Sådan en perfekt weekend

Sådan så min søndag ud:
kl. er halv ti og jeg sidder i fodenden af min seng med en ordentlig kop kaffe, og en god bog inden for rækkevidde (Når jeg er færdig med dette indlæg, springer jeg tilbage i Elena Ferrantes Napoli – hvis jeg får lov) Jeg fletter tæer med den femårige, som ser Michael Jackson videoer på Youtube og spiser krydderboller med tandsmør og pålægschokolade. (Fordi vi ikke altid er øko-korrekte her) Vi har sovet længe i dag, og holder søndag formiddag i sengen. Fordi vi kan.
Om lidt, når vi står op, ringer vi nok til en ven og inviterer til en legeaftale og jeg går i gang med noget mere forbandet oprydning.

Vi har haft en fantastisk weekend med besøg af moster og kusine og fætter fra Jylland. Vi har set København med andre øjne og også set vores lejlighed og hverdagsliv med andre øjne.

For det er tit det der sker, når jeg får gæster. Jeg ser mit liv med andres øjne. Jeg nyder hvert sekund med dem, og jeg synes det er sjovt at vores rutiner kommer lidt på prøve, når der er tre andre i lejligheden. Kaisa synes ikke altid, det er lige så sjovt som jeg gør, at rutinerne bliver ændret. Hun elsker også gæster, ingen tvivl om det! Hun storglæder sig til de skal komme, og ser op til sin kusine og fætter fra Jylland, og hun elsker at vise sit værelse frem, og fortælle om de ting og steder, der er vores.

Men det er ikke altid, at det med at vi spiser noget andet mad, på andre tidspunkter, sengetiderne er anderledes, vi ligger i andre senge (fordi vores lejlighed er så lille, at vi må rykke lidt rundt for at få det til at fungere med overnattende gæster) er helt let for et femårigt hoved at kapere. Så en gang i mellem kommer forvirringen ud som “uforståelige” raserianfald rettet mod strømpebukser, der ikke sidder rigtigt, en lynlås der driller, og en mor der skynder lidt for meget, når vi skal ud af døren. Det er helt ok. Men også lidt hårdt at være vidne til, når vi nu har gæster og vi alle sammen helst vil hygge os.

Det gjorde vi også! Rigtig meget endda! Alle sammen. Og Kaisa syntes lige som jeg, at lejligheden var lidt tom uden de dejlige mennesker fra det jyske.

Men det er nu også lækkert at ligge her i sengen og flette tæer, så længe vi orker.

Klip til mandag aften: Hverdagen ramte os lige i smasken i dag. For sent ud af døren, fire gange måtte jeg tilbage og hente enten hue, madpakke, vanter, cykelhjelm. Arbejde til sent og nåede kun lige at kysse Kaisa godnat inden hun skulle sove og jeg kunne sætte mig ved computeren og arbejde videre. Jeg savner min søndag i fodenden.

Måske bliver i morgen bedre?

Sommerferie, du har været god ved mig

Jeg har haft verdens bedste ferie! Intet mindre. Og det kan jeg takke mig selv for, fordi jeg har været så pivgod til at planlægge. Oh yes, lidt ros til egen røv er ikke af vejen.

SommerKaren i Split

Jeg er i den “heldige” position, at jeg har 4 ugers tvunget ferie i sommerferien (og én uge i jul/nytåret) Det er der bestemt mange fine fordele ved, men når man, som jeg, ikke har sparet ferie op, og har været uden rigtigt arbejde i en menneskealder (bogstavligt talt), så er det en ret så dyr affære at smide 4 ugers afslapning ind midt i året. Men for faen hvor er det tiltrængt! Jeg har forsøgt at holde udgifterne nede, og kombineret tid med familien i Jylland, sommerhusferie og en lille udlandsrejse til mama (mens Kaisa var i sommerhus med sin far) og nu en uge med sommer i København. Jeg har nydt uanede mængder af god mad, Gin Tonics og kølig hvidvin. Jeg har festet med venner og stirret ud over en bjergtop, skrevet noter og ideer i lange baner, badet i Vesterhavet, Kattegat, Østersøen og Adriaterhavet. kort sagt; min ferie har været alt, hvad jeg overhovedet har kunnet drømme om!

IMG_3333

Nu er Englebarnet startet i børnehave igen, mens jeg vrider det sidste ud af ferien og så småt begynder at forberede mig mentalt på at vende tilbage til virkeligheden. Kun så småt. Har ikke skåret ned på drinks på altanen og eftersom solen stadig skinner er det jo stadig sommer. Sådan er det.

 

 

 

 

IMG_3161Jeg har ikke fået læst så mange bøger, som jeg troede/ville. Jeg har heller ikke fået indrettet lejligheden eller gjort hovedrent, som jeg havde planlagt, eller set de film og tv-serier, jeg havde planer om. (Jeg er den eneste stolte tv-serie junkie, der ikke har set Game of Thrones endnu … Jeg skal nok… jeg står bare lidt af på alt det der kostumehejs og fantacy)

Min altan ligner et ørkenlandskab og min lejlighed lugter hengemt og ubeboet. 3 uger væk sætter sine spor. Men varmen gør, at jeg hellere vil slentre ned på hjørnet og købe mig en iskaffe. Så det gør jeg. Jeg har jo ferie!

Om at bo tilsammans

Jeg har åbenbart glemt hvordan man blogger. Not so good for a blogger like me.

Nå, men jeg vil gerne skrive lidt om det at bo i bofællesskab. Jeg har nu boet her i 2 måneder, og det går rigtig godt. Vi er gode til at være sammen og gode til at være hver for sig i hver vores stue, og får tingene til at glide uden de helt store faste regler, præcis sådan som jeg godt kan lide det. Vi har (heldig heldig heldigvis!) nogenlunde samme rode og rengøringstærskel og vi er gode til at mødes i køkkenet efter børnene er lagt og drikke en kop the, strikke og vende verdensituationen. (ok, ingen verdenssituation er blevet vendt endnu. Mest børneopdragelse, tv-serier og fashion. De vigtige ting.)

Englebarnet er ikke længere noget englebarn, men en fighsty lille dame, der snildt sætter sin nye roomie på plads med en Barbiedukke lige i knolden. Men vores nye roomie er også den første Kaisa spørger efter, når hun vågner om morgenen, og de to mødes i køkkenet med et højt og klart “Godmorgen!!” Det er så hyggeligt!! Og jeg er meget glad. Jeg tror vi er præcis, hvor vi skal være lige nu.

Faktisk vil jeg helt klart anbefale andre enlige mødre at flytte sammen i mini-kollektiver. Der er mange ting der bliver lettere, og mange ting der bliver mere besværligt, men hyggen bliver i den grad fordoblet.

Fyldt med spark

Jeg er tilbage fra ferie. En ferie der blev brugt på utrolig meget transport og en hel del familiehygge og sommerhusrødvin med gode venner. Lovely! Dog blev ferien en dag længere end planlagt, fordi jeg for Gud-ved-hvilken-gang kom for sent til toget i Randers. (Jamen jeg ved ikke, hvad der er med mig og de sidste afgørende 5 minutter) – Denne gang betød det så, at der absolut ikke var nogle afgange tilbage denne sidste mandag i påskeferien, hvor jeg kunne få plads til klapvogn og to siddepladser. Så jeg tog en dag mere i familiens trygge favn, og er nu mere end klar til i morgen at sende barnet i vuggestue og komme i gang med hverdagen igen.

For min hverdag er spændende for tiden. Jeg får sendt så mange ansøgninger afsted, og jeg har hovedet fuld af ideer og jeg har gejst og spark. Glæder mig til i morgen!

Find mig i kassen med glemte sager

Hvor utjekket kan man være? Ja ingen ved det, men vi er nogle, der konstant prøver at nå nye højder. (“vi” er mest fordi, jeg ikke bryder mig om at stå alene her)

Jeg tog på juleferie lørdag d. 22 december (én dag tidligere end forventet, grundet en lille snestorm, der varslede at lukke landet i undtagelsestilstand d. 23. december) Huhej ud af døren med mig, og jeg glemte koden til wordpress og kunne derfor ikke ønske jer, alle mine kære læsere, en rigtig glædelig jul, sådan som jeg jo selvfølgelig havde planlagt.

Drivin' home for christmas. Englebarnet udnytter tiden på fineste vis.

Drivin’ home for christmas. Englebarnet udnytter tiden på fineste vis.

Jeg kunne heller ikke skrive et indlæg om delejulens lyksaligheder, der aldrig bliver helt perfekt, men som trods alt var virkelig dejlig her hos mig, fordi Englebarnet var hos mig på den store aften. Der var også en masse kørsel frem og tilbage mellem familier, og dele af familier, der var nok var lidt skuffede over at barnet ikke kunne vises frem ved lige netop deres sammenkomst. Men sådan må det jo være.
Alt var i mine øjne lige så perfekt som det kunne være! Jeg følte mig faktisk heldig at Kaisa har så god en familie, som hun har. Mor, far, bedsteforældre, onkler og tanter – fucking hell dem alle sammen! Merry christmas alle sammen!

Nå, men koden til bloggen var jo ikke det eneste jeg glemte. Jeg har stadig tre gaver, der mangler at blive afleveret, fordi de er blevet glemt i alt 3 gange på tre forskellige steder. Smukt Karen. Modtagerne kender mig jo heldigvis, og forhåbentlig ved de også at tanken bag gaverne ikke forsvinder, fordi de bliver overrakt en gang i januar.

Jeg er tilbage her på bloggen med fejl og hele lortet! Glædelig jul!