We will always have New York...

Velkommen til børnehaveræset på Vesterbro

Solen skinner og jeg er ved at finde til rette i mit nye element. Vesterbro elementet. Det’ sgu meget lækkert. Jeg har ikke rigtig haft tid til at se mig om i mit nye hood, og alle anbefalingerne til steder, jeg bare MÅ drikke min kaffe, er skrevet bag øret og husket til den dag jeg stille og roligt kan defilere omkring og føle summen af at være Vesterbro-beboer. Med eller uden afkom.

Englebarnet har fået børnehaveplads i en institution, som jeg bogstavligt talt kan se fra mit soveværelsesvindue. (Jeg har så også kun set den fra mit soveværelsesvindue, men fra den vinkel ser det hyggeligt ud.) Det er en kærkommen forandring til at piske på cykel fra Vesterbro til Østerbro for at aflevere barnet i vuggestue og derfra videre på job på Holmen. Inden dagen er begyndt, har jeg noget, der ligner 10 km i ballerne, og samme rute forceres i eftermiddagstravlheden. I love it. Jo jeg gør. Motionen er nemlig meget god for en motionsangst dovenlars som mig. Men tiden det tager og alle de steder på ruten, hvor tidsplanen kan skride, er ikke så god for sådan en som mig. Jeg kæmper for at stå fast på, at Kaisa og jeg skal have en rolig morgen, hvilket i realiteten betyder, at jeg sætter vækkeuret 3 timer før jeg skal møde på arbejde, og alligevel ender med at småløbe ud ad døren, med barnet halsende efter. -og så ind ad døren igen fordi jeg har glemt cykelhjelm/regnbuks/vanter/nøgle/barn.

apropos børnehaveplads. jeg lærer aldrig at forstå at navigere i systemet, de kalder pladsanvisningen. For det første bliver jeg aldrig sådan en mor, der gider at bruge tid på at besøge institutioner, og mærke hvordan mavefornemmelsen er de forskellige steder, og spørge ind til lærerplaner, madplaner og forældreengagement. Jeg orker det ikke. Det tager jo hundrede år, og er virkelig kedeligt. Så jeg spørger mine veninder, hvor deres børn går, og hvor de godt kunne tænke sig de gik, og vælger efter det. Denne gang fik jeg tre pladser tilbudt af pladsanvisningen. 3 pladser? Den ene af dem sagde jeg nej til, hvorefter jeg fik to tilbudt med 5 dages mellemrum. Jeg forstår det ikke? Så jeg tog den, der ligger tættest på vores nye hjem, og som flest mennesker sagde noget godt om. Sådan gik det til at Kaisa, som en anden Svinedreng, steg fra Hestestalden til Kongerosen. (hvad sker der for navnene på institutioner i København?! – det er famer Københavneragtigt at sende sit barn i Hestestalden hver dag!)

Englebarnet er SÅ klar til børnehave, og keder sig lidt blandt alle babyerne i vuggeren. Men jeg ved ikke, om jeg er klar. Jeg kan godt blive lidt nervøs ved tanken om, at hun nu kastes for de store og farlige 6årige, der kan trampe hende ned hvert øjeblik det skal være. Det er jo jungleloven, der hersker i sådan en børnehave. Det ved alle. Skulle man lære hende noget asiatisk kampsport inden hun starter? (As if jeg kunne lære hende andet end at stikke i et vræl, så der kommer en voksen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

We will always have New York...