jo jo jeg er i gang, men not nearly there..

… jeg har stadig ikke helt fat i det der wordpress-pis. Det roder og vil ikke helt som jeg vil. Men der skal da indlæg til, for at en blog er “tilgængelig”. Så der kommer et her.

Jeg har den sidste uge været i sommerhus med familien. Det har været anderledes end det plejer, fordi jeg har været syg med ondt i halsen og snot og ingen energi. Det har jeg aldrig prøvet før i et sommerhus. Jeg har dog stadig været både i vesterhavet et par gange og har også haft et par løbeture på stranden med min søster. (Det lyder sundt og friskt, meeen jeg bliver aldrig den store løber, og travede mest bare prustende i hælene på min søster, indtil hun stak af og jeg begyndte at plukke blomster i stedet. Altså bogstavligt talt. Jeg plukkede blomster.)

Det har været helt vildt dejligt at være sammen med Kaisa og min familie uden nogle andre planer, end at finde ud af, hvad vi skal have til aftensmad. Jeg har ikke haft et eneste stykke matchende tøj på i en uge, og jeg har ikke vasket mit hår mere end to gange. Kort sagt; afslapning!

Min sommerhusferie plejer at være startskuddet til noget nyt. Det er mit nytår. Jeg laver forsætter ala: fra nu af mere hjemmelavet mad, flere oplevelser, neglelak på tæerne og planter i stuen. Det har jeg også gjort i år.

I morgen tager jeg på højskole og lærer alt om at skrive manuskripter. Intet mindre. En uge, hvor jeg skal blive klogere og være hende der skriver og ikke mor, planlægger, koordinator, udskidt teenager eller noget andet. Bare elev. Jeg glæder mig, men er også lidt nervøs. For tænk hvis jeg nu har rodet mig ud i alt for meget? Jeg har aldrig skrevet et manuskript før! Faktisk kan jeg ikke få skriveprogrammet til at virke på min computer, hvilket får mig til at føle at jeg er bagud allerede. “undskyld, men kan du starte kurset med at fortælle mig, hvordan min computer virker?”
Nå. Det går nok… Jeg glæder mig til i morgen!

Min blog er åben!

Det har helt bogstavligt taget mig to HELE dage af min ferie at åbne min blog igen, efter den var blevet lukket af webhotellet, fordi den var inficeret med spam. Altså sådan virkelig ormeædt og helt i dødskramper. Men jeg fik den åbnet! Jeg er stolt og lettet over at jeg gjorde det (med supportere fra One.com siddende i den anden ende at chatten hele vejen igennem. også da jeg græd lidt ned i tastaturet, fordi intet virkede) og jeg er SÅ glad for at se mine tekster igen, at jeg næsten fik tårer i øjnene over at se mine gamle blogindlæg igen. Det er selvfølgelig ikke noget jeg taler så åbent om. Og det var også kun næsten. Det er der jo ingen der gør..

Bloggen ser ikke helt ud som den gjorde, da jeg forlod den for snart et halvt år siden (!), men det er min intention at få rette op på det snarest. Og jeg er som altid fuld af gode intentioner!

NU skal der skrives igen! Åååhh hvor har jeg savnet! Hej skrivekramper og dårlige tekster. Nu er jeres ven og skaber tilbage på pinden!

-Og hej læsere. I kan godt begynde at følge med fra nu, for det bliver vildt det her…
Og mens I sidder og venter på næste indlæg, kan I passende gå ind og læse de gamle (tårefremkaldende! jo jo) indlæg, der kan dateres helt tilbage til det herrens år 2010! Jeez, der er sket meget!