Når man endelig vinder noget…

… så skal det fandeme også bruges! Jeg vandt for hundrede år siden to billetter til Smagen Af Rust og Ben i Vester Vov Vov over hos Sneglcille. Jeg vinder ellers aldrig noget! Og jeg blev så glad. Men som alenemor, kan det dæleme være svært at finde en dag, hvor man kan tage i biografen for at se fransk film.

Men i denne uge er jeg ikke alene-mor, men ung og hip single-girl… well, i hvertfald single. (Lets face it. Jeg er en 35 årig “dame” i lidt for korte kjoler, men tilgengæld har jeg lækre ben) Englebarnet har jeg sendt på ferie med sin far, så jeg har styrtet rundt i byen,, for at gøre alt det som jeg ikke kan til dagligt. Så som at drikke Gin Tonics mandag aften (selvom jeg skal på arbejde dagen efter. Uuuh så crazy), gå til Grøn Koncert og danse til Lukas Graham og Medina (Oh Yes! Jeg er fandeme så ung!) og ja; tage i biografen.

Vester Vov vov er en dejlig biograf på Vesterbro. Den er hyggelig og lille og intellektuel på den meget hjemlige måde. En af de ting jeg savner ved Århus er Øst For Paradis, og Vester Vov Vov tager mig en lille smule tilbage til Århus. Jeg kan godt lide at popcornene, er skiftet ud med kaffe og små økologiske sodavand. (Altså en gang i mellem, ikk)

Nå, men jeg så jo så Smagen Af Rust Og Ben. Pissegod film siger jeg! SE DEN! Den er fransk og dyb, men ikke spor kedelig eller tung. Smukke Marion Cotillard spiller kvinden, der ender i kørestol og semi-lækre Matthias Schoenaerts, spiller den følelsesafstumpede mandlige hovedrolle. Jeg vil dog gerne advare; Den handler ikke kun om handicappede (som jeg troede, og derfor heeelt roligt satte mig tilrette for at se. Ptew hun mister sine ben. Ja ja den slags sker, og det er vel nok synd.), Men den handler også om et forsømt barn. (Gisp!!) Det var denne mor så overhovedet ikke forberedt på!!

Jeg fortrød bittert, at jeg så den i denne uge, hvor mit barn er så utroligt langt væk og helt sikkert ligger og hulker sig i søvn hver nat. (Ok. Hun er på Rømø og har det fantastisk, men alligevel..) Shit shit shit. Følelsen af at være fanget i biografmørket til en film man overhovedet ikke har lyst til at se færdig. Jeg kastede mig bogstavligt talt rundt i sædet med hænderne op for øjnene, mens jeg hulkegræd, hver gang lille barn med store blå øjne var i billedet. Også selvom han bare stod i baggrunden og legede med en hund. (Ja, jeg var pinlig. Og ja, jeg er sikker på at ham, der sad foran mig kunne have slået mig ned, hvis ikke det var sådan en pæn intellektuel biograf)

Men jeg er glad for, at jeg så den færdig. For den var god. Så jeg synes også, du skal se den. Færdig.

Tak til Sneglcille.

Forventninger og planer

Jeg sidder på “mit” kontor. (Ok, det kontor der er ledigt, fordi der er ferie, og der derfor ikke sidder andre lige nu) Jeg har kaffe, der er kage, fordi én på kontoret har fødselsdag. Jeg har opgaver, og deadlines der skal nås, og der er frokostordning.

-Jeg tror lige, jeg bliver lidt længere…

Min august står lige om hjørnet, og jeg skal flytte og starte firma (sådan rigtigt) og så skal jeg blive på dette job, så længe jeg kan trække den. Gode målsætninger at have, synes jeg selv.

Noget af det mest presserende (udover det der med at pakke ned, smide ud, sortere, flytte og indrette nyt hjem) er at opgradere min blog. Jeg ved, jeg har talt om det længe, men den roder, og nu ligger der endelig en form for plan i mit hoved, til hvordan jeg gerne vil have den. Nu mangler jeg bare én til at hjælpe mig til at få den op at køre. Glæder mig, for jeg tror det bliver godt.

Happy happy forventnings-Karen smutter ud i solen! (I forbandede jeans, fordi jeg troede det blev regnvejr i dag. Jävla GodMorgen Danmark!)

Feriens sidste krampetrækninger

Nå, men så blev det sidste dag i ferien. Jeg er hjemvendt efter en fantastisk ferie i Tversted med familien, og denne den allersidste dag har jeg brugt sammen med en veninde på Grøn Koncert, hvor vi har danset og leget teenagers til Medina og Kato og ikke mindst Lukas Graham (Som jeg har et lille musik-crush på)

Ud over at være sidste dag i min officielle ferie, er det også Kaisas første dag på ferie med sin far. Dermed også min første dag af en hel uge uden barn. ÅÅÅH jeg ved det bliver hårdt, og jeg må derfor holde mig evigt beskæftiget. Jeg skal arbejde hele ugen, og har efterlyst drinks i Københanvske baggaårde. Jeg har også en ambition om at få pakket lidt af lejligheden ned, og læst en masse bøger.

Og så skal jeg jo have lavet dette års august-nytårsforsætter! Jeg glæder mig og ved allerede hvad der skal stå som de første punkter. Det bliver et godt år. Det kan jeg mærke.

Jeg er dødtræt. Ferien er slut. Jeg vender tilbage i morgen.

KYS I SOMMERNATTEN!

Jeg er vist ved at gå på blogferie..

Jeg har simpelthen så svært ved at finde ud af, hvad jeg skal skrive, når ferien står for døren, jeg arbejder (Yay!) og i øvrigt er træt af at høre mig selv brokke over manglende bolig, job, penge osv. Jeg håber ferien gør mig godt, så jeg kan komme tilbage med fornyet kraft og optimisme. Jeg plejer jo at fejre nytår i august! Ja jeg gjorde det også for to år siden. Lige før verden brød sammen.

Forvent ikke for meget fra min side de næste tre uger. Men jeg ved at jeg kommer tilbage. Det ved jeg!!

Og jeg er stadig at finde på Insta og Facebook! You know my name… (Karennoroxe…)

Efter en fantastisk weekend

Jeg har haft verdens bedste weekend med Englebarnet! Hold kaje hvor har vi hygget! Først en sleep-over hos Mette, Enzo og Hugo i Ordrup (Eller Mette og OdE, som Kaisa kalder dem)

Derefter en lørdag, hvor mor havde tømmermænd og ikke orkede så meget, så vi tog i Lindeparken på Frederiksberg, hvor Camping Teateret startede sæsonen op med en gratis forestilling. Det var pissehyggeligt, og Kaisa var opslugt af de sjove næser og falde på halen vittigheder. Og jeg synes det var brandhyggeligt at hilse på Veninde Elin igen og se hende in action.

Søndag pakkede jeg en madpakke og dagstasken (det er den der ca. indeholder, bleer, sut, skiftetøj, gummistøvler, sæbebobler, stofbleer, en bold, standlegetøj, vandflaske, dadler, madpakke, tæppe… plus det løse) og med alt det i kurven gik vi ud i byen. De af jer der følger mig på Instagram (Karennoroxe) ved at dagen blev flittigt dokumenteret, fordi det var så hyggeligt, at jeg måtte dele det med nogen. Cafebesøg, dukketeater i Kgs have, boldspil og jazz festival var bare nogle af højdepunkterne.

Og i dag arbejder jeg! Som jeg også gjorde i sidste uge og også kommer til de næste par uger. LOVE IT! Jeg sætter alt ind på at fortsætte med at arbejde, så jeg langt om længe kan komme på rette køl igen.

Jeg hvisker dette, da jeg er bange for at jinxe, men jeg tror tingene triller stille og roligt den rigtige vej, og jeg tror på at der kommer forbedringer over hele linjen. Med små små skridt vender jeg tilbage til mig selv. Hvem jeg har været de sidste par år, ved jeg faktisk ikke, men jeg har i hvert fald ikke the best of me. Det bliver jeg igen.

Jep. Det er derfor der er lidt dødt på Bloggen. Jeg kæmper.

Older posts