… Ellers går vi aldrig hjem..(?) Makes no sense at all, men syng nu bare med for fanden.

Jeg har så megatravlt på mit arbejde for tiden, hvilket gør at jeg ikke rigtig har tid eller overskud til andet, og det er lidt kedeligt, synes jeg. Ikke mindst fordi det gør, at jeg ikke får set de venner, jeg gerne vil se, jeg får ikke trukket vejret helt ned i maven, og jeg får ikke blogget og skrevet det jeg gerne vil. Jeg er ikke så stærk i multitasking som mit køn foreskriver mig.

Jeg arbejder på Den Danske Filmskole, som altså er det sted, der giver mig smør på brødet, og sandaler på min datters fødder (som hun ikke har, og som jeg gør en gedigen indsats for at finde til hende, inden sommeren igen er blevet grå). Eleverne på skolen tager afgang lige nu, så det sitrer og koger af nerver, spænding, tårer og glædesrus. Alle har arbejdet i døgndrift i over et år på at få filmene færdige til premieren i næste uge.
Det er nogle super fede, vilde og breathtaking film, de har lavet i år, og jeg er ret vild med dem alle sammen. Det er sgu nogle fede filmfolk, der klækkes i disse dage! Jeg har set 10 af de i alt 15 film, og jeg regner med at få de sidste 5 set i løbet af næste uge. (filmene tager på biotur i København, Århus og Odense og Doxbio (muligvis også andre steder?) i løbet af juni og bliver også vist på DRK, så se dem, hvis I kan. You will not regret!)

Midt i alt det her glæder jeg mig så meget til sommerferien. Igen i år er mine planer så tilpas omfattende, at jeg nok skulle have fri i 6 måneder for at nå dem alle. Men jeg har pt ingen udlandsrejser på tapetet. Jeg satser fuld plade på lang varm dansk sommer, med lange sommeraftner, strandture, mad over bål og grill på altanen…

… Og til det formål har jeg anskaffet mig en grill. Jep! Jeg indtager endnu territorie udi en del af verden, jeg aldrig har prøvet. I sidste uge, var det skift af blandingsbatteri, og i næste uge skal der tændes op i en grill. Jeg tænker at der skal flippes burgere på min altan hele sommeren. Og drikkes Rosé, bobler og dåsebajer!

Åh du danske sommer du er min ven! Jeg strækker mig på tæerne for at nå dig, men du er SÅ langt væk. (Kom og red mig fra arbejdspres og sure miner!)

(Det var meningen at dette skulle være et billede af festligheder på min arbejdsplads. Men i det mindste kan man se Ingmar Bergman i baggrunden)