Hvad sker der?

Mandag morgen

Så blev det mandag morgen, og jeg sidder i solen med computeren (Jeg kan ikke se en skid) og en kop the, mens jeg lægger planerne for den kommende uge. Det bliver stort. Det gør det jo altid mandag formiddag. – Looking back fredag eftermiddag, not so much.

Jeg er kommet frem til, at jeg for en stund vil skære ned på alle “Jeg er arbejdsløs, så jeg må hellere hænge mig selv”-indlæggene og begynde at fokusere på noget andet. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har fået desperationens stank på mig, og den er vi ikke så glade for. Jeg er blevet til ham der fyren, som egentlig sikkert er meget sød, men som efter en enkelt Gin Tonic begynder at stille dig spørgsmål henvendt til hele den kvindelige del af befolkningen. “hvorfor synes I altid…” “Det du siger der, er bare så typisk kvinder…” Og et splitsekund senere kommer den: “Svar mig lige heeelt ærligt og uden pis; Hvorfor er det at kvinder ikke er interesseret i et seriøst forhold med mig?!” (Ja, jeg har mødt den mand et par gange)

Åh Gud! Sådan én vil man jo ikke være vel! Jeg hader at svare som om alle kvinder er som mig. Uhh scary scenario. Jeg synes jeg er meget speciel og går ud fra at alle andre har det på sammen måde (Hmm??) Men altså jeg gider ikke rigtig tale om alle problemerne mere. De er der, jeg tager mig af det, og taler om noget andet. Slut.

Jeg er med andre ord ude i, at jeg fra nu af kun vil opdatere om mit kedelige joblife, når der sker noget positivt. Og hvem ved, måske ikke en gang der. Jeg er jo så meget mere end business and money. SÅ meget!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad sker der?