Modekaffe-fælden

Pengene flyder i gaderne..

For et par uger siden (Dengang jeg havde en masse på hjerte, men ikke kunne finde ud af, at formidle det) oplevede jeg noget skørt. Ja nærmest magisk.

Sæt dig godt til rette og hør efter, for det her bliver den vildeste historie, du har hørt i dag. Jojo! Jeg er ikke bange for at sælge historien, før pointen er fortalt…

Lige præcis i den periode af mit liv, hvor jeg efter laaaang tids stillevand, endelig oplever lidt røre, går jeg i den lave eftermiddagssol hjem fra mit arbejde, og tænker på hvor himlans taknemmelig jeg er over at få lov til at arbejde med så spændende mennesker, og hvor pissego jeg var til at forhandle en løn hjem på en opgave, som jeg egentlig er ret godt tilfreds med. Pludselig ligger der to stykker krøllet papir midt på fortovet. Krøllet på den der lidt tykke måde, som kun pengesedler er det. Men det sker jo ALDRIG, at der ligger pengesedler og flyder på gaden, og der skal jo alligevel lidt til, før man bukker sig ned for at rode ved andres krøllede sedler på gaden. Men jo minsandten om ikke der lå 150 herreløse kroner og vippede i vinden lige der på Gl. Kongevej. Jeg samlede dem op, kiggede mig omkring efter en retmæssig ejermand/kvinde, fandt ingen, og stak dem så i lommen. Finders keepers.

To dage senere kommer jeg cyklende over Langebro (Det var muligvis den anden bro, den der går til Christianshavn, men jeg kan ikke huske, hvad den hedder) og en pige overhaler mig på cykel i hujende fart. Der skal faktisk ikke så meget fart til at overhale mig på broen, så hun var meget hurtigt væk. Men lige ud for mig flyver noget krøllet papir ud af hendes taske. Samme tyngde og krøllethed, som vi kender så godt, men alligevel tog det mig nogle sekunder, før jeg opfattede hvad der skete. Og endnu et par sekunder før jeg besluttede mig for at undersøge sagen. Pigen på cyklen var selvfølgelig over alle bjerge, eller i hvert fald et eller andet sted på Amager, og jeg var også for længst godt på vej ud af Torvegade. Men nærrighed og nysgerrighed fik overtaget, og jeg vendte om og fandt den lille seddel, som ganske rigtigt var en krøllet 50’er. Well, once again; Finders Keepers.

Dagen efter sidder jeg i toget på vej til arbejde tidlig morgen, og en midaldrende mand rejser sig fra sædet overfor mig for at gå mod døren, så han kan komme af på Sjælør station. Og (trommehvirvel…) Ud af hans lomme falde en krøllet seddel, med tyngde og krøl, som de foregående. Jamen hvad sker der for folk og deres penge! Denne gang reagerer jeg selvfølgelig hurtigt og får anråbt manden, og givet ham de 100 kroner, der faldt ud af hans lomme tilbage. (Jeg er jo ikke ude på at rage folks penge til mig, bevares så grelt står det heller ikke til med min moral)

Men hvorfor er der 3 dage på én uge, hvor jeg finder penge, der ligger og flyder rundt omkring?? Prøver Universet at fortælle mig noget ved at kaste penge efter mig? For hvis det er sandt, må Universet gerne blive ved. Flyder pengene rundt i gaderne altid, det gælder bare om at have øje for det? Jeg synes det både er mystisk og lidt magisk. Lidt uhyggeligt faktisk. Men på en god måde.. måske er det mig, der taber penge næste gang, og så kan det være, at det er dig, der kommer forbi og finder dem… tænk lige over det…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Modekaffe-fælden