Hvis vi lige ser bort fra det fuldstændig tåbelige (og lidt pinlige) i, at jeg står og tager billeder af mig selv i spejlet, mens jeg uden det store held, prøver at ligne de der rigtige modebloggere. (Jamen herregud, jeg ligner jo en struds, der skal tisse. Hvordan gør de det?) Nå, bortset fra alt det;

Hvad siger vi så til denne lille sag? Jeg er vild med den. Jeg føler mig lidt som en stewardesse, når jeg har den på og nogle gange er det bare, hvad verden har brug for. Flere stewardesser.

IMG_1024

Den er piv-syntetisk og mærket er ukendt, så de almindelige modebloggeroplysninger er mangelfulde.
Jeg købte skjorten i en genbrugsforretning på en ferie i Aalbæk, Vendsyssel for to år siden. (Der er altså gode gennere deroppe!) den har hængt i skabet siden, indtil i går hvor stewardesse-følelsen pludselig indfandt sig. Tirsdag morgen kunne jeg bare mærke, at det var i dag, at jeg skulle afprøve denne skjorte ude i virkeligheden. Det gik så godt, at jeg har den på igen i dag.
Jeg synes godt, at jeg kan have den på til jeans, men det ville være perfekt med et pencilskirt, som kunne fuldende stewardesse-looket, jeg har bare ikke rigtig noget der passer godt til. Jeg skriver det op på listen af køb til januar.

IMG_1025

-Hahahah Og så skal I jo ikke snydes for det fantastiske Strudsen-der-skal-tisse-billede. Argh men det er jo næsten sørgeligt.
IMG_1026