… Jeg troede jo bare vi gik og hyggede os?

Da jeg var barn og gik til gymnastik eller havde idræt i skolen, var jeg altid den sidste til at blive færdig i omklædningsrummet. Jeg gik og hyggede mig og lavede sjov med de andre og fortalte historier og lavede alt muligt andet end at skifte tøj og gå i bad og komme i tøjet igen. Jeg opdagede ikke rigtigt, at det var det de andre brugte tiden på. Inden jeg var dryppet af, var de andre på vej ud af døren, og jeg anede ikke, hvordan det kunne lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Sådan har jeg det også nu. Det er som om, at jeg har gået og hygget mig de seneste mange år og drukket vin og grinet med mine venner. Brugt mine penge på cafe latte og nyt tøj (lige som alle de andre), og mens jeg ikke har skænket en tanke, at jeg måske burde planlægge mit liv bedre, har alle mine venner sparet op til pension, investeret og købt lejlighed, sommerhus og bil nr. 2. Men hvordan kan det lade sig gøre, for vi gik jo lige og hyggede os?

Nu runder jeg snart mit første skarpe hjørne (jeg regner ikke 30 for noget som helst) og  jeg synes, jeg bliver nødt til at tage lidt alvorligt, at jeg jo ikke er 25 mere, sådan som jeg går rundt og tror. Der er intet fedt ved at være bagud på voksenpoint, når det betyder, at jeg kan blive hjemløs med 3 måneders varsel, at jeg ikke selv er kvinde over de ydre rammer for mit liv og stadig er afhængig af, at min mor gider hente mig ved toget, fordi jeg interesserer mig forsvindende lidt for at få en bil, et hus, en mand, en hund og en charterferie. Jeg gider det ikke. Jeg vil hellere drikke billig vin og gå og hygge mig. Kan man godt være sådan en voksen?

Ja. Det kan man jo strengt taget godt. Men vil jeg være sådan en voksen? Vil jeg være sådan en mor? Jeg tror nu jeg er en ok mor. Jeg står ikke forrest blandt de strålende overskudsmødre, men jeg står bestemt heller ikke bagerst. Min datter kan helt sikkert finde en masse ting at bebrejde mig, når hun rammer teenagealderen, og jeg giver hende sikkert også ret i det meste. Jeg påtager mig gerne skylden og betaler regningen til psykologen (hvis jeg har råd). Men jeg har ret godt styr på det meste og vis mig bare den teenager, der ikke bebrejder sine forældre noget som helst.

Jeg ER glad for at hygge mig. Og jeg ER ikke specielt interesseret i at tjene mange penge og køre i dyre biler. Men jeg vil faktisk godt tjene flere penge end jeg gør nu. Og jeg vil faktisk også godt være med i den leg, som alle de andre leger med egen bolig, bil, opsparing og rejser. Det var jo heller ikke fordi, jeg egentlig syntes det var særlig fedt at stå alene tilbage i omklædningsrummet, efter alle de andre var gået ud til frikvarter. Jeg glemte bare hvad det var vi var i gang med.

Det er nu jeg skal til at komme i tøjet og komme ud til de andre…

img_8568

Dette er et fotobevis på, at jeg hygger mig mere end jeg planlægger min fremtid og min nutid.

Mangel på skrivemotivation og boligjagt med en snigende angst for hjemløshed.

Det er simpelthen så de-motiverende at logge ind på min blog, og se hvor få læsere jeg har for tiden. Ja, det er jo fordi jeg ikke skriver noget, og den slags ting har det med at hænge sammen, men alligevel…

Jeg har hovedet fyldt med flyttetanker. Det vil sige at tankerne mest af alt går i retning af at finde et sted at flytte hen. Jeg kan erfare, at jeg er for fattig til Vesterbro. Faktisk nok til det meste af byen. Men hvad gør jeg så? Når man har et barn der går i skole, har venner og er glad for sit liv i byen (og man selv i den grad også trives bedst i byen) er det ikke sådan lige til at træffe den beslutning, det er at flytte ud, fordi man ikke har råd til at betale huslejen. Og jeg er altså ikke fattig. Jeg har et udmærket job, med en ganske normal løn, men jeg har kun én indkomst i min husstand og det er nu ikke kun min jyske bankrådgiver, der håner mig for at være single, men hele København. Så jeg må på real estate-dating. Cruise lidt op ad Strandvejen, og se om jeg kan gafle en succesfuld mand, der kan forsørge en stakkels veluddannet akademiker og hendes barn. Life is good her i 2018.

Nå men det er da ikke fordi, der ikke sker andet i mit liv end at lede efter bolig… bum bum… næ, der sker faktisk ikke andet. Det er også derfor, jeg ikke får blogget for tiden. Jeg bruger alle mine aftner på at søge lejlighed, og mine frokostpauser ligeså. Det er ellers i de tidsrum jeg plejer at blogge. men pausen har også (igen) fået mig til at overveje om ikke jeg kan finde en anden måde at få min skrivekriller forløst på. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skriver om på bloggen, Jeg tjener ikke en krone på den og jeg kigger mig om i blogland og kan efterhånden ikke finde de gode i skoven for bare unge helse mommybloggere. Jeg kan ikke rigtig finde “mine”folk. Hvor er de henne? Hvis I vil anbefale mig nogle gode blogs jeg skal følge, så sig til, for jeg er kørt lidt træt i det.

Påsken bliver brugt på at tage hele mit liv op til overvejelse, og i særdeleshed mit bloggerliv.

img_5817

Boligjagten er sat ind igen – den optimistiske første fase

Det bliver så godt! Det skal nok løse sig. Jeg tror på at universet vil mig det bedste, og snart sidder jeg trygt og godt i egen bolig.

Det er som om, det hele går op i en højere enhed. I det øjeblik jeg begynder at tænke over, hvordan jeg tager beslutninger og hvilke valg jeg træffer (eller ikke træffer) og hvorfor, så  dukker de store tunge beslutninger op i horisonten, og forlanger at jeg retter ryggen og tager dem én efter én. Og det er i virkeligheden nok sådan, jeg gør det bedst. Tager tingene som de kommer, og kvæler dem med et fast blik og rolig hånd. Sådan vil jeg i hvert fald gerne se mig selv.

Jeg skal finde et nyt sted at bo til Kaisa og mig. D. 1.6. er vi opsagt fra vores lejlighed, så jeg leder efter en lejlighed på Vesterbro eller i nærheden (eller ikke i nærheden, for vi skal jo have tag over hovedet på et tidspunkt) Jeg søger kun leje, da jeg engang var en sjuske med min økonomi, og det betaler jeg så for nu. Fremleje vil jeg helst undgå, men igen tag over hovedet og alt det der, så jeg tager hvad som helst.

Kan nogen hjælpe?

Og kan nogen fortælle min bankrådgiver, at det er pisseprovokerende at han altid spørger, “om jeg har nogen at dele avisen med?”. Hvis jeg havde det, så havde jeg jo nok sagt det. #singleshaming

Og bruger man egentlig stadig Boligportalen?

Relateret billede