Sådan en perfekt weekend

Sådan så min søndag ud:
kl. er halv ti og jeg sidder i fodenden af min seng med en ordentlig kop kaffe, og en god bog inden for rækkevidde (Når jeg er færdig med dette indlæg, springer jeg tilbage i Elena Ferrantes Napoli – hvis jeg får lov) Jeg fletter tæer med den femårige, som ser Michael Jackson videoer på Youtube og spiser krydderboller med tandsmør og pålægschokolade. (Fordi vi ikke altid er øko-korrekte her) Vi har sovet længe i dag, og holder søndag formiddag i sengen. Fordi vi kan.
Om lidt, når vi står op, ringer vi nok til en ven og inviterer til en legeaftale og jeg går i gang med noget mere forbandet oprydning.

Vi har haft en fantastisk weekend med besøg af moster og kusine og fætter fra Jylland. Vi har set København med andre øjne og også set vores lejlighed og hverdagsliv med andre øjne.

For det er tit det der sker, når jeg får gæster. Jeg ser mit liv med andres øjne. Jeg nyder hvert sekund med dem, og jeg synes det er sjovt at vores rutiner kommer lidt på prøve, når der er tre andre i lejligheden. Kaisa synes ikke altid, det er lige så sjovt som jeg gør, at rutinerne bliver ændret. Hun elsker også gæster, ingen tvivl om det! Hun storglæder sig til de skal komme, og ser op til sin kusine og fætter fra Jylland, og hun elsker at vise sit værelse frem, og fortælle om de ting og steder, der er vores.

Men det er ikke altid, at det med at vi spiser noget andet mad, på andre tidspunkter, sengetiderne er anderledes, vi ligger i andre senge (fordi vores lejlighed er så lille, at vi må rykke lidt rundt for at få det til at fungere med overnattende gæster) er helt let for et femårigt hoved at kapere. Så en gang i mellem kommer forvirringen ud som “uforståelige” raserianfald rettet mod strømpebukser, der ikke sidder rigtigt, en lynlås der driller, og en mor der skynder lidt for meget, når vi skal ud af døren. Det er helt ok. Men også lidt hårdt at være vidne til, når vi nu har gæster og vi alle sammen helst vil hygge os.

Det gjorde vi også! Rigtig meget endda! Alle sammen. Og Kaisa syntes lige som jeg, at lejligheden var lidt tom uden de dejlige mennesker fra det jyske.

Men det er nu også lækkert at ligge her i sengen og flette tæer, så længe vi orker.

Klip til mandag aften: Hverdagen ramte os lige i smasken i dag. For sent ud af døren, fire gange måtte jeg tilbage og hente enten hue, madpakke, vanter, cykelhjelm. Arbejde til sent og nåede kun lige at kysse Kaisa godnat inden hun skulle sove og jeg kunne sætte mig ved computeren og arbejde videre. Jeg savner min søndag i fodenden.

Måske bliver i morgen bedre?

Pagten

Altså ikke julekalenderen! (Er det sådan en mor-skade, at man ikke kan læse det ord, uden at tænke på en DR julekalender?)

Nej det handler om noget helt andet. Jeg har nemlig lige lavet en pagt med mig selv. Jeg skal skrive minimum 10 minutter hver dag. Mails gælder ikke. Jeg skal skrive på mit projekt eller her. HVER DAG! Det er en pagt, som er vigtig at jeg overholder, for at rykke videre i mit liv. Sådan er det med pagter, de kan ikke brydes. Januar er altid en killer for mig. (For de fleste vel?) Og februar er endnu værre. Dette år er ingen undtagelse, så jeg bliver simpelthen nødt til at have nogle ting, der kan holde mig oppe. Skriveprojekter, feriedrømme, tv-serier, skønhedsprodukter, fester, besøg af venner og familie, billetter til dit og dat, og en kæmpe JA-hat, der bare blindt siger JA til alt, hvad andre foreslår mig. Ellers går jeg ned. Jeg lægger mig på sofaen og stener tv-serier og spiser chokolade, indtil forårs solen dukker frem over tagene i byen. Så står jeg op som en zombie vågnet fra de dødes land, og børster chokoladeresterne af dobbelthagerne og cykler desillusioneret ud og møder resten af verden.

Men ikke i år. I år vil jeg være på forkant. Så når 2017 foråret er over os, så er jeg i flyvende fart. Jeg er forberedt. Jeg har jo en PAGT! Ha! Det bliver SÅ sindssygt godt, at du slet ikke kan forestille dig det! Hvem var det? Det var Karen! Var det virkelig? Men hun ligner da slet ikke sig selv?? Nej, hun har haft en PAGT hele vinteren, Så nu er hun lysår foran os andre, og flyver afsted. Sådan lyder det over hele landet i april. Thats how its gonna be!

Men først skal jeg lige have set det nye afsnit af min nyeste obsession på tv-fronten, Alene I Vildmarken, for ham Levi, skal da bare sendes med den første båd hjem. For slet ikke at tale om Emil! (Ham der saaaavner kone og barn derhjemme) Argh men altså hold nu op! Tryk på knappen og få det overstået i stedet for at gå der og klynk!

Nå.. tilbage til min pagt…

Det der med boligdrømme

Jeg går hele tiden og drømmer om at flytte til en større lejlighed. I virkeligheden er det ikke antallet af kvadratmeter der er afgørende, men sikkerheden i at have mit eget sted. jeg kigger altid på boligannoncer. Jeg har vilde boligdrømme om kviste, lofter, husbåde og 7 værelseslejlighederkigger på alle lejligheder, der bliver opslået på Facebook, og hver gang jeg besøger folk der bor fede steder, skriver jeg mig op på lister og spørger ind til husleje, indgang til gode andele osv. Jeg er konstant på passiv boligjagt.

Jeg har bare ingen penge til at købe noget for. Jeg er for fattig til noget af det jeg kigger på. Jeg er for kræsen til at flytte derhen, hvor jeg har råd til det, så i virkeligheden skal jeg nok bare drømme videre og se at skrabe nogle flere penge sammen til et indskud og et boliglån. Og indtil da skal jeg finde mig til rette i den lejlighed, jeg bor i nu.

Det har jeg brugt weekenden på. Mine helt utrolig dårlige indretnings evner er kommet til skue. Jeg får aldrig gjort tingene helt færdige. for cirka en måned siden flyttede jeg om i min stue, sådan at jeg kunne rykke sengen derind, så Kaisa kunne få sit eget værelse. Det blev sådan set fint nok. men i den process skulle der også flyttes nogle lamper og nogle billeder skulle rykkes. Det er ikke sket endnu. Lampen fik en ske i ledningen, så man ikke hamrer hovedet ind i den hele tiden, og billederne.. ja de hænger sådan lidt mærkeligt, og de fleste er ikke kommet op.

I denne weekend var det meningen at Kaisa og jeg skulle gøre hendes værelse færdigt. Det blev det ikke. Men vi har hygget os helt vildt meget, og vi har også ryddet nogle af hendes ting ud, så der er plads til mere. Men det blev kun et minimum af ting, der blev ryddet ud. Den slags er lettere, når hun ikke er hjemme til at genfinde pludselig kærlighed OG navngive en “skildpadde” lavet af toiletruller for 1 år siden.

Konklussion: Nu er der mere rodet end i fredags, og jeg har opdaget nye mængder af rod, som skal ordnes og udryddes. Skønt skønt skønt…

Weekendboble i frostvejr

Det bliver godt det her.. Jeg kan mærke at januarlyset og frosten, der bider i kinderne får humøret til at vende. Jeg kan SÅ godt lide frostvejr! Måske har jeg fået lidt frost ind i årerne som barn, eller også er det de mange grønlandske billeder, der hænger på væggene hos mine forældre (de mødte hinanden i Grønland i 70’erne), der gør at jeg bliver glad af frost og kulde. nej faktisk ikke kulde. Jeg hader at fryse. Men når man er grundvarm i kroppen og frosten bider i kinder og næse, så er alting godt inden i.

Det med de grønlandske billeder er nok at tage den en tand for langt, men jeg skal jo finde på noget interessant at skrive ‘ing!

Min weekend har været en boble af andres historier. Både de skrevne, de fortalte og de filmede. Intet oplevet 🙂 Udover at jeg var til min første yogatime! et skridt tættere på at komme på hovedet ud af 2017! (is that even a good thing?)

Jeg afsluttede en bog, hvilket altid gør mig lidt ør i hovedet. Jeg brugte lørdag formiddag efter yoga på at læse de sidste 100 sider af 2. bind i fir-logien (Hvad hedder det? quadrologien??) af Elena Ferrante bøgerne. For faen, hvor er den god! Jeg elsker Napoli, og alle de italienske navne og steder og dramaet og sproget. Det er medrivende og fantastisk. Første bind hedder Min Fantastiske Veninde, og den åd jeg i sommerferien på en strand i Portugal, andet bind, Historien Om Et Nyt Navn, fik jeg så taget rigtig hul på i juleferien og nu færdiggjort i weekenden. (Jeg er ikke den hurtigste læser, men det er altså også 3-400 sider hver, så deeet) Nu er jeg på jagt efter bind 3, og det kan ikke gå hurtigt nok!

For at ryste historien lidt af mig, så jeg liige et af de nye afsnit af Modern Family på Netflix – som så blev til så mange, at jeg måtte smække computeren sammen, og skynde mig at lave noget andet, for ikke at spilde hele min lørdag på sofaen. its addictive!

Jeg begyndte at rydde op og flytte rundt på møbler… mens jeg hørte podcast. Third Ears Kvinden Med Den Tunge Kuffert. Jamen altså!! Det er SÅ godt! Der er så mange dygtige historiefortællere ude i verden, at jeg slet ikke har tid til at leve mit eget liv! Hvis du ikke kender Third Ear, så er du gået glip af noget virkelig godt! Rengøring og cykelture bliver aldrig det samme igen. Jeg har hørt næsten alt hvad de har lavet, og jeg er fanget hver gang. Så godt altså.

Behøver jeg at sige at barnet var hos sin far, og jeg var helt alene hjemme? Alle skulle have sådan nogle weekender en gang i mellem.

Sådan så det ud da jeg læste første bind i sommerferien. Det så lidt køligere og blegere ud i lørdags… Jeg tog ingen billeder af min weekend. For jeg levede i andres historier.

oprydning – the never ending story

Av av av hvor er det hårdt at cykle til arbejde gennem en helt stille by d. 2. januar. Og når man først har sat sig på stolen og tændt computeren, er det jo som om julen og nytåret er hundrede år væk. Det var i forgårs! Pyh.

Nå men det er mandag og nytårsforsætterne skal holde mig oppe den kolde vinter ud. Jeg havde cykelhjelm på gennem den stille by i dag. Tjek. Og jeg havde madpakke med. Tjek. (kantinen holder stadig ferie, så det gav lidt sig selv) Og på lørdag starter jeg til yoga. (Det er den der headstand der skal øves) Jeg satser på at være max flex by the of june!

Et andet nytårsforsæt og januarsyssel er OPRYDNING!
Hvor jeg dog hader at rydde op. Jeg laver ikke andet HELE tiden end at rydde op. Og min lejlighed ligner stadig et stort rodet hul i jorden, som jeg ikke kan få styr på. Hvad sker der? Hvordan gør I andre? Jeg vil gerne lære mit barn at rydde op. Jeg vil gerne være sådan en, der ikke fik lidt koldsved på overlæben ved at tænke på, at jeg kunne få uventet besøg en tilfældig onsdag aften, og de uventede gæster ville blive mødt af et inferno at vasketøj, rent på stativet i stuen, beskidt i en bunke på stuegulvet, opvask fra i går og idag, julepynt, nytårsgejl og legetøj og prinsesseko og hjemmesko i et stort virvar fordelt på 65 kvadratmeter. Det er ikke altid så slemt, men nogle gange er det. Så jeg tænker, at jeg skal rydde op og smide ud og sælge nogle af alle mine ting. Jeg har slet ikke brug for så meget. Jo flere ting jeg ejer, jo mere er der til at rode i kroge og hjørner. NU skal der styr på det.

Jeg starter med tøjet. Både mit og Kaisas skal ryddes op og sælges ud. Det bliver godt, og jeg glæder mig til at gense noget af det tøj, der ligger inderst i skabet og aldrig kommer ud.

Older posts