Mangel på skrivemotivation og boligjagt med en snigende angst for hjemløshed.

… Jeg troede jo bare vi gik og hyggede os?

Da jeg var barn og gik til gymnastik eller havde idræt i skolen, var jeg altid den sidste til at blive færdig i omklædningsrummet. Jeg gik og hyggede mig og lavede sjov med de andre og fortalte historier og lavede alt muligt andet end at skifte tøj og gå i bad og komme i tøjet igen. Jeg opdagede ikke rigtigt, at det var det de andre brugte tiden på. Inden jeg var dryppet af, var de andre på vej ud af døren, og jeg anede ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Sådan har jeg det også nu. Det er som om, at jeg har gået og hygget mig de seneste mange år og drukket vin og grinet med mine venner. Brugt mine penge på cafe latte og nyt tøj (lige som alle de andre), og mens jeg ikke har skænket en tanke, at jeg måske burde planlægge mit liv bedre, har alle mine venner sparet op til pension, investeret og købt lejlighed, sommerhus og bil nr. 2. Men hvordan kan det lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Nu runder jeg snart mit første skarpe hjørne (jeg regner ikke 30 for noget som helst) og  jeg synes, jeg bliver nødt til at tage lidt alvorligt, at jeg jo ikke er 25 mere, sådan som jeg går rundt og tror. Der er intet fedt ved at være bagud på voksenpoint, når det betyder, at jeg kan blive hjemløs med 3 måneders varsel, at jeg ikke selv er kvinde over de ydre rammer for mit liv og stadig er afhængig af, at min mor gider hente mig ved toget, fordi jeg interesserer mig forsvindende lidt for at få en bil, et hus, en mand, en hund og en charterferie. Jeg gider det ikke. Jeg vil hellere drikke billig vin og gå og hygge mig. Kan man godt være sådan en voksen?

Ja. Det kan man jo strengt taget godt. Men vil jeg være sådan en voksen? Vil jeg være sådan en mor? Jeg tror nu jeg er en ok mor. Jeg står ikke forrest blandt de strålende overskudsmødre, men jeg står bestemt heller ikke bagerst. Min datter kan helt sikkert finde en masse ting at bebrejde mig, når hun rammer teenagealderen, og jeg giver hende sikkert også ret i det meste. Jeg påtager mig gerne skylden og betaler regningen til psykologen (hvis jeg har råd). Men jeg har ret godt styr på det meste og vis mig bare den teenager, der ikke bebrejder sine forældre noget som helst.

Jeg ER glad for at hygge mig. Og jeg ER ikke specielt interesseret i at tjene mange penge og køre i dyre biler. Men jeg vil faktisk godt tjene flere penge end jeg gør nu. Og jeg vil faktisk også godt være med i den leg, som alle de andre leger med egen bolig, bil, opsparing og rejser. Det var jo heller ikke fordi, jeg egentlig syntes det var særlig fedt at stå alene tilbage i omklædningsrummet, efter alle de andre var gået ud til frikvarter. Jeg glemte bare hvad det var vi var i gang med.

Det er nu jeg skal til at komme i tøjet og komme ud til de andre…

img_8568

Dette er et fotobevis på, at jeg hygger mig mere end jeg planlægger min fremtid og min nutid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangel på skrivemotivation og boligjagt med en snigende angst for hjemløshed.