Højtelskede weekendmorgener

Drømmen om en ladcykel…

img_4795

(Billedet har intet med indlægget at gøre – udover at jeg godt kunne tænke mig at spise cupcakes i New York igen)

Jeg vidste bare at mandag morgen ville blive lidt et ræs for mig. (Ok, indrømmet. Alle hverdagsmorgener er et ræs for mig.) Men denne morgen var specielt hæsblæsende, fordi jeg, inden jeg ramte min arbejdsplads, skulle aflevere den ladcykel, som vi har lånt i weekenden, tilbage.

For ca. en måned siden blev vores egen ladcykel først påkørt af en lastbil, mens den stod trygt parkeret i kælderen (vi deler kælder med Nettos vareindlevering, så jeg skyder al skyld på dem) og derefter lignede den lidt for meget en hjemløs cykel, så jeg tror en actual hjemløs har set sit snit til at nole den. Desværre for os, havde jeg købt den brugt af en ven, som havde købt den brugt af en ven, så et sted der imellem venner er kvittering og stelnummer gået tabt. Ergo ingen forsikringspenge til mig. Ergo ingen ladcykel til os på denne side af jul. For jyder og andre privilligerede godtfolk kan dette virke som et luksus problem, men for os er det lidt som at få stjålet sin bil. Altså et decideret stykke essentielt inventar i vores hverdag, der nu er væk. (Dog stadig i first-world afdelingen af problemer, men stadig) Kaisa er slet ikke cykelstærk nok til at navigere i den københavnske trafik, og hvis vi skal noget om aftenen er vi afhængige af offentlig transport, hvilket er godt træls for at sige det mildt. Derfor har vi i weekenden lånt en ladcykel, som skulle afleveres tilbage senest mandag morgen.

Og det var altså en helt spritny Christiania cykel vi lånte.  Og OH MY GOD den var en drøm at køre på! Jeg kunne slet ikke slippe den igen. Jeg fik sådan lyst til bare at hælde barn og forsyninger i kassen, og cykle rundt i Dronningens København hele weekenden uden mål eller mening. Jeg havde desværre ikke helt tiden til det i denne weekend, så det blev bare til en tur til Østerbro og rundt i vores eget kvarter.

Nu savner jeg vores ladcykel endnu mere!

(Vores mandag morgen gik i øvrigt langt bedre end jeg havde turdet håbe på. Måske fordi jeg vidste vi ville få travlt, så gled alting ligesom helt fint uden tårer eller stress)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Højtelskede weekendmorgener