Om mine dagbogsskriverier

Presset af at være blevet skolebarnsforældre

Jeg har været syg i en uge nu. Jeg har ikke spist et rigtigt måltid i en hel uge. Det føles lidt som om, jeg har fået en akut spiseforstyrrelse, selvom jeg vist ikke tror den slags findes. Jeg må finde ud af hvad der foregår i mit system, inden jeg svinder ind til det rene ingenting.

Derfor har jeg heller ingen energi overhovedet for tiden. Jeg er helt flad og træt det meste af tiden, og hvis jeg ikke havde et liv, der forpligtede mig til som minimum at stå oprejst, havde jeg lagt mig fladt (Eller støttet op af diverse puder) på sofaen hele dagen. Det går ikke i den virkelige verden, så jeg kæmper mig igennem på bedste vis. (Jeg er i øvrigt bange for, at jeg ikke er blevet ramt af en dårlig bakterie, men af dårlig karma. Yup. Det findes. Og jeg taler aldrig aldrig aldrig mere dårligt om andre!)

Derfor har jeg haft dette indlæg liggende i mine kladder i et par uger. For der er noget jeg gerne vil snakke om…

…Legegrupper og fælles fødselsdage og arrangementer, der følger med når ens barn er startet i skole. Hvad mener vi om det??

På et tidspunkt lige efter skolestart blev Kaisa spurgt af en velmenende voksen, om hun var begyndt at få lektier for henne i skolen. Hun svarede “Nej, det er kun min mor der har det!” Og hun aner ikke hvor ret hun har!

Jeeze altså! Jeg har været til forældremøde i skolen, i fritteren, i skole igen og så meldte jeg mig gudhjælpemig også til klasserådet, som selvfølgelig også har holdt møde. Alt sammen inden for den seneste måned. Dertil kommer selvfølgelig de daglige opdateringer på forældreintra og kbh Forældre, (som er det intranet som fritteren bruger.)

Til klasserådsmødet blev der besluttet, at vi skulle have tvungen legegrupper, fælles fødselsdage, diskofest med unger, julefrokost uden unger (?!), morgenmad med klassen og lærerne mindst 2 gange inden jul, og måske en pizza aften. Jeg var lidt chokeret. Hvordan i alverden skal jeg få tid til alt det, hvis jeg også skal passe et arbejde?

Og hvad er det for noget med tvungen legegrupper? Er det bare noget alle københavnske skolebørnsforældre er blevet enige om er en god ting? Jeg har jo af gode grunde ingen erfaring med den slags, men på mig virker det lidt kaotisk og bestemmer-agtigt, at vi forældre beslutter hvilke 5 børn, der skal lege sammen på en gang, og så skal der bare leges! 5 børn! Jeg bor i en lille 2 værelses lejlighed. Det bliver kaos! kan man ikke opfordre til, at børnene selv arrangerer legeaftaler på kryds og tværs, og så se hvordan det går?

Jeg synes det er lidt et pres. For mig helt klart, men også for min datter. Hun elsker at have legeaftaler med hjem, og vi kan godt have et par stykker, men 5 er mange i hendes lille værelse. Jeg kunne godt se hende blive helt rundt på gulvet, når alle ungerne river alt ned fra hendes hylder og leger med alt legetøjet på en gang. Og det kan jo altid først blive efter skole og med mindre jeg skal tage tidligt fri fra arbejde, så bliver det fra kl. 16.30 og to timer frem. Jeg gentager; 5 børn!

Til gengæld vil jeg gerne invitere hele klassen hjem til fødselsdag, når den tid kommer. (eller bare pigerne, hvis det er det der er stemning for) Men det må man ikke! Næ. Der skal vi gøre det så nemt og upersonligt som overhovedet muligt. Alle børn født i foråret skal holde fødselsdag sammen. Og endelig ikke sætte niveauet for højt. Ikke noget med hoppeborg eller klovne haha! Nå. Men jeg vil da gerne lave noget personligt og sjovt og ja så højt niveau som jeg har mulighed for. Hvis jeg kunne, ville jeg da synes en hoppeborg eller en pet zoo eller en karaoke “bar” ville være toppen! Hvorfor skal vi som forældre i en klasse ligefrem opfordre til ikke at gøre for meget ud af det? Er det ikke sjovt for alle, hvis de får muligheden for at komme til fest hos nogle, som har mulighed for rigtig at give den gas? Jeg synes det er en meget mærkelig kultur, som jeg ikke rigtig ved om jeg bifalder. Men jeg var åbenbart den eneste i klasserådet, der havde kvababbelser ved det, så jeg holdt lav profil.

Det har jeg fortrudt nu.

Skråt op med fælles fødselsdage. Fandeme om Kaisa skal få den største amerikansk inspirerede lyserøde børnefødselsdag endnu set på Vesterbro!

Jeg har helt til maj til at planlægge den.

img_7283

2 kommentarer

  • Liv

    Nej! Du har helt misset præcis hvor genialt fællesfødselsdage er. Det handler geniale er, at man ikke bruger 24 weekendeftermiddag på fødselsdage. Og sæt to eller tre børn ind i den lugning og så er alle weekender booket. Jeg ELSKER de fællesfødselsdage og sender medlidende blikke, når min venner (igen) ikke kan noget i weekend, fordi de (igen) skal til klassefødselsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karensnotebook

      Ja, jeg kan forstå, jeg ikke deler min begejstring for børnefødselsdage med flertallet 🙂 Og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg ikke aner hvad jeg taler om, da “vi” jo kun har gået i skole i lige knap 3 måneder. Jeg har “kun” et barn, så når hun har fødselsdag, synes jeg jo det er hele verdens mest vigtige fest haha!
      I virkeligheden er det nok hele den der “lad os gøre det så nemt som muligt”-mentalitet jeg anfægter. (Igen; jeg har ét barn – jeg ved, jeg er ignorant) Jeg savner at der er flere Over-the-top kinda people! Flere balloner! Flere hoppeborge! Flere pet-zoos! (økologiske selvfølgelig!) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om mine dagbogsskriverier