Længe leve den frie tanke, kvinder på film og dagbøger!

Når lyset bare ikke rigtig vil lyse for mig…

Jeg slår mig selv i hovedet for tiden. Det er ikke sundt, og det skal man jo generelt holde op med, for det kommer der ikke noget godt ud af, men det sker nu alligevel af og til.

Jeg slår mig selv i hovedet med alt det som jeg ikke kan, gør eller har. Og jeg kan, gør og har ellers ret meget, det er bare ikke det der overstråler lige i dag.

Her er et lille uddrag:

Jeg har ikke skrevet mit manus færdigt, som jeg ellers havde lovet nogen og mig selv.

Jeg har ikke skrevet den kronik/læsebrev/klumme, som jeg havde tænkt mig.

Jeg har ikke gjort nok for at verden er et bedre sted. (Ja, lige i dag synes jeg, at den opgave ligger på mine skuldre.)

Jeg har hul i mine sko. (og går i dem alligevel, i stedet for at få dem lavet)

Jeg har ingen kæreste.

Jeg har ingen penge til at rejse med Kaisa, sådan som jeg drømmer om.

Jeg er for dårlig til at rykke på de drømme jeg har og de muligheder jeg får.

Min tlf. er gået i stykker 2 gange inden for de seneste 14 dage. Det er 2 x 800kr for reparation. Det har jeg fandeme ikke råd til.

Der er gået hul i mine yndlings jeans, og jeg hader at shoppe jeans.

 

Det var godt! Det gør godt sådan at skrive mine slagvåben ned, for listen er faktisk ikke så lang som jeg troede. Jeg kan godt overskue de fleste af punkterne, når de sådan står der på liste. Jeg ryster det lige af mig og tager punkterne et efter et…

For eksempel har jeg jo mega succes med at læse dagbog op sammen med de andre fra En Pinlig Affære. Det giver lidt på selvtillidskontoen. 🙂 Som man kan se; lidt ængstelig inden salen fyldes, Karen 15 år blæst op på stort lærred på scenen, Karen glad og stolt lige kommet ned fra scenen! Kom og se mig næste gang!

img_8317 img_8318img_8325img_8337

2 kommentarer

  • Selvom man ofte får at vide, man skal huske at tænke på de positive ting, kan det være svært i perioder, og som dig, tror jeg også, jeg er god til, helt ubevidst at gå og banke mig selv i hovedet over alle de ting, som ikke lige går efter planen/drømmen. Og det er jo faktisk en meget god idé, som du har gjort at lave en liste, fordi det – omvendt af hvad man skulle tro – faktisk kan være med til at gøre det mere overskueligt. For det kan hurtigt komme til at fylde meget mere, end det burde inde i ens hoved. På den her måde kan man også nemmere gå igennem ét punkt ad gangen og gøre det på en mere overskuelig måde. Så tusind tak for idéen! Og PS. hvor er du sej:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karensnotebook

      Tak Louise! Ja det er faktisk overraskende befriende at skrive alle dårligdommene ned, for når de står der på listen, kan jeg jo godt se at et hul i skoene ikke er verdens største problem. Men når det roder rundt inde i hovedet sammen med alt det andet, bliver det let “alting-går-ud-over-mig”-agtigt. Jeg er allerede i bedre humør, fordi jeg har ryddet op (også fysisk) og nydt dagens solskin. Tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Længe leve den frie tanke, kvinder på film og dagbøger!