Forventninger og planer

Når man endelig vinder noget…

… så skal det fandeme også bruges! Jeg vandt for hundrede år siden to billetter til Smagen Af Rust og Ben i Vester Vov Vov over hos Sneglcille. Jeg vinder ellers aldrig noget! Og jeg blev så glad. Men som alenemor, kan det dæleme være svært at finde en dag, hvor man kan tage i biografen for at se fransk film.

Men i denne uge er jeg ikke alene-mor, men ung og hip single-girl… well, i hvertfald single. (Lets face it. Jeg er en 35 årig “dame” i lidt for korte kjoler, men tilgengæld har jeg lækre ben) Englebarnet har jeg sendt på ferie med sin far, så jeg har styrtet rundt i byen,, for at gøre alt det som jeg ikke kan til dagligt. Så som at drikke Gin Tonics mandag aften (selvom jeg skal på arbejde dagen efter. Uuuh så crazy), gå til Grøn Koncert og danse til Lukas Graham og Medina (Oh Yes! Jeg er fandeme så ung!) og ja; tage i biografen.

Vester Vov vov er en dejlig biograf på Vesterbro. Den er hyggelig og lille og intellektuel på den meget hjemlige måde. En af de ting jeg savner ved Århus er Øst For Paradis, og Vester Vov Vov tager mig en lille smule tilbage til Århus. Jeg kan godt lide at popcornene, er skiftet ud med kaffe og små økologiske sodavand. (Altså en gang i mellem, ikk)

Nå, men jeg så jo så Smagen Af Rust Og Ben. Pissegod film siger jeg! SE DEN! Den er fransk og dyb, men ikke spor kedelig eller tung. Smukke Marion Cotillard spiller kvinden, der ender i kørestol og semi-lækre Matthias Schoenaerts, spiller den følelsesafstumpede mandlige hovedrolle. Jeg vil dog gerne advare; Den handler ikke kun om handicappede (som jeg troede, og derfor heeelt roligt satte mig tilrette for at se. Ptew hun mister sine ben. Ja ja den slags sker, og det er vel nok synd.), Men den handler også om et forsømt barn. (Gisp!!) Det var denne mor så overhovedet ikke forberedt på!!

Jeg fortrød bittert, at jeg så den i denne uge, hvor mit barn er så utroligt langt væk og helt sikkert ligger og hulker sig i søvn hver nat. (Ok. Hun er på Rømø og har det fantastisk, men alligevel..) Shit shit shit. Følelsen af at være fanget i biografmørket til en film man overhovedet ikke har lyst til at se færdig. Jeg kastede mig bogstavligt talt rundt i sædet med hænderne op for øjnene, mens jeg hulkegræd, hver gang lille barn med store blå øjne var i billedet. Også selvom han bare stod i baggrunden og legede med en hund. (Ja, jeg var pinlig. Og ja, jeg er sikker på at ham, der sad foran mig kunne have slået mig ned, hvis ikke det var sådan en pæn intellektuel biograf)

Men jeg er glad for, at jeg så den færdig. For den var god. Så jeg synes også, du skal se den. Færdig.

Tak til Sneglcille.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forventninger og planer