En gammel blog får nye venner

img_8156

 

Måske ser min notebook lidt anderledes ud nu, end sidst du kiggede forbi? Der er kommet reklamer i siden og ny font og en masse jeg ikke har rettet til endnu. Jeg har skiftet side og er flyttet ind hos Bloggers Delight. Det er nye toner fra mig, og jeg blev selv så benovet over den beslutning (og over at det faktisk ikke var så svært, som jeg troede) at jeg straks satte mig på mine hænder og skrev intet i 2 uger.

Jeg er åbenbart den der stiller mig på stolen, slår på glasset, venter på stilhed – og skynder mig så at sætte mig ned igen og kigge rundt, som om det ikke var mig der gjorde det. Det er et interessant reaktionsmønster, som jeg ved lejlighed må bore lidt mere i.

Min tavshed hænger muligvis også sammen med det føromtalte lille bitte menneske, der har lidt svært ved at rumme lykke på den anden side af hegnet, og lige skal finde ud af at være stor og rummelig igen. Men det gider jeg til gengæld ikke at bore for meget i.

Tilbage til det der med bloggen. Jeg har virkelig længe gerne villet være en del af det fine selskab, hvor lækkert tøj og perfekte hjem bliver vist frem i en uendelighed. Men ærlig talt. Mit tøj er ikke dyrt og fint og lækkert (Men det er dog stadig flot, synes jeg selv! Bare i den billige ende…) og mit hjem er på ingen måde til at vise frem i design øjemed. Jeg er nok mere en såkaldt livsstilsblogger? Eller en mommyblogger? nej, ved nærmere eftertanke vil jeg vente lidt med at definere, hvilken slags blogger jeg er.

jeg bevæger mig ret meget i kredse hvor det altid er kunstnere eller kreative eller folk, der bruger deres sparsomme fritid på ting, de inderst inde håber på kan blive en karriere, så de kan droppe deres dayjob og springe ud som sanger, skuespiller, forfatter, kunstner eller lign. Jeg har for nyligt været til en fest, som var uden for mit sædvalige segment. Med Læger og advokater så langt øjet rakte. Og JEG var hende den kreative. Det var befriende og sjovt.

Hej jeg arbejder med film og skriver blog. wauw. Men altså er der penge i den slags? Kan du leve af det? Og mig: Der er masser af penge i filmbranchen og bloggerlivet. Masser! Bare ikke til mig. Endnu! For jeg giver aldrig op på at finde den måde, hvor jeg kan leve af det, jeg er bedst til og tjene skovlfulde guldmønter samtidig. Og et lille spædt skridt i den retning er nu taget med mine nye venner hos Bloggers Delight. Så tag vel i mod mit nye site. Og link, like, kommenter og del med jeres venner og jeres venners venner, så jeg kan få læsere og opgaver og money in my pocket!

Jeg arbejder i toget…

2 dage. Kaisa har gået i skole i 2 dage, og vi er ikke kommet for sent endnu. Jeg er meget stolt. Det har altid været en del af min identitet at være hende, der kommer for sent til alting. Det er ikke noget jeg er stolt af, men på den anden side er det heller ikke noget, jeg kan blive ved med at slå mig i hovedet med. Jeg undskylder 800 gange om måneden over at folk må vente på mig, og jeg ved godt at folk med vilje giver mig et andet tidspunkt en resten af flokken, for at vi alle kan nå toget samlet. Og det virker!
Jeg har derfor også sat et andet tidspunkt inde i mit hoved til Kaisas mødetidspunkt om morgenen. Så er jeg sikker på at vi når det. (Altså indtil det går op for mig, at jeg har snydt mig selv, og derfor begynder at snyde tilbage igen. Its a never ending life scam, der kan drive enhver crazy)

I dette sekund sidder jeg i en togvogn på vej til Århus. Jeg skal nemlig på kursus, og jeg glæder mig. Ikke fordi kurset er særlig spændende, for det er det egentlig ikke, men fordi det at skulle tidlig afsted til en anden by for at arbejde, simpelthen bare føles så eksotisk. Se mig, jeg er businesswoman. Pendler-Karen. Tidlig kaffe på hovedbanen og susende gennem landet. Det er noget helt andet end mine sædvanlige ture til Jylland, med barn og oppakning og ramasjang.

Jeg har i øvrigt for nylig meldt mig under fanerne hos Bloggers Delight, og vil inden længe træde ind i kampen med clickbaits, reklamekampagner og samarbejder med diverse modehuse. forvent en masse “se hvad jeg vil købe på Asos” “20 lækre sommerkjoler på bud” og lignende indlæg. Jeg drømmer om at få flere læsere til at droppe modebloggerne på 25, til fordel for hverdagsbloggere på snart 40 som mig selv. Det skal nok gå godt. Ha!

I hvert fald flytter jeg om lidt bloggen derover (til Bloggers Delight) og regner med at det også gør, at jeg er lettere at finde på Bloglovin, og at jeg får flere læsere. Det betyder også at jeg kommer til at lave flere indlæg end hidtil – SÅ hvis du kan lide hvad du læser, så sig det endelig til din ven.

Sommerferiens sidste krampetrækninger

Tilbage på den gode gamle læsesal på Den Sorte Diamant. Det var her jeg skrev mit speciale (and look how well that turned out! haha!) og det er her jeg afslutter de sidste dage af denne sommerferie. Find mig her resten af ugen. (Eller don´t, for så får jeg ikke skrevet noget. Jeg er meget let at distrahere.)

Jeg har ca. en uge tilbage af min sommerferie. Det er på samme tid rigtig lang tid og også skræmmende kort tid. Jeg har brugt denne sommerferie på at drømme og på at tænke. Og det er heldigt for det behøver man hverken sol eller 30+ grader til. Regnvejr er as good as any. Det er tit at sommerferien gør at jeg, får set tingene i et lidt andet perspektiv. Det tror jeg, de fleste kender til. Man mærker ligesom tydeligere, hvad man er glad for i sit liv og hvad der skal laves om på.

Det er for eksempel første gang i al den tid jeg har boet i hovedstaden, at jeg rent faktisk ønsker mig en bil. Det er SÅ meget hyggeligere at tage til Jylland, hvis man har sin egen bil, er jeg kommet i tanke om. Jeg har altid leet hånligt af folk (specielt jyder), der mener, at jeg da må have sådan en lille smart “kone-bil” øverst på min ønskeliste. Næ tak. Jeg har det fint på min cykel, og DSB har den fordel, at man kan se Netflix eller læse bog i 3,5 uforstyrrede timer mens man suser gennem landet. Også med en 6årig. Winwin for alle!
MEN nu orker jeg det ikke mere. Det der med at “suse gennem landet” er det lidt så som så med, må jeg sige. Sidst jeg skulle hjem til København, måtte jeg skifte to gange og med togbus fra Slagelse til Roskilde. Ikke så meget uforstyrret læsning eller “sus” i det. Det er også meget hyggeligere at sidde i en bil med os selv og kunne køre afsted, når det passer os. Jeg er træt af at skulle slæbe på alle vores ting, og løbe ned ad Istedgade for at nå det tog, vi har pladsbilletter til. Vi har været frem og tilbage over Storebælt i alt 4 gange i denne sommerferie. That’s too much!

Men jeg vil have en lækker bil. En smuk bil. En der gør mig glad hver gang, jeg sætter mig i den. Måske skal jeg finde nogle at dele den med? Tænk alle de weekendture Kaisa og jeg kunne tage. Ud i det blå med tørklæde om håret og kørehandsker på! Åh det vil jeg gerne! Jeg har allerede købt handskerne. Man skal jo starte et sted, right?

Jeg er i det hele taget komme frem til, at det nok er på tide, at jeg tager et par skridt op ad den der voksen-stige, som jeg generelt ikke er så glad for at bestige. Jeg har ikke min egen bolig. Jeg har ikke nogen mand og jeg har ikke nogen bil eller et lederjob. Jeg er ikke politisk aktiv, jeg er heller ikke voksen aktiv i mit barns institution, og jeg ved generelt ved en skid om noget som helst. Det må jeg hellere lave om på. Nytårsforsæt: Se Deadline. Og læs nyhederne andre steder end DR og artikler delt på Facebook. Helt ærligt, jeg havde en gang Samfundsfag på højt niveau!

Jeg tænker at mit næste blogindlæg må være dette års august-forsætter. Det er vist ved at være tid!
Men først billedspam fra min danske sommerferie:

Pagten

Altså ikke julekalenderen! (Er det sådan en mor-skade, at man ikke kan læse det ord, uden at tænke på en DR julekalender?)

Nej det handler om noget helt andet. Jeg har nemlig lige lavet en pagt med mig selv. Jeg skal skrive minimum 10 minutter hver dag. Mails gælder ikke. Jeg skal skrive på mit projekt eller her. HVER DAG! Det er en pagt, som er vigtig at jeg overholder, for at rykke videre i mit liv. Sådan er det med pagter, de kan ikke brydes. Januar er altid en killer for mig. (For de fleste vel?) Og februar er endnu værre. Dette år er ingen undtagelse, så jeg bliver simpelthen nødt til at have nogle ting, der kan holde mig oppe. Skriveprojekter, feriedrømme, tv-serier, skønhedsprodukter, fester, besøg af venner og familie, billetter til dit og dat, og en kæmpe JA-hat, der bare blindt siger JA til alt, hvad andre foreslår mig. Ellers går jeg ned. Jeg lægger mig på sofaen og stener tv-serier og spiser chokolade, indtil forårs solen dukker frem over tagene i byen. Så står jeg op som en zombie vågnet fra de dødes land, og børster chokoladeresterne af dobbelthagerne og cykler desillusioneret ud og møder resten af verden.

Men ikke i år. I år vil jeg være på forkant. Så når 2017 foråret er over os, så er jeg i flyvende fart. Jeg er forberedt. Jeg har jo en PAGT! Ha! Det bliver SÅ sindssygt godt, at du slet ikke kan forestille dig det! Hvem var det? Det var Karen! Var det virkelig? Men hun ligner da slet ikke sig selv?? Nej, hun har haft en PAGT hele vinteren, Så nu er hun lysår foran os andre, og flyver afsted. Sådan lyder det over hele landet i april. Thats how its gonna be!

Men først skal jeg lige have set det nye afsnit af min nyeste obsession på tv-fronten, Alene I Vildmarken, for ham Levi, skal da bare sendes med den første båd hjem. For slet ikke at tale om Emil! (Ham der saaaavner kone og barn derhjemme) Argh men altså hold nu op! Tryk på knappen og få det overstået i stedet for at gå der og klynk!

Nå.. tilbage til min pagt…

Godt nytår!

Nå for sytten. nu ruller det. 2016 er gledet ud og 2017 vinker forude helt grøn og pivfrisk. Lidt for frisk måske. Jeg har altid været lidt nostalgisk omkring nytåret. Hvorfor skal vi nu skifte året ud. Det gamle var fint og godt. Kom ikke her med et nyt år, som vi slet ikke ved noget om. Nej du, jeg bliver i det gamle lidt endnu. I andre kan gå i forvejen, så kommer jeg, når I har gået året lidt til. Måske en gang i februar?

Men det er jo ikke en mulighed, så jeg må hellere tage mig sammen og hoppe ind i året, på samme tid som I andre. kl. 00.00 i morgen aften.
Jeg skal fejre nytåret med min veninde Karen og min datter. Det bliver en fest med bordbomber og konfetti i stride strømme. Og bobler og lækkert mad. Maden har vi købt os til, for både Karen og jeg er den type, der helst vil stå med et glas og kigge på dem, der er i køkkenet. Gider egentlig ikke lave maden, hvis jeg kan være fri. Og det kan jeg godt nytårsaften. Jeg er ret spændt på, hvordan det bliver at få en treretters menu i poser og æsker og med anvisninger. Det har jeg aldrig prøvet før.

Nytårsforsætterne begynder at tage form. Eller måske rettere at miste form, for jeg har jo besluttet, at min liste ikke skal være så lang som den plejer.

Cykle med cykelhjelm (Hjelmen er købt og afprøvet!)
Fortsætte med at gøre ting jeg ikke tør. (Udfordringer er velkomne – Jeg lover at tage i mod dem, hvis jeg (ikke) tør)
Løbe 10 km på under en time
lære at stå på hovedet (Jeg starter til yoga på lørdag)
Madpakke med på arbejde mindst 3 gange om ugen. (Det havde jeg også sidste år, men det kunne godt trænge til at blive strammet op)

Godt nytår!