Ting jeg drømmer om…

Nå men, mens jeg stadig går og bøvler lidt med det der selvværd og drømmen om at være det storslåede og gode menneske, som kan rumme min datters far og hans nye lykkelige liv, synes jeg vi skal fordrive tiden med et godt ofte brugt liste-indlæg. Det er så dejligt overskueligt, og så er det så skønt at få ud af fingrene, når overskrifterne presser sig på, men indholdet ikke rigtig fylder mere, end hvad der kan stå på et par linje. Så here goes:

Ting jeg drømmer om:

-En villa lejlighed på Frederiksberg. – Jamen heeelt ærligt! Hvorfor fanden skal det være så sindssygt dyrt? Jeg går ofte ture på Frederiksberg bare for at drømme og sukke og glo på hyggelige boliger. Kan det virkelig passe, at jeg aldrig skal kunne få råd til at bo der? Kan det virkelig være rigtigt?? På det seneste har det snurret rundt i mit hoved at en lejlighed med brændeovn og have og store gamle vinduer, ville være per-fucking-fekt for barnet om mig. Hun har længe haft på sin ønskeseddel at et hjem med trampolin i haven og trapper indenfor er hendes eneste krav til en ny bolig. Jeg vil ikke ud af byen endnu, og spritnye huse i provinsen gør mig bange, så Frederiksberg ville bare være ganske udmærket. Humlebyen har jeg også kigget på. Det kunne også gå an.

-En hund. Ja det hører med til billedet ovenfor. En sød labrador eller en lidt mindre hund, ville være så fantastisk. Men det skal jo være i en villa, ellers har jeg ikke lyst. Jeg bliver helt stresset ved tanken om at skulle underholde en hund i en lille københavner-lejlighed.

-En god løbeform. Jeg melder mig sgu til et løb igen i år. 10 km. (og muligvis også et længere løb?!) Jeg drømmer om at komme i løbeform igen, for det var sgu ret lækkert sidst jeg var det, og jeg kan godt lide tanken om at jeg passer på mig selv. Jeg er jo for helvede ved at blive gammel, og jeg er jo alt for god til sådan at lade det hele stå til. På med løbeskoen og så afsted! (Det er meget nemt at skrive her fra sofaen, med småkager inden for rækkevidde, haha)

-En rejse med Kaisa. Det er så vigtigt for mig, at vi kommer ud at rejse sammen inden for det næste år. Jeg savner at opleve sammen med hende, og jeg vil gerne vise hende hele verden. Det kommer vi sgu nok ikke til, men noget af den er helt sikkert et must.

Hov nu bliver listen vist mere en liste med nytårsforsætter, og ikke en drømmeliste. Den kan jo fortsætte ud i det uendelige, med punkter jeg drømmer om. Kolonihave, en smuk bil, en mand, flere børn, udgive en bog, genopfriske nogle af de sprog jeg lærte en gang (fransk? tysk? hvor blev I af?) et lederjob (!), en vintage Chanel taske, et sommerhus i Tversted… Jeg er fuld af gode drømme!

Det er dem jeg varmer mig ved, og finder tilbage til, når jeg føler jorden under mig bliver lidt shaken. Kender I det? Hvis ikke, kan det varmt anbefales i denne kolde juletid. Drøm derud af!

Efterårstid er drømmetid!

Det er mørkt og regnfuldt og jeg elsker det! Efterår er min absolutte yndlings årstid, og jeg kommer konstant til at tage for meget uld på, fordi jeg elsker at pakke mig ind i strik.

Den der efterårsferie kom en lille smule bag på mig (igen i år) og jeg fik nærmest ikke opdaget at den var der, før den var væk igen. Næste år vil jeg sørge for at tage fri sammen med skolerne, så jeg ikke afleverer et barn til en fritter med 3 børn og 5 pædagoger. De havde det hyggeligt, jovist, men jeg synes måske barnets efterårferie blev lidt kort i det. Jeg tog dog torsdag og fredag fri, så jeg kunne drage til Jylland og besøge familien. Kaisa og jeg er blevet eksperter i at køre med tog. Vi hygger os med Netflix, snacks og tegnegrej hele vejen, og vi glæder os faktisk begge to til turen mod Jylland. Men hjemvejen er laaang. Så skal vi jo “bare” hjem til hverdag og madpakker igen. Og DSB gør det ikke let for os, ved konstant at have forsinkelser, uventede skift og pladsbilletter der bliver forbyttet. Og til en pris, man let kunne flyve til en europæisk storby for. hver gang jeg drager udenfor København, savner jeg at have en bil, selvom jeg i min hverdag ikke ville vide, hvad jeg skulle bruge den til.

Og fra drømmen om en bil til drømmen om tid og rejser og varme himmelstrøg og palmesus og sol på min kind; Jeg har netop opdaget, at jeg har 8,3 ugers barsel tilbage!! Det er jo som at have fået en gave fra himlen! Jeg er fløjet totalt afsted på drømmene om at rejse til de varme lande med barnet, og se hende lege i vandkanten, mens hun spiser papaya direkte fra træet (Eller hvor faen sådan nogle eksotiske frugter vokser?) Det er fantastisk drømmemateriale på min efterårsdag!

Faktisk opdagede jeg det ved en tilfældighed. Jeg var nemlig inde på borger.dk for at udføre den årlige ydmygelse, det er at trykke på “Ja, jeg er stadig enlig forsørger, thank you for asking”-knappen. Jeg hader det. Fordi det bliver lidt, som når velmenende folk siger “hvordan kan det passe at sådan én som dig ikke har nogen kæreste.” Ja det ved jeg sgu da heller ikke. Her er det Staten der spørger; Er du nu helt sikker på at du er ENLIG? Øh ja. Også hvis vi lige ridser op hvad reglerne for ENLIG er? øh ja. Så kan du på tro og love skrive under på, at der KUN er ét barn og én voksen i jeres husholdning. JA for fanden.

… Men da jeg alligevel var inde på den der side, hvor man kan se alle mulige offentlige personlige oplysninger, hoppede jeg lige forbi barsel. Og vupti! Så blev det jo en helt anden fantastisk oplevelse at gå på borger.dk.

 

img_8336

Mit liv som boheme og nomade

img_8151

 

I disse uger gør jeg tilløb til igen at bevæge mig ud i min før så elskede tilværelse om nomade. Det er en tilværelse jeg har elsket, siden jeg flyttede hjemmefra, men efterhånden er det ikke så eksotisk længere. Det er som om, det der fast bolig har en lidt større tiltrækningskraft, når man har et barn, end når man er en ensom, altid på farten, boheme, som jeg længe så mig selv i mine tyvere.

Da jeg var barn, drømte jeg om at rejse rundt i verden og aldrig stå stille (LA, New York, Paris) og være skuespiller/sanger/forfatter/talkshowvært. (Ja, jeg var en dramaqueen, længe før det blev socialt acceptabelt) Sådan lidt som det der afsnit af Beverly Hills, hvor Brenda flytter over i en venindes lejlighed, forsøger sig med stand up og skifter tøjet ud med lange boheme-gevandter og overvejer at droppe ud af high school. Well that would be me!

Jeg drømte i hvert fald IKKE om at bo i et hus med have i en lille by, som var det jeg kom fra. Jeg syntes det var SÅ eksotisk, når jeg i fjernsynet så, at der i byerne fandtes folk der boede i lejligheder! Tænk at have en baggård! og overboer! wow!

Nu har jeg boet i den samme lejlighed i snart 4 år, hvilket er det længste jeg har boet noget sted, siden jeg flyttede hjemmefra som 20 årig. I henved 20 år har jeg rakket rundt og  ikke boet mere end et års tid hvert sted, før jeg fandt græsset grønnere et andet sted. Jeg ved præcis hvordan mine ting bedst pakkes ned, og hvad der kan være i hvilke kasser. Jeg ejer ikke meget gods jeg ikke bruger, fordi jeg årligt har skulle tage stilling til, om det var vigtigt nok til at komme med i det nye bo. Det har været med fuldt overlæg, at jeg flyttede hele tiden og aldrig slog mig rigtigt ned noget sted. Og det har fandme også været den dårligste økonomiske beslutning nogensinde. Mens andre gik rundt og købte lejligheder flyttede jeg ind i et nyt fremleje. Og når de samme mennesker så senere solgte deres studenterhybler og slog profitten sammen med kærestens og købte hus i Vanløse eller Hjortshøj, fortsatte jeg mit fremlejeshow. God beslutning, Karen. Wise.

Efter forælderrollen har sat sig på min hofte, er jeg blevet lidt mere kræsen. Jeg kan jo ikke bo i en utæt kælderlejlighed mere, og det gør faktisk en ret stor forskel, hvis vi skal flytte for langt væk fra Vesterbro. Og to separate soveværelser er (næsten) et krav.

Snart må jeg desværre op på boligsøgningshesten igen (what horse? hvad snakker hun om?), hvor jeg klynker om hjælp på Facebook, kigger lidt for interesseret på samtlige af Kaisas legekammeraters adresser, for at lure om der er en liste, man kan blive skrevet op på, eller om en nabo skal rejse væk i lang tid og mangler én til at betale huslejen. (hej fremleje,  min gamle ven) Det er ikke fordi jeg ikke ønsker at finde en mere permanent løsning, men hence mit tidligere rakkerliv, har jeg ikke nogen opsparing at tage med ind i et boligkøb. Så jeg tror på karma og gode venner med forbindelser i stedet. Det sker da nogen gange, gør det ikke?

Kaiserinden og jeg laver begge lister over, hvad vi drømmer om. Kaisas ønskeliste til et perfekt bo, som hun kalder det, og som jeg synes er det hyggeligste ord: Trapper! En gård. flere rum. en trampolin og gymnastikringe i loftet. Faktisk har hun bemærket at samtlige af alle hendes venner bor større og flottere end vi gør. Og hun har ret. Av. Hvilket får mig til at spørge; Hvor fanden er de små Vesterbro lejligheder, og de “fattige” Vesterbro-beboere??

Jeg er med på at en god gård står højt på vores ønskelisten. Og som sagt mulighed for at vi får separate soveværelser. Lige nu sover jeg i stue/køkkenet, og det er ikke helt så fedt, som det lyder. (Lyder det fedt? Jeg tror det ikke.) Vi har ikke baggård der hvor vi bor nu, og det savner vi begge to. Til gengæld har vi altan, og den vil jeg savne helt vanvittigt, hvis den luksus ryger ved en flytning. Og tjoo, trapper kunne da være meget fint, hvis de var så pæne som dem her:

img_80761

I virkeligheden tror jeg, at Kaisa ville vælge et stort hus i provinsen, hvis hun fik lov at bestemme. Men det gør hun ikke, for hun skal have mig med, og jeg er slet ikke voksen nok til at flytte fra byen og dens muligheder. Så hvis vi ser lidt nøgternt på det, så ender det sgu nok med at generationerne springer et led over, og voksen-Kaisa ender i en lille by på Djursland, hvor jeg kan komme på besøg med rute 888 og hjemmebag. Hvis hun da vil hente mig i Randers.

 

En gammel blog får nye venner

img_8156

 

Måske ser min notebook lidt anderledes ud nu, end sidst du kiggede forbi? Der er kommet reklamer i siden og ny font og en masse jeg ikke har rettet til endnu. Jeg har skiftet side og er flyttet ind hos Bloggers Delight. Det er nye toner fra mig, og jeg blev selv så benovet over den beslutning (og over at det faktisk ikke var så svært, som jeg troede) at jeg straks satte mig på mine hænder og skrev intet i 2 uger.

Jeg er åbenbart den der stiller mig på stolen, slår på glasset, venter på stilhed – og skynder mig så at sætte mig ned igen og kigge rundt, som om det ikke var mig der gjorde det. Det er et interessant reaktionsmønster, som jeg ved lejlighed må bore lidt mere i.

Min tavshed hænger muligvis også sammen med det føromtalte lille bitte menneske, der har lidt svært ved at rumme lykke på den anden side af hegnet, og lige skal finde ud af at være stor og rummelig igen. Men det gider jeg til gengæld ikke at bore for meget i.

Tilbage til det der med bloggen. Jeg har virkelig længe gerne villet være en del af det fine selskab, hvor lækkert tøj og perfekte hjem bliver vist frem i en uendelighed. Men ærlig talt. Mit tøj er ikke dyrt og fint og lækkert (Men det er dog stadig flot, synes jeg selv! Bare i den billige ende…) og mit hjem er på ingen måde til at vise frem i design øjemed. Jeg er nok mere en såkaldt livsstilsblogger? Eller en mommyblogger? nej, ved nærmere eftertanke vil jeg vente lidt med at definere, hvilken slags blogger jeg er.

jeg bevæger mig ret meget i kredse hvor det altid er kunstnere eller kreative eller folk, der bruger deres sparsomme fritid på ting, de inderst inde håber på kan blive en karriere, så de kan droppe deres dayjob og springe ud som sanger, skuespiller, forfatter, kunstner eller lign. Jeg har for nyligt været til en fest, som var uden for mit sædvalige segment. Med Læger og advokater så langt øjet rakte. Og JEG var hende den kreative. Det var befriende og sjovt.

Hej jeg arbejder med film og skriver blog. wauw. Men altså er der penge i den slags? Kan du leve af det? Og mig: Der er masser af penge i filmbranchen og bloggerlivet. Masser! Bare ikke til mig. Endnu! For jeg giver aldrig op på at finde den måde, hvor jeg kan leve af det, jeg er bedst til og tjene skovlfulde guldmønter samtidig. Og et lille spædt skridt i den retning er nu taget med mine nye venner hos Bloggers Delight. Så tag vel i mod mit nye site. Og link, like, kommenter og del med jeres venner og jeres venners venner, så jeg kan få læsere og opgaver og money in my pocket!

Jeg arbejder i toget…

2 dage. Kaisa har gået i skole i 2 dage, og vi er ikke kommet for sent endnu. Jeg er meget stolt. Det har altid været en del af min identitet at være hende, der kommer for sent til alting. Det er ikke noget jeg er stolt af, men på den anden side er det heller ikke noget, jeg kan blive ved med at slå mig i hovedet med. Jeg undskylder 800 gange om måneden over at folk må vente på mig, og jeg ved godt at folk med vilje giver mig et andet tidspunkt en resten af flokken, for at vi alle kan nå toget samlet. Og det virker!
Jeg har derfor også sat et andet tidspunkt inde i mit hoved til Kaisas mødetidspunkt om morgenen. Så er jeg sikker på at vi når det. (Altså indtil det går op for mig, at jeg har snydt mig selv, og derfor begynder at snyde tilbage igen. Its a never ending life scam, der kan drive enhver crazy)

I dette sekund sidder jeg i en togvogn på vej til Århus. Jeg skal nemlig på kursus, og jeg glæder mig. Ikke fordi kurset er særlig spændende, for det er det egentlig ikke, men fordi det at skulle tidlig afsted til en anden by for at arbejde, simpelthen bare føles så eksotisk. Se mig, jeg er businesswoman. Pendler-Karen. Tidlig kaffe på hovedbanen og susende gennem landet. Det er noget helt andet end mine sædvanlige ture til Jylland, med barn og oppakning og ramasjang.

Jeg har i øvrigt for nylig meldt mig under fanerne hos Bloggers Delight, og vil inden længe træde ind i kampen med clickbaits, reklamekampagner og samarbejder med diverse modehuse. forvent en masse “se hvad jeg vil købe på Asos” “20 lækre sommerkjoler på bud” og lignende indlæg. Jeg drømmer om at få flere læsere til at droppe modebloggerne på 25, til fordel for hverdagsbloggere på snart 40 som mig selv. Det skal nok gå godt. Ha!

I hvert fald flytter jeg om lidt bloggen derover (til Bloggers Delight) og regner med at det også gør, at jeg er lettere at finde på Bloglovin, og at jeg får flere læsere. Det betyder også at jeg kommer til at lave flere indlæg end hidtil – SÅ hvis du kan lide hvad du læser, så sig det endelig til din ven.

Older posts