Sommerferiens sidste krampetrækninger

Tilbage på den gode gamle læsesal på Den Sorte Diamant. Det var her jeg skrev mit speciale (and look how well that turned out! haha!) og det er her jeg afslutter de sidste dage af denne sommerferie. Find mig her resten af ugen. (Eller don´t, for så får jeg ikke skrevet noget. Jeg er meget let at distrahere.)

Jeg har ca. en uge tilbage af min sommerferie. Det er på samme tid rigtig lang tid og også skræmmende kort tid. Jeg har brugt denne sommerferie på at drømme og på at tænke. Og det er heldigt for det behøver man hverken sol eller 30+ grader til. Regnvejr er as good as any. Det er tit at sommerferien gør at jeg, får set tingene i et lidt andet perspektiv. Det tror jeg, de fleste kender til. Man mærker ligesom tydeligere, hvad man er glad for i sit liv og hvad der skal laves om på.

Det er for eksempel første gang i al den tid jeg har boet i hovedstaden, at jeg rent faktisk ønsker mig en bil. Det er SÅ meget hyggeligere at tage til Jylland, hvis man har sin egen bil, er jeg kommet i tanke om. Jeg har altid leet hånligt af folk (specielt jyder), der mener, at jeg da må have sådan en lille smart “kone-bil” øverst på min ønskeliste. Næ tak. Jeg har det fint på min cykel, og DSB har den fordel, at man kan se Netflix eller læse bog i 3,5 uforstyrrede timer mens man suser gennem landet. Også med en 6årig. Winwin for alle!
MEN nu orker jeg det ikke mere. Det der med at “suse gennem landet” er det lidt så som så med, må jeg sige. Sidst jeg skulle hjem til København, måtte jeg skifte to gange og med togbus fra Slagelse til Roskilde. Ikke så meget uforstyrret læsning eller “sus” i det. Det er også meget hyggeligere at sidde i en bil med os selv og kunne køre afsted, når det passer os. Jeg er træt af at skulle slæbe på alle vores ting, og løbe ned ad Istedgade for at nå det tog, vi har pladsbilletter til. Vi har været frem og tilbage over Storebælt i alt 4 gange i denne sommerferie. That’s too much!

Men jeg vil have en lækker bil. En smuk bil. En der gør mig glad hver gang, jeg sætter mig i den. Måske skal jeg finde nogle at dele den med? Tænk alle de weekendture Kaisa og jeg kunne tage. Ud i det blå med tørklæde om håret og kørehandsker på! Åh det vil jeg gerne! Jeg har allerede købt handskerne. Man skal jo starte et sted, right?

Jeg er i det hele taget komme frem til, at det nok er på tide, at jeg tager et par skridt op ad den der voksen-stige, som jeg generelt ikke er så glad for at bestige. Jeg har ikke min egen bolig. Jeg har ikke nogen mand og jeg har ikke nogen bil eller et lederjob. Jeg er ikke politisk aktiv, jeg er heller ikke voksen aktiv i mit barns institution, og jeg ved generelt ved en skid om noget som helst. Det må jeg hellere lave om på. Nytårsforsæt: Se Deadline. Og læs nyhederne andre steder end DR og artikler delt på Facebook. Helt ærligt, jeg havde en gang Samfundsfag på højt niveau!

Jeg tænker at mit næste blogindlæg må være dette års august-forsætter. Det er vist ved at være tid!
Men først billedspam fra min danske sommerferie:

Med hovedet i sommerferie

hold da schatze det er længe siden jeg har været her! Livet og travlheden op til sommerferien, og en generel mangel på inspiration og glæde ved egne ord bærer størstedelen af skylden for fraværet. Nu mærker jeg inspirationen igen, og tasterne kalder på mig. Jeg går jo rundt og savner det, når jeg ikke skriver dagbog/blogger. For ja dette er pt mest min dagbog, som jeg er så excited over at jeg må dele den med alle, der gider at læse med. Jeg drømmer om at jeg på et tidspunkt får lidt mere struktur på bloggeriet og kan skrive andet end dagbog. Men det er en anden snak..

Jeg har lige netop stukket hovedet ind i den der sommerferie, som jeg har glædet mig til helt siden sidste sommer. Og endnu i år, skal den blive fantastisk – det kan jeg mærke. Mine planer er indtil videre ret tæt på minimale. Jeg skriver fra sommerhushytten lige nu, hvor jeg bliver resten af ugen. Derudover har jeg en uge og nogle dage uden datter og nogle dage med hende i kbh og Jylland.

Ugen uden datter plejer at blive brugt på at rejse et sted hen, hvor jeg kan mærke mig selv, og gøre lige hvad jeg har lyst til. Jeg har endnu ikke besluttet om jeg springer på et fly et sted hen, eller om jeg lytter til min økonomi og bliver hjemme.

Jeg har nogle ret store tanker om min job og boligsituation, som jeg gerne vil have på plads i denne sommer. Jeg synes ikke rigtig jeg får tænkt mine tænker helt til ende i hverdagen, og det er faktisk min største ferieplan. Tænke tankerne til ende. Og det kan man jo i princippet gøre både på Vesterbro og på en Kroatisk strand… i princippet.

Sommerhushytten og jeg ønsker god sommerstart! Vi har høj sol og feriestemning på alle tangenter. Vi bader, spiser fisk og is (ikke samtidig!) spiller spil, leger med vand i haven, læser dameblade og slapper totalt af. Jeg er kæmpe fan af sommerferie!

Sådan en perfekt weekend

Sådan så min søndag ud:
kl. er halv ti og jeg sidder i fodenden af min seng med en ordentlig kop kaffe, og en god bog inden for rækkevidde (Når jeg er færdig med dette indlæg, springer jeg tilbage i Elena Ferrantes Napoli – hvis jeg får lov) Jeg fletter tæer med den femårige, som ser Michael Jackson videoer på Youtube og spiser krydderboller med tandsmør og pålægschokolade. (Fordi vi ikke altid er øko-korrekte her) Vi har sovet længe i dag, og holder søndag formiddag i sengen. Fordi vi kan.
Om lidt, når vi står op, ringer vi nok til en ven og inviterer til en legeaftale og jeg går i gang med noget mere forbandet oprydning.

Vi har haft en fantastisk weekend med besøg af moster og kusine og fætter fra Jylland. Vi har set København med andre øjne og også set vores lejlighed og hverdagsliv med andre øjne.

For det er tit det der sker, når jeg får gæster. Jeg ser mit liv med andres øjne. Jeg nyder hvert sekund med dem, og jeg synes det er sjovt at vores rutiner kommer lidt på prøve, når der er tre andre i lejligheden. Kaisa synes ikke altid, det er lige så sjovt som jeg gør, at rutinerne bliver ændret. Hun elsker også gæster, ingen tvivl om det! Hun storglæder sig til de skal komme, og ser op til sin kusine og fætter fra Jylland, og hun elsker at vise sit værelse frem, og fortælle om de ting og steder, der er vores.

Men det er ikke altid, at det med at vi spiser noget andet mad, på andre tidspunkter, sengetiderne er anderledes, vi ligger i andre senge (fordi vores lejlighed er så lille, at vi må rykke lidt rundt for at få det til at fungere med overnattende gæster) er helt let for et femårigt hoved at kapere. Så en gang i mellem kommer forvirringen ud som “uforståelige” raserianfald rettet mod strømpebukser, der ikke sidder rigtigt, en lynlås der driller, og en mor der skynder lidt for meget, når vi skal ud af døren. Det er helt ok. Men også lidt hårdt at være vidne til, når vi nu har gæster og vi alle sammen helst vil hygge os.

Det gjorde vi også! Rigtig meget endda! Alle sammen. Og Kaisa syntes lige som jeg, at lejligheden var lidt tom uden de dejlige mennesker fra det jyske.

Men det er nu også lækkert at ligge her i sengen og flette tæer, så længe vi orker.

Klip til mandag aften: Hverdagen ramte os lige i smasken i dag. For sent ud af døren, fire gange måtte jeg tilbage og hente enten hue, madpakke, vanter, cykelhjelm. Arbejde til sent og nåede kun lige at kysse Kaisa godnat inden hun skulle sove og jeg kunne sætte mig ved computeren og arbejde videre. Jeg savner min søndag i fodenden.

Måske bliver i morgen bedre?

Sommerferie, du har været god ved mig

Jeg har haft verdens bedste ferie! Intet mindre. Og det kan jeg takke mig selv for, fordi jeg har været så pivgod til at planlægge. Oh yes, lidt ros til egen røv er ikke af vejen.

SommerKaren i Split

Jeg er i den “heldige” position, at jeg har 4 ugers tvunget ferie i sommerferien (og én uge i jul/nytåret) Det er der bestemt mange fine fordele ved, men når man, som jeg, ikke har sparet ferie op, og har været uden rigtigt arbejde i en menneskealder (bogstavligt talt), så er det en ret så dyr affære at smide 4 ugers afslapning ind midt i året. Men for faen hvor er det tiltrængt! Jeg har forsøgt at holde udgifterne nede, og kombineret tid med familien i Jylland, sommerhusferie og en lille udlandsrejse til mama (mens Kaisa var i sommerhus med sin far) og nu en uge med sommer i København. Jeg har nydt uanede mængder af god mad, Gin Tonics og kølig hvidvin. Jeg har festet med venner og stirret ud over en bjergtop, skrevet noter og ideer i lange baner, badet i Vesterhavet, Kattegat, Østersøen og Adriaterhavet. kort sagt; min ferie har været alt, hvad jeg overhovedet har kunnet drømme om!

IMG_3333

Nu er Englebarnet startet i børnehave igen, mens jeg vrider det sidste ud af ferien og så småt begynder at forberede mig mentalt på at vende tilbage til virkeligheden. Kun så småt. Har ikke skåret ned på drinks på altanen og eftersom solen stadig skinner er det jo stadig sommer. Sådan er det.

 

 

 

 

IMG_3161Jeg har ikke fået læst så mange bøger, som jeg troede/ville. Jeg har heller ikke fået indrettet lejligheden eller gjort hovedrent, som jeg havde planlagt, eller set de film og tv-serier, jeg havde planer om. (Jeg er den eneste stolte tv-serie junkie, der ikke har set Game of Thrones endnu … Jeg skal nok… jeg står bare lidt af på alt det der kostumehejs og fantacy)

Min altan ligner et ørkenlandskab og min lejlighed lugter hengemt og ubeboet. 3 uger væk sætter sine spor. Men varmen gør, at jeg hellere vil slentre ned på hjørnet og købe mig en iskaffe. Så det gør jeg. Jeg har jo ferie!

Om at bo tilsammans

Jeg har åbenbart glemt hvordan man blogger. Not so good for a blogger like me.

Nå, men jeg vil gerne skrive lidt om det at bo i bofællesskab. Jeg har nu boet her i 2 måneder, og det går rigtig godt. Vi er gode til at være sammen og gode til at være hver for sig i hver vores stue, og får tingene til at glide uden de helt store faste regler, præcis sådan som jeg godt kan lide det. Vi har (heldig heldig heldigvis!) nogenlunde samme rode og rengøringstærskel og vi er gode til at mødes i køkkenet efter børnene er lagt og drikke en kop the, strikke og vende verdensituationen. (ok, ingen verdenssituation er blevet vendt endnu. Mest børneopdragelse, tv-serier og fashion. De vigtige ting.)

Englebarnet er ikke længere noget englebarn, men en fighsty lille dame, der snildt sætter sin nye roomie på plads med en Barbiedukke lige i knolden. Men vores nye roomie er også den første Kaisa spørger efter, når hun vågner om morgenen, og de to mødes i køkkenet med et højt og klart “Godmorgen!!” Det er så hyggeligt!! Og jeg er meget glad. Jeg tror vi er præcis, hvor vi skal være lige nu.

Faktisk vil jeg helt klart anbefale andre enlige mødre at flytte sammen i mini-kollektiver. Der er mange ting der bliver lettere, og mange ting der bliver mere besværligt, men hyggen bliver i den grad fordoblet.

Older posts