der har vandskrække badebørn, så kan Dolphineyes altså være et godt bud på en løsning. Vi havde en fest med dem og husk I så dem først her hos mig! Den kommercielle reklame-blogger! Mascha Vang – jeg vipper dig snart af tronen som blogger-millionøse number one!

 

Dolphineyes kan købes her http://dolphineyes.dk/ og hos matas.dk står der på deres hjemmeside. Jeg har ikke fået en rød reje for at skrive dette, men jeg har fået tilsendt 4 stk badebriller og blev begejstret.

EDIT: Jamen altså! Bloggerlivet vil ingen ende tage. Nu er der dælme også rabatkode til alle mine læsere! Se Emilies kommentar, og hent jer selv et par badebriller. Hell, jeg tror sgu selv jeg vil tage et par på, næste gang jeg er i bad 🙂

img_8795

Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.

Voksne beslutninger og juleopstart

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg ikke ville have at mit liv stod stille, og det må man så sandelig sige, at det heller ikke gør. Jeg står lige nu med nogle vigtige beslutninger og satsninger og kaster mig ud i det ene nye efter det andet. I går var jeg ude at se på en ny lejlighed, jeg står på vippen til nogle store forandringer i mit arbejdsliv, og jeg siger JA til alt der kommer min vej, uden at tænke mig om, fordi det aldrig fører andet en tvivl med sig, hvis jeg tænker mig om.

Lejligheden har jeg dog takket nej til. (Jah ok. Jeg siger så ikke JA til alting. Jeg tænker mig faktisk om. Jeg er kedelig.) Selvom det var en svær beslutning, fordi lejligheden var hyggelig og helt perfekt, men jeg orker ikke mere fremleje. Når jeg flytter igen, skal det været til mit eget. Eje/leje/andel anything bare det er mig, der står på kontrakten. Og jeg har tid nok endnu til at være lidt kræsen.

På hjemmefronten startede vi julen op med fuld honnør tidligt i morges. For dæwlen hvor har vi glædet os til denne sæson! jeg har for første gang nogensinde købt et juletræ, som er blevet pyntet med alt muligt, bare fordi man kan. Jeg nyder så meget den her tid med et barn, der helt ned i store tæerne giver udtryk for sin glæde. Det er skønt. Jeg selv glæder mig ikke så voldsomt til den her jul, men det skal nok blive rigtig hyggeligt. Som sagt er vi jo ret gode til at lukke hele verdens problemer ude og bare hygge os i min familie.

Jeg kunne godt drømme om en lidt mere “ordentlig” julepynt hjemme hos mig. Men jeg elsker altså også de der børneting, og der kommer flere og flere af dem, så lige så stille bliver lejligheden fyldt med ragelse fra år til år. Og det er selvfølgelig ikke kun barnet der laver børnejulepynt. Jeg fletter også, når først glöggen flyder. Åh glögg! Jeg får for lidt glögg, kan jeg mærke.

Jeg tror jeg vil købe lidt mere voksen julepynt i år.

 

Tak d’damer!

Det var en meget mærkelig og fantastisk følelse, at sende et så personligt indlæg afsted i tirsdags, for derefter at mærke at forståelsen vælter ind fra seje mennesker (Det er åbenbart mest kvinder er læser med her) som også kender de der grimme følelser, man helst så sig for god til. Jeg er faktisk helt på røven over det. Både over at det er et af mine mest læste indlæg (Men har I læst det her? det er altså meget sjovere ;)) men også over at selv folk, der har styr på deres liv, og ikke hænger fast i en gammel tør skilsmisse, kan mærke det der sting af jalousi, når en anden kvinde skal flette barnets hår. Jeg hader det. Jeg skal nok arbejde med at komme derhen, hvor det ikke rører mig, men indtil da forbeholder jeg mig ret til at være helt urimelig.

Tak fordi I viser, at vi er mange, der synes det er lidt svært. jeg sender jer et vidende smil, når jeg ser jer næste gang.

Alt denne luren over skilsmissehegnet har medført, at jeg har en ekstrem lyst til at gøre noget vildt. Sådan noget som ingen havde forestillet sig. Kunne jeg hive ungen ud af skolen og flytte til Sydspanien? Kunne jeg begynde til Japansk eller flytte i villa i Dragør? Eller måske begynde til kampsport? Måske kunne jeg åbne en lille cafe, hvor jeg kunne sidde og læse digte op hver dag? Eller købe en veteranbil? Eller løbe et marathon? Bare alt andet end at lade mit liv stå stille. Jeg vil ikke stå stille.

Og når jeg så er færdig med at have ondt af mig selv og klamre mig til min “familie”, så er jeg lidt lykkelig over at det nu er weekend, hvor jeg skal drikke sjusser med søde mennesker og på søndag bage julekager med mit barn og mine fætre og kusiner. Det glæder jeg mig til. For jeg er ud af en ret stor familie. Både min mor og far har mange søskende og de har fået mange børn (som så har fået mange kærester, som de har fået mange børn med, og sådan fortsætter historien ud i det uendelige!) Fælles for hele denne herlighed af fantastiske og meget forskellige familier, er at vi alle er eminente til at hygge os. Både på min mors og min fars side er der sjældent en grund, der er for lille til at mødes. Så i weekenden skal jeg være blandt gode mennesker.