My girl and me - vi "samsover" (igen)

Fredagsstemning

For det første er alle mine planer om at drøne ud i solen og lege forår med min datter sat på hold, fordi hun er blevet syg, og weekenden nu tegner lidt anderledes, end jeg havde regnet med. Øv.

For det andet gør alt det her sol, og tvunget ophold i lejligheden, at mine vinduer og støvede vindueskarme griner hånligt ad mig. De ved godt, hvad weekenden så skal bruges på. Det er sikkert også en god ide at bruge tiden herhjemme uden at gå ud i forårs-København, hvor fristelserne lurer.

Jeg er jo simpelthen slået helt ud over, at jeg ikke har fået penge tilbage i skat. Hvad skal jeg dog holde ferie for? Hvordan skal jeg få købt mig en ny forårsgarderobe? Jeg bruge flere timer om dagen på at udtænke mere eller mindre legitte forretningsmodeller for, hvordan jeg skal skaffe flere penge til husholdningen.

Jeg har skrevet mange lange indlæg om min økonomi før, men dengang var jeg vitterligt på røven. Det er jeg ikke nu. jeg er bare krævende og forkælet. Jeg vil have MERE!

Jeg er ved at undersøge hvordan jeg kan tjene penge på min blog. Så forvent nogle ændringer lige om hjørnet. For nej, det lader ikke til at annoncører står i kø for at få deres produkter vist og anmeldt på en side med ca. 55-100 læsere om ugen. (Surprise honey!) Og der er åbenbart også en koncensus om at en blog skal have pæne billeder på? Jeg kigger personligt aldrig på billederne, men springer lige til teksten. Sådan er vi vel så forskellige, men der er ikke penge i skriverne, men kun i foto-bloggerne. Damn. Så nu skal jeg finde mig en niche, en farve, et look, en stil, et kamera, en grøn plante og det der gulvtæppe, som jeg kan google mig frem til at alle, der tjener penge i blogland har. (Er der penge i de gulvtæpper?) Under alle omstændigheder er det nok meget godt, at jeg får ryddet op og taget nogle billeder (og beslutninger) og ført mig frem som en tjekket blogger. Hvis altså jeg skal tjene nogle penge på det her…

2 kommentarer

  • Held og lykke med projektet! Jeg var heller ikke klar over det med billederne, jeg scroller også altid bare videre til teksten når jeg læser. Hvis en blog primært vurderes på billederne, så er der vist noget jeg ikke har fanget, men jeg kører også en vældig ukommerciel stil. Må man vist sige… Nå, jeg håber du finder et godt kamera, en god sponsor og en dejlig ferie på trods af manglende skattepenge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen Nørøxe

      Tak! Jeg kan se at de professionelle bloggere starter med et billede, og som regel også slutter med et billede i hvert indlæg. Og nogle kører endda “Her har I min ferie til Marrakesh sidste sommer i billeder” Og så fyrer de ellers familiealbummet af. Hvis jeg nogensinde kommer til Marrakesh, så skal I tvinges til at se mig i bikini! (Fra Ganni – kan købes her – rabatkode) Wuhu!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My girl and me - vi "samsover" (igen)