Jeg savner at skrive...

En duft af barndom

I dag stak jeg næsen ned i Englebarnets nye tandbørste, som jeg stod og kogte inden den i morgen tidlig skal i barnets mund. (Ja, det er mærkeligt at stikke næsen i varme tandbørster, men det gjorde jeg altså)
Og den hvinende syntetiske duft bragte mig øjeblikkelig tilbage til min barndoms jul. Den mindede mig om duften af spritnyt Barbiehår og plastikdukker og blødt plastik fyldt med ptalater, som sikkert har gjort mig disponibel for alverdens sygdomme. Om følelsen af at eje noget helt nyt legetøj, som ingen havde leget med før. De var glatte og fine, og jeg kunne helt selv bestemme hvad dukkerne skulle hedde, og hvilke frisure de skulle have (Jep, jeg har altid været en girly-girl) Men det fik mig også til at mindes, hvor lækkert det var at bide hårdt i sådan noget blødt plastik. Lade tænderne bare fortsætte ned i plastikken og efterlade dybe grimme mærker på den fine nye glatte plastik. Og ja jeg endte med at bide krampagtigt i Kaisas nye tandbørste. Det gav slet ikke den tilfredsstillelse som jeg huskede.

I virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvad jeg bed i og hvorfor, men mere det at jeg tillod mig selv at falde ind i min egen verden og huske tidspunkter, følelser og stemninger fra en for længst glemt tid alene på grund af en stinkende ny tandbørste. Jeg elsker de sekunder sådan en oplevelse varer! Det minder mig om, hvor sej hjerne og krop er, og hvor mange historier der er gemt i mennesker. Jeg synes det er vildt spændende, og virkelig fedt at opleve!

I know det er højtravende og uvant poetisk, men husk på det starter med at jeg snuser og bider i en børnetandbørste…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg savner at skrive...