Er dit barn bange for at få vand i øjnene? Her er løsningen!

Og med sådan en overskrift kan det jo kun gå galt. Mit første sponsorerede indlæg på min blog. Næh jamen dog, Karen skal du nu til at være kommerciel og skrive om mascara og hårtørrer og den slags. Næ. Det skal jeg ikke. (Kun hvis de betaler good money for det. Mama’s gotta live.)

Men jeg vil gerne skrive lidt om Dolphineyes, som er sådan en smart brille, man kan putte på sit barn, når det ikke gider i bad, fordi det er bange for at få vand i øjnene. Sådan et barn har (havde) jeg nemlig, og det var jo en kamp af en anden verden, at få skyllet det hår. Nu er hun blevet stor nok til at det ikke er sååå slemt, som det har været. Vi har før fundet veje og løsninger, der gør badet mindre grådfremkaldende. Ikke uden forhandlinger og dybe voksne indåndinger. Før Dolphineyes brugte vi en vaskeklud for øjne og ører, der skulle være lige præcis våd nok til ikke at være for tør, og tør nok til ikke at være for våd. Virkelig er noget der kan tage meget lang tid at vride op til den rette tørhed, må den utålmodige moder berette.

Men NU mine damer og herre, er alle sorger forsvundet ud med badevandet. For nu er jeg blevet introduceret for Dolphineyes! Yes. Det er simpelthen et stykke “plastik” man med en lille klister strip sætter fast på barnets pande og vupti, så er der afskærmning fra det uhyggelige ækle vand man kan få i øjnene. Eneste minus er at de efter brug, eller egentlig bare efter de er blevet våde falder af. Og da de skal sættes på en tør pande, gør det det lidt besværligt, hvis man gerne vil lade barnet sidde lidt i badekarret inden man hælder vand i håret.

Så jeg tænker, at sidder der nogle derude, der har vandskrække badebørn, så kan Dolphineyes altså være et godt bud på en løsning. Vi havde en fest med dem og husk I så dem først her hos mig! Den kommercielle reklame-blogger! Mascha Vang – jeg vipper dig snart af tronen som blogger-millionøse number one!

 

Dolphineyes kan købes her http://dolphineyes.dk/ og hos matas.dk står der på deres hjemmeside. Jeg har ikke fået en rød reje for at skrive dette, men jeg har fået tilsendt 4 stk badebriller og blev begejstret.

EDIT: Jamen altså! Bloggerlivet vil ingen ende tage. Nu er der dælme også rabatkode til alle mine læsere! Se Emilies kommentar, og hent jer selv et par badebriller. Hell, jeg tror sgu selv jeg vil tage et par på, næste gang jeg er i bad 🙂

img_8795

Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.

Voksne beslutninger og juleopstart

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg ikke ville have at mit liv stod stille, og det må man så sandelig sige, at det heller ikke gør. Jeg står lige nu med nogle vigtige beslutninger og satsninger og kaster mig ud i det ene nye efter det andet. I går var jeg ude at se på en ny lejlighed, jeg står på vippen til nogle store forandringer i mit arbejdsliv, og jeg siger JA til alt der kommer min vej, uden at tænke mig om, fordi det aldrig fører andet en tvivl med sig, hvis jeg tænker mig om.

Lejligheden har jeg dog takket nej til. (Jah ok. Jeg siger så ikke JA til alting. Jeg tænker mig faktisk om. Jeg er kedelig.) Selvom det var en svær beslutning, fordi lejligheden var hyggelig og helt perfekt, men jeg orker ikke mere fremleje. Når jeg flytter igen, skal det været til mit eget. Eje/leje/andel anything bare det er mig, der står på kontrakten. Og jeg har tid nok endnu til at være lidt kræsen.

På hjemmefronten startede vi julen op med fuld honnør tidligt i morges. For dæwlen hvor har vi glædet os til denne sæson! jeg har for første gang nogensinde købt et juletræ, som er blevet pyntet med alt muligt, bare fordi man kan. Jeg nyder så meget den her tid med et barn, der helt ned i store tæerne giver udtryk for sin glæde. Det er skønt. Jeg selv glæder mig ikke så voldsomt til den her jul, men det skal nok blive rigtig hyggeligt. Som sagt er vi jo ret gode til at lukke hele verdens problemer ude og bare hygge os i min familie.

Jeg kunne godt drømme om en lidt mere “ordentlig” julepynt hjemme hos mig. Men jeg elsker altså også de der børneting, og der kommer flere og flere af dem, så lige så stille bliver lejligheden fyldt med ragelse fra år til år. Og det er selvfølgelig ikke kun barnet der laver børnejulepynt. Jeg fletter også, når først glöggen flyder. Åh glögg! Jeg får for lidt glögg, kan jeg mærke.

Jeg tror jeg vil købe lidt mere voksen julepynt i år.

 

Tak d’damer!

Det var en meget mærkelig og fantastisk følelse, at sende et så personligt indlæg afsted i tirsdags, for derefter at mærke at forståelsen vælter ind fra seje mennesker (Det er åbenbart mest kvinder er læser med her) som også kender de der grimme følelser, man helst så sig for god til. Jeg er faktisk helt på røven over det. Både over at det er et af mine mest læste indlæg (Men har I læst det her? det er altså meget sjovere ;)) men også over at selv folk, der har styr på deres liv, og ikke hænger fast i en gammel tør skilsmisse, kan mærke det der sting af jalousi, når en anden kvinde skal flette barnets hår. Jeg hader det. Jeg skal nok arbejde med at komme derhen, hvor det ikke rører mig, men indtil da forbeholder jeg mig ret til at være helt urimelig.

Tak fordi I viser, at vi er mange, der synes det er lidt svært. jeg sender jer et vidende smil, når jeg ser jer næste gang.

Alt denne luren over skilsmissehegnet har medført, at jeg har en ekstrem lyst til at gøre noget vildt. Sådan noget som ingen havde forestillet sig. Kunne jeg hive ungen ud af skolen og flytte til Sydspanien? Kunne jeg begynde til Japansk eller flytte i villa i Dragør? Eller måske begynde til kampsport? Måske kunne jeg åbne en lille cafe, hvor jeg kunne sidde og læse digte op hver dag? Eller købe en veteranbil? Eller løbe et marathon? Bare alt andet end at lade mit liv stå stille. Jeg vil ikke stå stille.

Og når jeg så er færdig med at have ondt af mig selv og klamre mig til min “familie”, så er jeg lidt lykkelig over at det nu er weekend, hvor jeg skal drikke sjusser med søde mennesker og på søndag bage julekager med mit barn og mine fætre og kusiner. Det glæder jeg mig til. For jeg er ud af en ret stor familie. Både min mor og far har mange søskende og de har fået mange børn (som så har fået mange kærester, som de har fået mange børn med, og sådan fortsætter historien ud i det uendelige!) Fælles for hele denne herlighed af fantastiske og meget forskellige familier, er at vi alle er eminente til at hygge os. Både på min mors og min fars side er der sjældent en grund, der er for lille til at mødes. Så i weekenden skal jeg være blandt gode mennesker.

 

Sur på systemet…

Nå, men Karen, hvordan går det så med planlægningen af den der forældreorlov, du fandt ud af du havde tilbage? Har du fundet et spændende sted, hvor du og Englebarnet skal rejse hen i 8,3 uger?

Shut the F… up og spørg aldrig igen. Den er aflyst. Det hele er aflyst. Jeg blev snydt og jeg er sur og indigneret på samfundet. Ja, på HELE samfundet og på vegne af mig selv, og mødre og fædre i det ganske land, og når jeg finder et parti jeg kan stå inde for, melder jeg mig ind i politik med det formål at få lavet systemet om.

Forklaring til de af jer, der sidder helt blanke og tænker hvad snakker hun om?:

På min side hos Borger.dk, I ved den der side, som man aldrig kigger på, men som indeholder alle mulige oplysninger om én, som f.eks. bolig, børn, institutioner, og ja barsel, der opdagede jeg ved en tilfældighed for et par uger siden at jeg havde 8,3 ugers forældreorlov, som jeg ikke havde brugt. Whaart! Jeg havde 8,3 uger! Som jeg kunne bruge sammen med mit nu 6 årige barn til lige hvad jeg vil! De skal bruges inden barnet er fyldt 9 år, men jeg ville bruge dem NU. Straks fløj mine drømme afsted til de varme lande, og jeg talte med barnets far, som var helt indforstået med, at jeg tog den orlov, da det jo var mig, der i sin tid havde prioriteret at gemme barsel. (Jeg var selvfølgelig storsindet og lovede ham, at han kunne få et par uger, hvis det passede ind. Stor i slaget er man, når (dag)pengene ruller ind)

Men jeg skulle blive slemt skuffet, skulle jeg. For en  flink dame hos Udbetaling Danmark kunne fortælle mig, at når man går fra barselsdagpenge til dagpenge som jeg gjorde, kan man ikke gemme sin barsel. Det var der bare ingen, der fortalte mig dengang i 2012!

Og lad mig lige fortælle lidt om mit liv i 2012. Jeg var nemlig lige blevet mor (obviously) og 3 måneder derefter alene-mor, var flyttet tilbage til København, og var så opsat på at få mit liv til at ligne normalen som muligt, at jeg valgte at træde ud i jobsøgningen, selvom jeg havde 2 måneder tilbage af min barsel. Jeg håbede dengang, at jeg ude i fremtiden ville kunne bruge de resterende uger lidt mere overskudsagtigt, end hvad der var tilfældet for mit liv i 2012.

DERFOR er det simpelthen så provokerende, at der på min borger.dk side står med store grønne tal, at jeg har 8,3 uger tilbage af min orlov, men jeg kan åbenbart ikke bruge dem! Men det kan faderen!! Whaaart!?? Det er jo mig, det har “sparet” dem! Det er jo mig, der havde (og har) barnet boende! Det er jo mig, der ifølge systemet råder over orloven! Jeg fatter det ikke.

Der står nemlig ikke noget på faderens borger.dk. Så han er altså i princippet fuldstændig uvidende om, at der er noget forældreorlov at tage, medmindre jeg fortæller ham det. Det er sgu da på alle måder uretfærdigt. For ham, fordi han skal gå til mig, for at få overblik over den barsel,  han har ret til med vores barn, og for mig fordi systemet har bestemt at jeg skal stå med familie-chefkasketten på og fordele orloven, selvom vi gik fra hinanden da barnet var 3 måneder.

Så ja, jeg er sur på systemet! Også selvom jeg for kort tid siden ikke vidste, at jeg havde noget orlov og slet ikke følte at jeg havde krav på noget. Det har jeg nu, og jeg er blevet snydt.

Vietnam, du og jeg må vente nogle år på at møde hinanden!

img_7545