Det er hårdere end forventet at have fødselsdag...

Lidt om mine skriverier og ambitioner.

I sidste uge skrev jeg to linjer på Facebook om datoen d. 4. maj. Den dag hvor man sætter lys i vinduerne for at markere, at krigen sluttede, og Danmark atter blev frit i 1945. Jeg satte lys i vinduerne, og tænkte lidt på mine bedsteforældre, der oplevede krigen og alle dens grimme ansigter.

Jeg ved ikke ret meget om deres historie i den tid. Jeg ved dog lidt. Og det lidt jeg ved, er jeg ved at skrive lidt mere om. Jeg er nemlig i gang med en historie, som tager udgangspunkt i min families historie. Det er et større projekt, som jeg har været ret lang tid undervejs med, og som jeg på en eller anden måde aldrig bliver rigtig færdig med. Det er svært at komme rigtigt i gang, fordi jeg hele tiden synes jeg skal researche mere, vide mere eller bare ikke rigtig tør åbne den boks, der indeholder mine ambitioner og mit ønske om at fortælle denne historie respektfuldt.

Og nu har jeg afleveret mit første bud på et treatment til én, som er fandens god til at strikke historier sammen, og ved noget om hvordan man får læseren til at græde/grine på de rigtige tidspunkter, og jeg er pisse nervøs for hvad hun siger. Hun har ikke lige haft tid til at læse det endnu, men vil gerne mødes i løbet af ugen, hvis det er ok med mig…
Fuuuuck… Jeg er en kylling, når det kommer til præstation og ambitioner. – og det er jo helt åndsvagt. Jeg har siden jeg afleverede mine sider, fortrudt alt hvad jeg har skrevet. Jeg mener ikke noget af det. Det var bare lige rystet ud af ærmet. “Årh dén gamle historie, den har jeg da glemt alt om!”

Fokus Karen! Chin up! Stå ved det du har lavet, for du tror jo på det. JEG vil gerne det her. Uanset om kritikken bliver hård og ubarmhjertig, så må jeg jo bare rejse mig igen.

pyyyh… breathe..

1 kommentar

  • Det er så vigtigt at få de historier ned på papir! En meget vigtig tid, der rummer alle sider af det menneskelige følelsesregister. Min bedstefar var modstandsmand, og min far kunne tale i timer; stolpe op og stolpe ned om alt muligt og alt sammen i et omfang, så jeg stod af undervejs. Og nu hvor min far er død, så ville jeg virkelig ønske, at jeg havde hørt bedre efter. Jeg ville elske at læse din beretning! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er hårdere end forventet at have fødselsdag...