oprydning - the never ending story

Weekendboble i frostvejr

Det bliver godt det her.. Jeg kan mærke at januarlyset og frosten, der bider i kinderne får humøret til at vende. Jeg kan SÅ godt lide frostvejr! Måske har jeg fået lidt frost ind i årerne som barn, eller også er det de mange grønlandske billeder, der hænger på væggene hos mine forældre (de mødte hinanden i Grønland i 70’erne), der gør at jeg bliver glad af frost og kulde. nej faktisk ikke kulde. Jeg hader at fryse. Men når man er grundvarm i kroppen og frosten bider i kinder og næse, så er alting godt inden i.

Det med de grønlandske billeder er nok at tage den en tand for langt, men jeg skal jo finde på noget interessant at skrive ‘ing!

Min weekend har været en boble af andres historier. Både de skrevne, de fortalte og de filmede. Intet oplevet 🙂 Udover at jeg var til min første yogatime! et skridt tættere på at komme på hovedet ud af 2017! (is that even a good thing?)

Jeg afsluttede en bog, hvilket altid gør mig lidt ør i hovedet. Jeg brugte lørdag formiddag efter yoga på at læse de sidste 100 sider af 2. bind i fir-logien (Hvad hedder det? quadrologien??) af Elena Ferrante bøgerne. For faen, hvor er den god! Jeg elsker Napoli, og alle de italienske navne og steder og dramaet og sproget. Det er medrivende og fantastisk. Første bind hedder Min Fantastiske Veninde, og den åd jeg i sommerferien på en strand i Portugal, andet bind, Historien Om Et Nyt Navn, fik jeg så taget rigtig hul på i juleferien og nu færdiggjort i weekenden. (Jeg er ikke den hurtigste læser, men det er altså også 3-400 sider hver, så deeet) Nu er jeg på jagt efter bind 3, og det kan ikke gå hurtigt nok!

For at ryste historien lidt af mig, så jeg liige et af de nye afsnit af Modern Family på Netflix – som så blev til så mange, at jeg måtte smække computeren sammen, og skynde mig at lave noget andet, for ikke at spilde hele min lørdag på sofaen. its addictive!

Jeg begyndte at rydde op og flytte rundt på møbler… mens jeg hørte podcast. Third Ears Kvinden Med Den Tunge Kuffert. Jamen altså!! Det er SÅ godt! Der er så mange dygtige historiefortællere ude i verden, at jeg slet ikke har tid til at leve mit eget liv! Hvis du ikke kender Third Ear, så er du gået glip af noget virkelig godt! Rengøring og cykelture bliver aldrig det samme igen. Jeg har hørt næsten alt hvad de har lavet, og jeg er fanget hver gang. Så godt altså.

Behøver jeg at sige at barnet var hos sin far, og jeg var helt alene hjemme? Alle skulle have sådan nogle weekender en gang i mellem.

Sådan så det ud da jeg læste første bind i sommerferien. Det så lidt køligere og blegere ud i lørdags… Jeg tog ingen billeder af min weekend. For jeg levede i andres historier.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

oprydning - the never ending story