Hvem er jeg nu??

Gisp! Jeg har mistet mit flow. My thing. Jeg kan ikke shoppe mere!! Jeg har været på smalkost så længe, at jeg ikke kan genkende en god bøf, når jeg ser den. So to speak.
Åh gud. Jeg var i dag i mindst tre forskellige butikker, hvor jeg havde givet mig selv lov til at shoppe lidt til mig selv. Både fordi jeg mangler, og fordi jeg har fortjent, og fordi jeg har brugt hele weekenden på at fylde barnets garderobe op (ja,Lagersalgsmamma har været på spil igen). Så der var grønt lys og (lidt) penge på lommen.

-og så kunne jeg ikke! Jeg kunne ikke finde noget jeg kunne lide. Se lige mig stå som Julia Roberts i Pretty Woman med krøllede dollars flyvende om ørerne i en fancy butik på Rodeo Drive “I have all these money, and no where to spend it!” Sådan så jeg i hvert fald mig selv med et slattent dankort i H&M på Strøget. Jeg synes alt hvad jeg så, enten lignede noget jeg gik med i halvfemserne (Hvad er nu det for noget? Er jeg blevet så gammel at moden har snigløbet mig? Ja Karen du referer til Pretty Woman) eller også var det syet til folk, der var støbt i en hel anden form end mig. (Og min form er altså smokin’, så det forstår jeg slet ikke?!)

-Jeg endte med at købe undertøj. Det trænger jeg i den grad også til, for det var længe siden sidst. Men jeg føler, jeg har behov for at sige, at hvis du møder mig på gaden, og bemærker at tøjet er i laser, så vid at jeg er velklædt inderst.

Bryster, på den gode måde..

Må simpelthen lige dele det med nogen… En prås er gået op for mig. Ja lige præcis, en prås. Det skete i Amagercenteret, hvor jeg har shoppet i dag. Ikke voldsomt og hovedløst, for det lagde jeg på hylden for et par år siden (og det kan man i øvrigt heller ikke i Amagercenteret, medmindre man er konfirmand eller pensionist) men fornuftigt og planlagt, sådan som strømper, undertøj, barnesko og en dims til køleskabet udgør det. En lille brist var dog at finde, da missionen oprindeligt hed; “Englebarnets Første Sko”, men endte i “Opstramning Af Mors Undertøjsgarderobe Efter Fødsel, Amning og Elevatorvægt”. Men det var tiltrængt og her kommer pråsen; Jeg har for første gang i mange mange år købt bh uden indlæg! Ja, jeg føler mig åbenbart nu så voksen, at jeg kan vise mine bryster (i bh forstås!) præcis så små og bløde som de er. WOW! Her går jeg rundt og øver mig i at elske mig selv og min dobbelthage og linjerne ved mundvigen, smilerynkerne, og den bløde mave, ja sågar mine lange krogede tæer har fået loving care det sidste stykke tid, for jeg rummer bare mig selv SÅ meget for tiden! Det gør jeg. Og så havde jeg helt glemt brysterne! Men for fanden, det var slet ikke gået op for mig, at min “barm” var et scam. At løgnen var vævet ind i vatindlægget, og at mine bryster slet ikke er så unge, som H&M bh’erne gerne vil gøre dem til. Næ. De er blevet voksne, ligesom resten af mig. Det er sgu da befriende! Og helt ærligt. Efter at have vænnet mig til det nye look i spejlet, synes jeg faktisk, at de er ret flotte i den nye indpakning. Tak til ekspeditricen i Chance for at lade mig stå i upassende lang og kigge på mig selv i spejlet. De er nu så tolerante i sådan nogle undertøjsbutikker. (jeg nægter at kalde det lingeri.. det’ sgu for krukket) PS. Jeg beklager denne fokus på mine bryster. Jeg lover at skrive et indlæg om baller på et andet tidspunkt, så kan det ligesom veje lidt op.. gården og gaden, du ved..