Det er lidt ligesom at kigge ind i et skab, man har haft lukket alt for længe. Åbne lågen op til loftet, hvor alt det gamle skrammel ligger gemt. hvad mon jeg finder, når jeg åbner for indlæg på bloggen igen?
Jeg er bange for, at det er en kæmpe rodebunke af gamle indlæg og tanker, der aldrig fandt deres sted at komme ud. Så vær lidt overbærende her i starten, for det bliver muligvis noget værre vrøvl.

Jeg vil gerne dele en lille oplevelse, jeg havde sidste fredag.
Jeg var ude at spise med nogle gode venner. Vi fik god mad og drinks. Lidt for mange drinks for nogles (mit) vedkommende og lidt for få for andres vedkommende – efter min mening åbenbart. For i mit buzz begyndte jeg at spørge ind til hvorfor vedkommende ikke drak… eller nej. jeg “spurgte ikke ind til”. Jeg spurgte højt og tværs over bordet: “Sig mig lige en gang, er du sikker på du ikke er gravid??!! For selvfølgelig er du da det! Ellers ville du da aldrig sige nej tak til så gode drinks! Ha! Jeg har luret dig!!”

Den stakkels veninde var tvunget til at smile anstrengt og indrømme at hun muligvis var en lille smule gravid, men at de ville helst ikke tale for meget om det endnu.

Nånå Ok.

Så sad jeg der og tænkte over, hvorfor jeg synes, jeg havde ret til at blande mig i andres krop og privatliv? Jeg har absolut ingen ret til at råbe op om, hvad jeg tror at have luret eller ej, men in the moment var det bare så vigtigt at bevise at INTET går forbi min skarpe næse! Sådan er jeg sådan en charmerende type efter tredje drink.

Nogle gange kan man se sig selv udefra, som den klovn de andre gerne vil smide i søen. Well. Do it. Jeg lover at svømme over til den anden bred og gå hjem.