Påskeferie status.

Det er hårdere end forventet at have fødselsdag…

Nå for dælen da også. Da røg den påskeferie. Og lidt til, og lidt mere til. Faktisk ret meget til. Jeg har både arbejdet, haft fødselsdag, været på kursus og været ramt af fødselsdagsbues i mellemtiden. Jeg har forrygende travlt på mit arbejde for tiden, og det gør at alt andet bliver sådan lidt venstrehåndet (no offence til alle jer, der er rigtigt venstrehåndet. I er dejlige mennesker!) Jeg bruger al min energi på, at nå hvad der skal nåes, og smile mens jeg gør det, og når jeg så kommer hjem, er jeg verdens dårligste mor, der laver morgenmad til aftensmad og råber lidt ad mit barn, mens jeg sætter hende foran en skærm. Det er så lykkeligt.

Jeg tvinger mig selv til at være aktiv og kreativ og skrive, med det resultat at alt, hvad der produceres fra min hånd, er lige til at smide ud, og det gør mig i tvivl om jeg overhovedet kan finde ud af noget som helst, og mon jeg ikke bare skal sætte mig og se noget mere serie. Så det gør jeg.

Det er mit inspirerende liv lige nu. Og det har muligvis noget at gøre med, at jeg siden i søndags har skulle svare noget helt andet, hvis nogen forvilder sig til at spørge, hvor gammel jeg er. Så lad lige være med det. Jeg er slet ikke klar til at indtage mit sidste år i trediverne, hvilket jeg godt selv kan høre er fjollet. For selvfølgelig er jeg glad for livet, og jeg er stolt af, at jeg har lavet verdens dejligste unge, og alt i alt mangler jeg ikke noget. Og jeg er jo selvfølgelig heller ikke mere gammel endnu. 40erne bliver da også dejligt. Engang. Om hundred år.

Jeg er da ikke sådan rigtig voksen endnu. Jeg har for eksempel ikke engang to ens rødvinsglas.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Påskeferie status.