Anbefalinger til de mørke decemberdage

Decembermorgener er super stressede hjemme hos os. Der er alt for mange julekalendere der skal åbnes, lys der skal brændes, og ting der skal dimses og dulles med. Det er til at blive vanvittig over. MEN løsningen mine damer (og herre) ligger lige for. Julemusik! Det er simpelthen så hyggeligt og beroligende at høre musik om morgenen, ok indrømmet, julemusik er måske ikke ligefrem beroligende, men det er hyggeligt og det skaber gode muligheder for samsang i stuen, på toilettet og mens strømpebukserne matcher de rigtige  ben og fødder. Jeg forudser at vi fortsætter med musikken langt ind i det nye år. (dog ikke juleversionen, -det er jo ikke til at holde ud)

Noget af det, der en gang i mellem popper op, som noget jeg bare MÅ dele med andre, er anbefalinger til podcasts, insta og tv.

Jeg har en række ting, jeg gerne vil anbefale andre at se nærmere på, fordi jeg er begejstret, og ikke taler nær nok om det med andre folk.

The Moth: Jeg bruger mine cykelture til og fra arbejde til at høre podcasts. det er den mest geniale “opfindelse” siden tandpastaen. Jeg kommer gennem byen let og smertefrit med gode historier i ørerne. The Moth er liveoptagelser af helt almindelige menneskers virkelige historier, fortalt på en scenen et sted i USA (eller alle mulige andre engelsktalende lande) Hvert afsnit har et tema og tre til fire historier. De er alle vidt forskellige og som regel virkelig godt fortalt. Jeg både tuder og griner højt, der mellem de andre morgentravle cykelister i Københavns gader. Hvis du er til gode hverdags historier, kan denne podcast varmt anbefales!

The Vulva Gallery: Ja, jeg bruger min insta tid på at kigge på tissekoner. Det er pæne akvarelmalede tissekoner i alle afskygninger, og med til hver “kone” hører en lille historie om ejerkvinden. Jeg synes det er så fint, og jeg kan godt lide tanken bag, at vi skal være stolte af hvordan vi ser ud, for det er det fineste vi har. Jeg har personligt aldrig været ked af min egen. Jeg har faktisk aldrig spekuleret på om den var “pæn”, eller hvordan den så ud i det hele taget. Og jeg har ved gud heller aldrig været i en situation, hvor det har været vigtigt, hvordan så ud. Men på den anden side, så har jeg heller ikke beskæftiget mig så meget med det område af min krop. Den er der bare, den fungerer fint til alle de formål den skal, og den kræver ikke yderligere opmærksomhed. Derfor synes jeg også, det er overraskende og nedslående at rigtig mange kvinder er flove, kede af og ligefrem hæmmede af udseendet på deres “Punani”. Hvis du har bare den mindste tvivl, om du ser “anderledes ud”, så kan jeg anbefale at følge The Vulva Gallery. jeg lover dig, der er sikkert også én der ligner dig.

SMILF: serie på HBO.. Jamen det er jo mig! Jeg kan genkende alt. Altså bortset fra at jeg ikke er én, der som sådan går under betegnelsen “ung mor”… og jeg er heller ikke særlig god til basket…  og jeg er heller ikke nær så white-trash som de er i serien. Jeg er vel lidt mere sådan provins-middelklasse-single-gammel-mor. Men BORTSET fra det, så er Bridgette og jeg som to dråber vand! To dråber vand, siger jeg jer. SE den!

Hemmeligheder fra Nuuk: Jeg har siden barns ben haft et soft spot for Grønland. Det storslåede og forslåede land, som jeg aldrig har været i, men som på så mange områder har haft en stor betydning i min opvækst. Jeg drømmer om at kunne tage Kaisa med der til en gang. Jeg er vild med at høre de unge stemmer fra et land, som jeg synes sjældent bliver præsenteret ligeværdigt i danske medier. Tak for det DR.

lidt (mere) om at dele sit barn

Jeg tænker at køre et lille tema her på bloggen. Erfaringer fra en skilsmisse. Det er klart de indlæg jeg får størst respons på, og det er noget jeg har tænkt meget over. Særligt på det seneste.

Man lærer aldrig at holde af afleveringsdagene. De er hæslige uanset hvor mange år der er gået. Men man lærer at leve med dem, og man lærer at savne uden at blive ædt op, og man lærer at nyde sine “fridage”.  Der er fordele og ulemper ved at have delebørn (eller et delebarn, som det er tilfældet her hos mig), og ulemperne er selvklart størst, fordi man inderst inde ved, at man er skyld i sit barns største sorg (at mor og far ikke bor sammen),  men jeg ved også inderst inde, at jeg er voksen nok til at tage det ansvar på mig. At gøre det så nemt for hende som muligt, og tage alt ansvar på mig. Alt.

I vores tilfælde gik vi fra hinanden, da vores datter var 3 måneder gammel (ja, den historie er et andet indlæg. Eller måske er det ikke.) så hun husker ikke, at vi nogensinde har boet sammen. Hun har aldrig set sine forældre være kærester. Alligevel ved jeg, at hun ønsker at vi bare kunne bo sammen. Vi har samtaler, som regel ved sengetid, hvor følsomheden er størst, om hvorfor far ikke bare kan bo her hos os? Hvorfor kan hun ikke få en lillesøster eller lillebror med både far og mor? Og så sent som i søndags, da vi havde vinket farvel til far, og hun var træt efter en begivenhedsrig weekend, brød hun helt sammen og hulkede at hun IKKE ville være skilt, for hun savnede altid én af os.

Man skulle da være en iskold starut, hvis ikke det gjorde ondt i et voksenhjerte at se sit barn ulykkelig over omstændigheder, som jeg har pålagt hende. (frivilligt eller ej)  men jeg ved også, at jeg er den voksne, og jeg kan og skal hjælpe hende til at mærke kærligheden fra både hendes far og hendes mor. Hun må gerne være ked af det. Og hun må også være sur på sine forældre over, at de har bestemt at hun altid må undvære en af dem. Sådan er det. Og vi tager ansvaret.

Jeg savner hende altid, når hun ikke er hos mig. Men jeg har også lært at leve med det. Jeg nyder den frihed jeg har på mine “fridage”, og jeg glæder mig til hun kommer hjem igen. Og så samler jeg al min voksne styrke til at glæde mig over, at hun har et sæt forældre, der elsker hende så himmelhøjt, at vi begge vil slå knuder på os selv for hendes lykke.

IMG_6565

Ting jeg drømmer om…

Nå men, mens jeg stadig går og bøvler lidt med det der selvværd og drømmen om at være det storslåede og gode menneske, som kan rumme min datters far og hans nye lykkelige liv, synes jeg vi skal fordrive tiden med et godt ofte brugt liste-indlæg. Det er så dejligt overskueligt, og så er det så skønt at få ud af fingrene, når overskrifterne presser sig på, men indholdet ikke rigtig fylder mere, end hvad der kan stå på et par linje. Så here goes:

Ting jeg drømmer om:

-En villa lejlighed på Frederiksberg. – Jamen heeelt ærligt! Hvorfor fanden skal det være så sindssygt dyrt? Jeg går ofte ture på Frederiksberg bare for at drømme og sukke og glo på hyggelige boliger. Kan det virkelig passe, at jeg aldrig skal kunne få råd til at bo der? Kan det virkelig være rigtigt?? På det seneste har det snurret rundt i mit hoved at en lejlighed med brændeovn og have og store gamle vinduer, ville være per-fucking-fekt for barnet om mig. Hun har længe haft på sin ønskeseddel at et hjem med trampolin i haven og trapper indenfor er hendes eneste krav til en ny bolig. Jeg vil ikke ud af byen endnu, og spritnye huse i provinsen gør mig bange, så Frederiksberg ville bare være ganske udmærket. Humlebyen har jeg også kigget på. Det kunne også gå an.

-En hund. Ja det hører med til billedet ovenfor. En sød labrador eller en lidt mindre hund, ville være så fantastisk. Men det skal jo være i en villa, ellers har jeg ikke lyst. Jeg bliver helt stresset ved tanken om at skulle underholde en hund i en lille københavner-lejlighed.

-En god løbeform. Jeg melder mig sgu til et løb igen i år. 10 km. (og muligvis også et længere løb?!) Jeg drømmer om at komme i løbeform igen, for det var sgu ret lækkert sidst jeg var det, og jeg kan godt lide tanken om at jeg passer på mig selv. Jeg er jo for helvede ved at blive gammel, og jeg er jo alt for god til sådan at lade det hele stå til. På med løbeskoen og så afsted! (Det er meget nemt at skrive her fra sofaen, med småkager inden for rækkevidde, haha)

-En rejse med Kaisa. Det er så vigtigt for mig, at vi kommer ud at rejse sammen inden for det næste år. Jeg savner at opleve sammen med hende, og jeg vil gerne vise hende hele verden. Det kommer vi sgu nok ikke til, men noget af den er helt sikkert et must.

Hov nu bliver listen vist mere en liste med nytårsforsætter, og ikke en drømmeliste. Den kan jo fortsætte ud i det uendelige, med punkter jeg drømmer om. Kolonihave, en smuk bil, en mand, flere børn, udgive en bog, genopfriske nogle af de sprog jeg lærte en gang (fransk? tysk? hvor blev I af?) et lederjob (!), en vintage Chanel taske, et sommerhus i Tversted… Jeg er fuld af gode drømme!

Det er dem jeg varmer mig ved, og finder tilbage til, når jeg føler jorden under mig bliver lidt shaken. Kender I det? Hvis ikke, kan det varmt anbefales i denne kolde juletid. Drøm derud af!

Voksne beslutninger og juleopstart

Jeg skrev for et par dage siden, at jeg ikke ville have at mit liv stod stille, og det må man så sandelig sige, at det heller ikke gør. Jeg står lige nu med nogle vigtige beslutninger og satsninger og kaster mig ud i det ene nye efter det andet. I går var jeg ude at se på en ny lejlighed, jeg står på vippen til nogle store forandringer i mit arbejdsliv, og jeg siger JA til alt der kommer min vej, uden at tænke mig om, fordi det aldrig fører andet en tvivl med sig, hvis jeg tænker mig om.

Lejligheden har jeg dog takket nej til. (Jah ok. Jeg siger så ikke JA til alting. Jeg tænker mig faktisk om. Jeg er kedelig.) Selvom det var en svær beslutning, fordi lejligheden var hyggelig og helt perfekt, men jeg orker ikke mere fremleje. Når jeg flytter igen, skal det været til mit eget. Eje/leje/andel anything bare det er mig, der står på kontrakten. Og jeg har tid nok endnu til at være lidt kræsen.

På hjemmefronten startede vi julen op med fuld honnør tidligt i morges. For dæwlen hvor har vi glædet os til denne sæson! jeg har for første gang nogensinde købt et juletræ, som er blevet pyntet med alt muligt, bare fordi man kan. Jeg nyder så meget den her tid med et barn, der helt ned i store tæerne giver udtryk for sin glæde. Det er skønt. Jeg selv glæder mig ikke så voldsomt til den her jul, men det skal nok blive rigtig hyggeligt. Som sagt er vi jo ret gode til at lukke hele verdens problemer ude og bare hygge os i min familie.

Jeg kunne godt drømme om en lidt mere “ordentlig” julepynt hjemme hos mig. Men jeg elsker altså også de der børneting, og der kommer flere og flere af dem, så lige så stille bliver lejligheden fyldt med ragelse fra år til år. Og det er selvfølgelig ikke kun barnet der laver børnejulepynt. Jeg fletter også, når først glöggen flyder. Åh glögg! Jeg får for lidt glögg, kan jeg mærke.

Jeg tror jeg vil købe lidt mere voksen julepynt i år.