regel nr 1 når man blogger

Nytårsforsætter – mit speciale og mit nemesis

Jeg elsker at sætte nytårsforsætter! Det er mit speciale! Jeg har altid tusind ting i støbeskeen, når december går på held, og jeg er fuld af mod på at få dem ud i livet. Dette år er ingen undtagelse.

Jeg har en officiel liste over årsmål og en uofficiel med hensigter og små skub i ryggen til mig selv. Den officielle vil jeg skrive her på bloggen, og jeg sætter pris på al mulig form for hep og pisk, for at jeg får mine mål i hus i løbet af året.

Den uofficielle liste holder jeg for mig selv. Jeg skiver den ned, og har den i tankerne jævnligt hele året, men af forskellige grunde er det ikke noget, der bliver talt med andre om. Ikke officielt i hvert fald. hehe.

Det er ved at være tid til at sætte sig mål for 2017. Erfaringer viser at nogle konkrete og ikke så uoverskuelige mål holder bedst helt frem til mål. Det var måske lige at tage munden for fuld at sætte sig for at skrive både en bog, et manuskript og en digtsamling på et år. Sådan som sidste års nytårsforsæt lød. Det viste sig at være en anelse for meget. Altså alt for meget. Jeg er faktisk ikke kommet i mål med noget af det endnu. (Men jeg har jo også ca 4 dage endnu, før året rinder ud..)

Jeg regner med at denne blog bliver mit nytårsforsæt nr. 1 for 2017. Det bliver året hvor karensnotebook.dk kommer i fokus for mig, og jeg glæder mig til at arbejde med det. Jeg har masser af ideer og jeg har mod på at kaste mig ud i bloggeriet igen.

Mine manuskripter og bøger kommer lidt i baggrunden på den konto. Det føles fornuftigt, selvom min hjerne gerne vil arbejde på det hele samtidig, kan jeg også se på resultaterne at det ikke er muligt. Muligvis noget jeg burde have indset for længe siden, men vi er nogle der skal gøre vores egne erfaringer.

Jeg arbejder med resten af listen og udkommer med den inden nytår. Suspence hedder det. Jepsen det går vildt for sig her i blogland.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

regel nr 1 når man blogger