Drømme fra et IC3 tog til Randers

My girl and me – vi “samsover” (igen)

Det har været en af de aftner, hvor jeg vågner kl. 21.15 efter at være faldet i søvn med barnet under putning, hvilket er noget jeg virkelig burde være færdig med for længst. Men eftersom jeg har brudt alle de regler, der står i alle bøger om hvordan man opdrager og putter sit barn, og har introduceret putning i moderens seng. Det var muligvis dumt, og kommer til at koste kampe på sigt, men lige nu synes både barnet og jeg, at det er helt ideelt. Faktisk er jeg helt vild med at sove med mit barn. Vi har sovet sammen det meste af hendes liv, men for et par måneder siden rykkede jeg rundt på møblerne i vores lejlighed, så hun kunne få sit eget værelse, og dermed også sove i sin egen seng uden mig. Det er gået ganske over forventning. Hun har ikke noget imod at sove alene, men savner også at sove hos mig. Det er jo så hyggeligt. Så jeg fortrød og hev hende ind til mig igen. Jeg elsker at vågne om morgenen med hende, og jeg elsker at hun i søvne lige rækker en hånd ud efter mig i løbet af natten, og jeg elsker at lægge mig til at sove ved siden af et barn, der ser så fredfyldt og mild ud i søvne. (Det er ikke “fredfyldt” og “mild”, jeg vil sætte på hendes personlighed i vågen tilstand, men det er en anden historie)

Så ja, jeg tror vi praktiserer det der i øko-kredse kaldes “sam-sovning”. Der er ellers ikke meget af det, der står i øko-bøgerne, som jeg på den måde føler mig som foregangskvinde for. Samsovning er nok den eneste. Og NÅ JO! Vi praktiserede også nulsukker politik til hun var 3. jep! Det er jeg ret stolt over. Ikke mindst fordi vi i den grad er kommet efter det siden! Børnehaven introducerede kanelsukker på havregrød, og vi har ikke set os tilbage siden. haha. Men det er jo også lidt en joke at jeg, der aldrig har holdt mig tilbage for et godt stykke wienerbrød, skulle forbyde min datter the good side of life, nemlig Kombinationen af sukker og fedt.

Jeg kom forresten i tanke om, at jeg vist har nævnt et par gange herinde, hvordan jeg måske gik liiige lovlig meget op i barnets fastelavnskostume. Jeg har nævnt det, men ingen billeder til at vise frem. Hvad slags blogger er man, hvis man ikke lige flaunter et hjemmelavet kostume?! Jeg er SO behind, men nu gør jeg det godt igen: Mine damer og herre, lad mig her, godt en måned for sent, introducere: PAX – fra Pax intergalaktiske eventyr! (Kendt fra Ramasjang – mød hende her)

Jeg beklager, at der ikke er en grøn plante og noget fra Hay i baggrunden, som der sig hør og bør, når bloggerne tager billeder, men jeg glemte at fotografere derhjemme, så det blev i børnehavens garderobe. Der er lang vej igen for blogger-Karen..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Drømme fra et IC3 tog til Randers