Fredagsstemning

Jeg tænkte lige på noget….

… skulle man få sig sådan en af de der bikini-kroppe? Jeg har aldrig prøvet det, men går for tiden og tænker lidt over, om lykken ligger i en flad mave? Jeg har personligt altid tænkt at lykken ligger i kage og chips på en søndag og ikke så meget i et træningscenter og grøntsagsjuice. Men på den anden side, så har jeg smagt særdeles mange gode grønne juicer og pandekager fyldt til randen med quinoa og chia og andre ting, der lyder som numerolog-navne til hippie damer. Og jeg har også fornyligt opdaget at det kan føles umiskendeligt meget som en slags lykke at løbe i solskin og mærke sine mavemuskler dagen efter en workout. (det hedder faktisk træningspas. Yup. Jeg er helt nede med the lingo.)

Jeg er bare lidt usikker på, om jeg kan finde tiden til at fokusere på min krop og den der bikinibod. (som i body. Ikke en bod, hvor man kan købe bikinier.. Det er ikke der vi er karrieremæssigt lige nu) Det tager jo rockermeget tid at finde sin egen navle.. Jeg skal for eksempel lave mad hver dag! (Og sandsynligvis to forskellige slags mad, da mit barn ikke rigtig er oppe på beatet med hensyn til mad, der ikke ligner pasta med kødsovs eller pizza)
Jeg skal også træne mindst 3 gange om ugen. Det bliver svært i sig selv. Med mindre jeg tager maden med ned i træningscenteret og fodrer mit barn der, mens jeg traver kilometrene ud af benene på trædemøllen. Eller jeg kunne finde en babyalarm, der holder fra centeret og hjem til børneværelset? Nej, jeg ved sgu ikke om jeg orker!

Jeg har lige tilbragt min lørdag formiddag med yoga. Det er jo helt utrolig lækkert altså! Jeg havde aldrig troet at jeg ville blive bidt af sådan noget snuse ind ad det ene næsebor og ud af det andet-agtigt pladder, men det er jo slet ikke pladder. Det er lækkert og jeg føler mig lidt som en fjerlet gudinde, når jeg går derfra. I dag købte jeg for eksempel blomster på vej hjem. Og hjalp en lille pige i Netto, der havde fået for lidt byttepenge med af sin mor. Det ville en gudinde også gøre, tænker jeg.

Spørgsmålet er så, om jeg skal være sådan en lidt blød nougat-spisende gudinde, der favner hele verden, og giver pokker i navler og bikinier. Eller om jeg skal være sådan en spændstig fladmavet gudinde, med håret tilbage og smil fra øre til øre?

Jeg tænker lige lidt over det, mens jeg for en sikkerheds skyld tømmer sukkerbeholdningen i skabene. For det skal jo væk under alle omstændigheder, og det er bedst for madspild, barnets sundhed og verdenssituationen at de spises af mig. Jeg ser ingen anden løsning.

Gudinden her siger; God weekend til alle!

2 kommentarer

  • Karen Nørøxe

    Hej KS, Det kunne helt sikkert godt være en option, men hvad så med den flade mave? Og lykken i den? Jeg må vælge… 🙂 (Og sandsynligvis vælger jeg noget med kage. Det gør jeg altid)
    -Tak fordi du læser med. 🙂
    KHKaren

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • /ks

    Du er klart inde på noget essentielt her (men det ved du jo godt). Der er nemlig ingen anden løsning end at du selv tømmer sukkerbeholdningen og dermed skåner dit barn og opretholder balance omkring madspild.
    Hvordan med nougat-spisende gudinde, der favner hele verden, men håret tilbage og smil fra øre til øre? Er det en option?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Fredagsstemning