Afhængig af kanelsnurre

I agree to disagree..

Jeg har liiige noget, jeg gerne vil sige. Det handler om den kronik af Ditte Giese i Politiken, som alle poster og liker på Faceren. Den der om at vi kvinder har for travlt.

Jeg bliver lidt stram, hver gang der skydes med skarpt (eller løst) på småbørnsforældre (Mødre). For det er jo ikke fordi, der ikke er skyld nok på vores tallerken. Nu må vi heller ikke bruge Doodle længere! Vi har for travlt til at være spontane med veninderne. Der er nogle, der synes vores liv er kedeligt sammenlignet med dem i 20’erne uden børn? Jamen altså jøsses.

Det er så pikke svært (pardon my french) at få hverdag og weekender til at hænge sammen (både for par og singleforældre), og jeg tror hovedårsagen skal findes i, at vi nægter at give slip på noget som helst. Vi vil gerne være den samme dygtige dedikerede og ambitiøse medarbejder, vi var før vi fik børn. Vi vil gerne være den sjove, sexede frie kvinde vores mænd forelskede sig i. Vi vil for alt i verden gerne være den seje, nærværende og sjove veninde, som vi var før de der børn kom. Men BIG news; De der børn fylder altså det hele, når de først er her.

Og endnu bigger news: De fylder, fordi vi gerne vil have dem til at fylde. De fleste kvinder jeg kender, får børn fordi de rigtig gerne vil have børn. (Ok, det er en påstand, jeg overhovedet ikke har belæg for, men work with me) Altså vi vil gerne bruge tid sammen med dem, vi vil gerne gøre vores allerbedste for dem, og vi vil gerne have, at de har det godt langt det meste af tiden.
Det er DERFOR, at vi pludselig vælger at tilbringe onsdag eftermiddag på at lægge puslespil på gulvet, eller se et barn hoppe i vandpytter på en legeplads i stedet for at drikke spontane drinks med vores veninder. Den der fredagsbar virker bare helt uoverskuelig, når mindste-pigens grin ligger lige i baghovedet og man ikke har hørt det i en uge.

Jeg siger bare; Det kan godt være, at det ser ud som om alle kvinder bliver bredrøvet og kedelige i det sekund de får børn. Og det for en tid bliver umuligt at lave aftaler med dem, fordi de falder i søvn efter kl 24, men hjælp os nu lige lidt i stedet for at pege fingre. Vi gør alt, hvad vi kan for at være det hele. Det kan man bare ikke, så nogle gange kan det være en kæmpe hjælp at aftale “spontane” kaffeaftaler, drinksaftener og bioture langt ude i fremtiden. Gerne med hjælp fra Doodle. Så har vi noget at se frem til, og vi føler at vi ikke er helt så bredrøvede, som alle de andre (dem der slet ikke får svaret på den der doodle).

Men give us time! Vi er stadig de gode veninder inde under alle de andre kvinder vi også gerne vil være.

2 kommentarer

  • Sådan en artikel er kun skrevet for at prikke yderligere til den dårlige samvittighed kvinder har i kapløbet om at nå det hele med børn, mænd, veninder, arbejde, sport, ture i byen og alt muligt andet.

    Nu er jeg blevet så gammel, at jeg er fløjtende ligeglad! Jeg har 3 vidunderlige unger fra 7-14 år og ved, at tilstanden normaliseres igen og at gode venskaber også holder sådanne perioder ud ved at tilpasse sig, justere forventninger og bevare ønsket om at have gode og long lasting venskaber på den anden side af børnelivet….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen Nørøxe

      Det er godt at høre Anna! Det er præcis hvad jeg håber på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afhængig af kanelsnurre