Tak d’damer!

Det var en meget mærkelig og fantastisk følelse, at sende et så personligt indlæg afsted i tirsdags, for derefter at mærke at forståelsen vælter ind fra seje mennesker (Det er åbenbart mest kvinder er læser med her) som også kender de der grimme følelser, man helst så sig for god til. Jeg er faktisk helt på røven over det. Både over at det er et af mine mest læste indlæg (Men har I læst det her? det er altså meget sjovere ;)) men også over at selv folk, der har styr på deres liv, og ikke hænger fast i en gammel tør skilsmisse, kan mærke det der sting af jalousi, når en anden kvinde skal flette barnets hår. Jeg hader det. Jeg skal nok arbejde med at komme derhen, hvor det ikke rører mig, men indtil da forbeholder jeg mig ret til at være helt urimelig.

Tak fordi I viser, at vi er mange, der synes det er lidt svært. jeg sender jer et vidende smil, når jeg ser jer næste gang.

Alt denne luren over skilsmissehegnet har medført, at jeg har en ekstrem lyst til at gøre noget vildt. Sådan noget som ingen havde forestillet sig. Kunne jeg hive ungen ud af skolen og flytte til Sydspanien? Kunne jeg begynde til Japansk eller flytte i villa i Dragør? Eller måske begynde til kampsport? Måske kunne jeg åbne en lille cafe, hvor jeg kunne sidde og læse digte op hver dag? Eller købe en veteranbil? Eller løbe et marathon? Bare alt andet end at lade mit liv stå stille. Jeg vil ikke stå stille.

Og når jeg så er færdig med at have ondt af mig selv og klamre mig til min “familie”, så er jeg lidt lykkelig over at det nu er weekend, hvor jeg skal drikke sjusser med søde mennesker og på søndag bage julekager med mit barn og mine fætre og kusiner. Det glæder jeg mig til. For jeg er ud af en ret stor familie. Både min mor og far har mange søskende og de har fået mange børn (som så har fået mange kærester, som de har fået mange børn med, og sådan fortsætter historien ud i det uendelige!) Fælles for hele denne herlighed af fantastiske og meget forskellige familier, er at vi alle er eminente til at hygge os. Både på min mors og min fars side er der sjældent en grund, der er for lille til at mødes. Så i weekenden skal jeg være blandt gode mennesker.

 

snot-syg igen igen!

Ååååhh jeg er syg igen! Det er SÅ ulig mig, at være så meget syg, som jeg har været i denne vinter/efterår. Øv. Det må være alle de hjertekvaler, der går direkte i imunforsvaret. Eller også er det moderrollen, der kræver al energien? Anyways, jeg ligger her igen, med snot ud over det hele og et hoved der dunker, hvis jeg åbner øjnene, hvilket derfor betyder, at jeg går rundt i lejligheden med halvt åbne øjne, åben mund, to striktrøjer og uldsokker indeni hjemmeskoene. Oh hvilken skam jeg ikke er modeblogger!
Englebarnet har været helt fantastisk hensynsfuld i dag. Hun vågnede kl. 06.00, hvor vi stod op og spiste havregrød – og gik i seng igen, og sov til kl 9.20!! Hold kæft det var lige hvad gamle mutti kunne klare! Tak baby.

Nu sover hun igen, og når jeg lige har spist denne pose slik og set lidt håndbold, så ligger jeg også inde ved siden af hende. Det var den dag.