Mit serieland for tiden

Noget om biograftur og weekend med barn

Når man er deleforældre som jeg er, så er al tidsregning delt op i weekender med barn og weekender uden. Alle familiefester, julehygge, legeaftaler skal planlægges i de uger, hvor Englebarnet er hos mig. Alle arbejdsweekender, voksenfester, rødvinsaftner med veninder og “singleaktiviteter”, skal hest ligge i weekender uden barn.
Jeg har aldrig prøvet andet, så jeg synes også det fungerer helt upåklageligt! Jeg nyder min tid for mig selv hver anden weekend. og jeg ser lige meget frem til begge slags weekender.

Sidste weekend har været med barn. Og vi hyggede os og slappede af og var i nattøj til langt ud på eftermiddagen. Vi spiste morgenmad på sengen, flyttede om i hele lejligheden (jeg er stadig ikke helt tilfreds,med indretningen) Og vi var også i biografen,hvor vi så Trolls. Vejret inviterede ikke ligefrem til ude aktiviteter, og det passede os begge ret fint. Filmen var i øvrigt et hit hos både voksen og barn. Den voksne rockede med på de kendte sange, og barnet var fuldt optaget af om Poppy og Kvist mon fik reddet vennerne ud af Dorkernes hænder. Ja, meget klassisk og “lige ud af landevejen” historie. Alt er farver og glimmer og glitter i den film, og med Justin Timberlakes “I’ve got that feeling” kan man ikke andet end at danse glad ud af biografen! Vi gjorde i hvertfald!

Jeg var en gang en habil biografgænger. Jeg så næsten alle film i biografen, og gjorde en ære ud af at følge med i, hvad der var på plakaten, hvad der kommer lige om lidt, og jeg havde en mening, om de film jeg ventede på, og de film jeg så. Det var mit arbejde for faen.

Det er stadig mit arbejde. Men for filan hvor gør det ondt i mit gamle filmhjerte at scrolle forbi CPH Pix forestillingerne og stoppe ved Trolls. Der er ikke ret meget indie-filmfestival over den film. Historien var efter min mening lidt tynd i det, men det var genialt med sange og glitter til den 5 årig, der godt kan blive lidt bange i biografmørket, hvis det bliver for uhyggeligt. Det gjorde det ikke. Altså blev uhyggeligt. Det var lige på kanten hele tiden, hvilket jo er det bedste. Man (altså den 5 årige) når lige at tænke nu er det uhyggeligt, men så bryder de ud i sang, og uhyggen kommer på afstand.
Vi har flere gange i løbet af ugen fundet billederne frem af Troldene, og talt om handlingen og ikke mindst hørt sangene på Youtube. Vi venter i spænding på at den kommer på Netflix!

-Men næste gang jeg skal i bio må det meget gerne være en film uden glimmer og popsange. Den kommende weekend er “voksenweekend”, hvor jeg skal på filmkursus på Filmskolen, så mon ikke jeg får et godt skud “Jeg er total med på “the schizzel” inden for TV og film!” I think so!

https://www.youtube.com/watch?v=6d1ZedGm13I

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit serieland for tiden