lidt (mere) om at dele sit barn

Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

lidt (mere) om at dele sit barn