I agree to disagree..

Jeg har liiige noget, jeg gerne vil sige. Det handler om den kronik af Ditte Giese i Politiken, som alle poster og liker på Faceren. Den der om at vi kvinder har for travlt.

Jeg bliver lidt stram, hver gang der skydes med skarpt (eller løst) på småbørnsforældre (Mødre). For det er jo ikke fordi, der ikke er skyld nok på vores tallerken. Nu må vi heller ikke bruge Doodle længere! Vi har for travlt til at være spontane med veninderne. Der er nogle, der synes vores liv er kedeligt sammenlignet med dem i 20’erne uden børn? Jamen altså jøsses.

Det er så pikke svært (pardon my french) at få hverdag og weekender til at hænge sammen (både for par og singleforældre), og jeg tror hovedårsagen skal findes i, at vi nægter at give slip på noget som helst. Vi vil gerne være den samme dygtige dedikerede og ambitiøse medarbejder, vi var før vi fik børn. Vi vil gerne være den sjove, sexede frie kvinde vores mænd forelskede sig i. Vi vil for alt i verden gerne være den seje, nærværende og sjove veninde, som vi var før de der børn kom. Men BIG news; De der børn fylder altså det hele, når de først er her.

Og endnu bigger news: De fylder, fordi vi gerne vil have dem til at fylde. De fleste kvinder jeg kender, får børn fordi de rigtig gerne vil have børn. (Ok, det er en påstand, jeg overhovedet ikke har belæg for, men work with me) Altså vi vil gerne bruge tid sammen med dem, vi vil gerne gøre vores allerbedste for dem, og vi vil gerne have, at de har det godt langt det meste af tiden.
Det er DERFOR, at vi pludselig vælger at tilbringe onsdag eftermiddag på at lægge puslespil på gulvet, eller se et barn hoppe i vandpytter på en legeplads i stedet for at drikke spontane drinks med vores veninder. Den der fredagsbar virker bare helt uoverskuelig, når mindste-pigens grin ligger lige i baghovedet og man ikke har hørt det i en uge.

Jeg siger bare; Det kan godt være, at det ser ud som om alle kvinder bliver bredrøvet og kedelige i det sekund de får børn. Og det for en tid bliver umuligt at lave aftaler med dem, fordi de falder i søvn efter kl 24, men hjælp os nu lige lidt i stedet for at pege fingre. Vi gør alt, hvad vi kan for at være det hele. Det kan man bare ikke, så nogle gange kan det være en kæmpe hjælp at aftale “spontane” kaffeaftaler, drinksaftener og bioture langt ude i fremtiden. Gerne med hjælp fra Doodle. Så har vi noget at se frem til, og vi føler at vi ikke er helt så bredrøvede, som alle de andre (dem der slet ikke får svaret på den der doodle).

Men give us time! Vi er stadig de gode veninder inde under alle de andre kvinder vi også gerne vil være.

Afhængig af kanelsnurre

Jeg er blevet afhængig af kanelsnurre fra Meyers bager. Det er et skråplan. Og et symptom på, at jeg for tiden giver efter for alle laster for at undgå at se sandhederne i øjnene. Derfor ser jeg utrolig mange tv-serier og tv generelt. og derfor drikker jeg utrolig meget (dyr) kaffe. Og ghost-shopper på nettet dagligt. Og drømmer om lange rejser, der begynder i morgen, og ender med at jeg kommer hjem ti år senere fra det fjerne Afrika med dreadlocks og tatoos og Kaisa som en lille hippie-unge. Løbe-hjemmefra-dagdrømmene. I virkeligheden kommer jeg ikke længere end ned til Meyers efter flere kanelsnurre.

Jeg er begyndt at skrive igen. Ja, det mærker man jo ikke ligefrem noget til herinde! -nææ, men jeg kan da godt bruge det som en forklaring på, hvorfor der er har været så dødsens stille herinde. Jeg skriver andet steds. Jeg er utro med mig selv so to speak… Nej det lød ulækkert. Der er fiktion på vej. Så. der sagde jeg det.

Nå hej! Længe siden..

Det føles som om, det er så længe siden, jeg har skrevet herinde, at jeg helt har glemt hvordan man gør. Jeg har simpelthen ikke haft noget at sige. Det har jeg muligvis stadig ikke, men jeg har dog lyst til at skrive lidt igen.

Jeg har nu aldrig mistet lysten til at skrive. Tværtimod. Men det er som om, livet som det ser ud lige nu, fylder lidt for meget. Der bliver ikke så meget overskud til at sætte mig med computeren og hæve blikket længere ud end næsen. Sådan må det være.

Bare rolig! Jeg lover at vende tilbage, når jeg har noget på hjerte igen, og når der presser sig en mening om dette eller hint på, som bare må deles. Jeg er ikke forsvundet. Slet ikke.

(Jeg er også stadig meget aktiv på Instagram og Facebook. Find mig der! Jeg hedder (vistnok) knoroxe. Og er MEGA interessant!)

God integration

Jeg er sådan én af dem, der lader hele mit liv præge af den tv-serie jeg ser, eller den bog jeg læser for tiden. Lige nu ser jeg Mad Men, og jeg føler mig straks mere kvindelig i spadseredragter og med rank ryg og brystet frem. Jeg overvejer, om jeg skal til at bære en forgyldt kuglepen i en kæde dinglende mellem mine bryster. Men så igen, det er sådan lidt upraktisk, når man cykler og jeg bruger jo ikke kuglepen på daglig basis. Har også kun sådan nogle reklame nogle, der bare ikke har samme sexappeal. “Hej smukke, vil du låne min kuglepen? Den er fra Fausing Køreskole i Allingåbro.” Hmm sexy?.. Not so much.

Jeg er også sådan én der pludselig taler meget mere Københavnsk så snart toget kommer syd for Vejle. Og når jeg er i Århus, lyder jeg som om jeg er vokset op i Tilst. Da jeg gik på efterskole i Himmerland, kiggede min søster måbende på mig, da jeg kom hjem efter 14 dage og talte nordjysk uden overhovedet at høre det selv.

Jeg integrerer meget hurtigt.

Mandag morgen

Så blev det mandag morgen, og jeg sidder i solen med computeren (Jeg kan ikke se en skid) og en kop the, mens jeg lægger planerne for den kommende uge. Det bliver stort. Det gør det jo altid mandag formiddag. – Looking back fredag eftermiddag, not so much.

Jeg er kommet frem til, at jeg for en stund vil skære ned på alle “Jeg er arbejdsløs, så jeg må hellere hænge mig selv”-indlæggene og begynde at fokusere på noget andet. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har fået desperationens stank på mig, og den er vi ikke så glade for. Jeg er blevet til ham der fyren, som egentlig sikkert er meget sød, men som efter en enkelt Gin Tonic begynder at stille dig spørgsmål henvendt til hele den kvindelige del af befolkningen. “hvorfor synes I altid…” “Det du siger der, er bare så typisk kvinder…” Og et splitsekund senere kommer den: “Svar mig lige heeelt ærligt og uden pis; Hvorfor er det at kvinder ikke er interesseret i et seriøst forhold med mig?!” (Ja, jeg har mødt den mand et par gange)

Åh Gud! Sådan én vil man jo ikke være vel! Jeg hader at svare som om alle kvinder er som mig. Uhh scary scenario. Jeg synes jeg er meget speciel og går ud fra at alle andre har det på sammen måde (Hmm??) Men altså jeg gider ikke rigtig tale om alle problemerne mere. De er der, jeg tager mig af det, og taler om noget andet. Slut.

Jeg er med andre ord ude i, at jeg fra nu af kun vil opdatere om mit kedelige joblife, når der sker noget positivt. Og hvem ved, måske ikke en gang der. Jeg er jo så meget mere end business and money. SÅ meget!

Older posts