Om at være både et stort og et lille bitte menneske

Follow my blog with Bloglovin

Hverdagen er i sandhed værd at holde af. Selvom jeg har hundrede skænderier med min 6 årige, er vi også gode til at hygge os og heldigvis er hun lige så social og oplevelsessyg som sin mor. (Godt hun ikke har arvet sin fars introverte sind. Host host)

Vi har hygget os umådeligt i denne weekend, hvor Copenhagen Pride var dagens absolutte højdepunkt. At stå med sit barn og se festlige glade mennesker danse forbi med deres glæde og seksualitet synligt og stolt fremme i solen. (Nogle mere børnevenligt udklædte end andre, skulle jeg mene, men så fik vi da alle sammen én på opleveren.) Det er en fest!! Kaisa spurgte mig, hvorfor der egentlig var fest og hvad regnbueflagene betød? Jeg svarede, at det var for at vise at vi synes, at alle mennesker skal have lov til at være kærester med dem de har lyst til, og gå i det tøj de har lyst til. Hun kiggede på mig som om jeg havde fortalt hende, at det var fordi himlen er blå. Ja SELVFØLGELIG må man være kærester med dem man vil?! Jeg nænnede ikke at fortælle hende, at der faktisk er nogen der mener, at det er meget vigtigt at kærestepar ikke er af samme køn, og at de visse steder i verden kan blive slået ihjel for det. Jeg håber at hun vokser op i en verden, hvor det er helt utænkeligt at et menneskes seksualitet kan være afgørende for hvilke job det besidder, hvor det må bo og hvem det må bo sammen med. I hendes (og mine) øjne er kærlighed heldigvis kærlighed.

På det punkt er det meget nemt for mig at være overskudsmenneske og politisk korrekt. I andre situationer er jeg knap så “hellig”. Jeg vil så gerne være et stort og overskudsagtigt menneske. Sådan én der under andre det bedste og aldrig mærker jalousi, grådighed, frygt, vrede og smålighed. Tænk hvis man bare kunne danse gennem livet blandt regnbuer og morgenfruer og solsikker. Voksen og fornuftig og tolerant – altid.

Sådan kan jeg godt være. Sådan er jeg tit. Bare ikke altid.

Nogle gange rammes jeg også af de der grimme følelser, som jeg ikke vil stå ved. Dem der får det værste op i mig. Jeg har behov for en gang i mellem i lukkede rum, eller til mig selv i spejlet, at hvisle det der lille bitte menneske som bor inden i mig, ud gennem sammenbidte tænder. Nå de grimme ting er sagt og kigget på og grinet af, kan jeg igen vende tilbage til at være voksen og glad og velovervejet.

Så jeg ville sådan ønske, at folk der bliver stødt og vrede over andres seksualitet, også ville lade det lille bitte menneske få taletid til spejlbilledet på toilettet, for derefter at forsvinde. Så kan man nemlig meget bedre møde verden med smil.

For vi ved jo alle sammen godt at der ikke er nogen, der ikke rummer både det store favnende menneske og det lille bitte grimme menneske. Lad det store vinde mest.

Jeg arbejder i toget…

2 dage. Kaisa har gået i skole i 2 dage, og vi er ikke kommet for sent endnu. Jeg er meget stolt. Det har altid været en del af min identitet at være hende, der kommer for sent til alting. Det er ikke noget jeg er stolt af, men på den anden side er det heller ikke noget, jeg kan blive ved med at slå mig i hovedet med. Jeg undskylder 800 gange om måneden over at folk må vente på mig, og jeg ved godt at folk med vilje giver mig et andet tidspunkt en resten af flokken, for at vi alle kan nå toget samlet. Og det virker!
Jeg har derfor også sat et andet tidspunkt inde i mit hoved til Kaisas mødetidspunkt om morgenen. Så er jeg sikker på at vi når det. (Altså indtil det går op for mig, at jeg har snydt mig selv, og derfor begynder at snyde tilbage igen. Its a never ending life scam, der kan drive enhver crazy)

I dette sekund sidder jeg i en togvogn på vej til Århus. Jeg skal nemlig på kursus, og jeg glæder mig. Ikke fordi kurset er særlig spændende, for det er det egentlig ikke, men fordi det at skulle tidlig afsted til en anden by for at arbejde, simpelthen bare føles så eksotisk. Se mig, jeg er businesswoman. Pendler-Karen. Tidlig kaffe på hovedbanen og susende gennem landet. Det er noget helt andet end mine sædvanlige ture til Jylland, med barn og oppakning og ramasjang.

Jeg har i øvrigt for nylig meldt mig under fanerne hos Bloggers Delight, og vil inden længe træde ind i kampen med clickbaits, reklamekampagner og samarbejder med diverse modehuse. forvent en masse “se hvad jeg vil købe på Asos” “20 lækre sommerkjoler på bud” og lignende indlæg. Jeg drømmer om at få flere læsere til at droppe modebloggerne på 25, til fordel for hverdagsbloggere på snart 40 som mig selv. Det skal nok gå godt. Ha!

I hvert fald flytter jeg om lidt bloggen derover (til Bloggers Delight) og regner med at det også gør, at jeg er lettere at finde på Bloglovin, og at jeg får flere læsere. Det betyder også at jeg kommer til at lave flere indlæg end hidtil – SÅ hvis du kan lide hvad du læser, så sig det endelig til din ven.

Min første uge efter ferien

… jeg kom til at skrive ‘ferine’ i stedet for ferien i overskriften og fik en øjeblikkelig sukkertrang. Uhm brun farin!??

Nå, men jeg har været på job i fem dage. Nej faktisk kun fire, for jeg havde fri i tirsdags. Da var det nemlig første dag i SFO for yndlingsbarnet. Det var SÅ stort! Hun har glædet sig hele sommerferien, og havde lagt tøj frem og bestilt at få krøller, så vi flettede håret aftenen inden, så det kunne krølle på den store dag. Jeg må indrømme at jeg også glædede mig ret meget. Det er da stort, når ens barn ikke længere går i børnehave, men lige om lidt er et ægte skolebarn. Shit jeg kan tage mig selv i at savne den lille vuggestue trut, der var så nuttet. Hun er stadig nuttet, men nu også med himmelvendte øjne, og meget selvstændige meninger om det meste. Og de der meninger, der udvikler sig til raserianfald af vulkan-karakter, og som kan vælte hele huset, skal jeg virkelig tage mig sammen til at håndtere på en voksen og pædagogisk rigtig måde. Det kommer ikke let, men vi øver os, og jeg håber vi får lidt mere styr på det inden skolestart på fredag. Bare morgnerne kan køre rimelig smooth, så er vi nået langt.

Sidste uge har altså stået i begyndelsernes tegn. Jeg begyndte på arbejde, og Kaisa begyndte i SFO og i næste uge skal hun begynde i skole. Buhu… Kan vi slukke for tiden et øjeblik?

Denne weekend var barnefri for mit vedkommende, og jeg har nydt det til fulde. Fredag hentede jeg en pakke hos Zara, som jeg havde bestilt hjem en sen aftentime i løbet af ugen, efter at være startet på arbejde og følte jeg trængte til NYT. Det var ikke helt spot on, må jeg sige. Jeg sender ca. halvdelen tilbage igen, fordi det var i mærkelige størrelser eller underlige snit. blandt andet en ultrakort denimkjole med flæser ved halsen? Hvad jeg lige havde forestillet mig med den, er jeg ikke helt klar over? Kønt var det i hvert fald ikke, så jeg må fluks sende det tilbage, sammen med et par sko i str 41, som også lige er det største for mig. (Jeg plejer at ligge mellem 40 og 41, og jeg køber ALDRIG sko der er for store. Så hellere et nr. for små. klip en hæl og hug en tå, er mit mantra udi skokøb.)

Udover netshopping var weekenden fyldt med underlødigt aftensmad, Netflix, HBO og DR, yoga opstart, drinks med veninder (begge dele virkelig tiltrængt) og sol på altanen. Alt det man skal lave, når man er alene hjemme i 1,5 døgn. 🙂

Mandagen er i gang, og jeg må hellere følge med!