Sommerferiens sidste krampetrækninger

August-forsætterne

Det er en tradition, både her på bloggen og i mit liv generelt. Jeg laver forsætter minimum 2 gange om året. Det er for mig blevet en liste af delmål og drømme, som jeg gerne vil gøre i mit liv. En slags problemformulering, for nu at blive i den terminologi, som har sat sig fast i mit hoved, efter jeg har besluttet at tilbringe min sommerferies sidste dage på biblioteket, sådan som jeg gjorde for snart 10 (!!) år siden. Dengang jeg kæmpede mig i gennem mit speciale. Jeg ville SÅ gerne blive færdig med specialet, så jeg kunne komme ud i verden og tjene penge og lave fede ting. HA! That joke was on me! Jeg afleverede nemlig mit speciale i januar 2009. Ikke det bedste tidspunkt at springe ud i arbejdslivet med en medievidenskabseksamen og diverse filmerfaring. Alle blev fyret og ingen turde satse på en nyuddannet. Fattig-Karen blev dermed født. Nå. Nok om det.

Hvad vil jeg bruge mit efterår på? Hvad skal jeg nå? Hvilke ændringer skal ske i mit liv?

– Jeg skal først og fremmest tilbage til hverdagen med alt hvad det indeholder af sundere mad, motion, ingen aftenslik og ikke alkohol hver dag. (Jamen jeg er er blevet pensionist-alkoholiker i min ferie.)

– Jeg skal holde op med mine drømmerier, og gøre noget ved det. Jeg bliver så træt af mig selv, når jeg sidder på hænderne og ikke rykker på nogle af alle de ting, jeg egentlig gerne vil i gang med. Jeg tror, jeg skal have hjælp til at bryde det mønster.

– Og så håber jeg, at jeg kan få gang i mit kulturliv igen. Teater, bio og musik har stået lidt stille den sidste tid. Ind på billetnet igen med mig, efteråret skal fyldes med oplevelser!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommerferiens sidste krampetrækninger