It has been brought to my attention…

Jeg har gået og ruget over mit sidste indlæg om polterabend. Jeg har ruget og læst det igen og ruget lidt mere.

Sagen er den, at jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg ved at udtale “Jeg kan ikke lide polterabend”, lyder som om det er alle andres polterabend, jeg ikke har kunnet lide. DET UNDSKYLDER JEG! For det var ABSOLUT ikke min mening. Jeg har aldrig været til et polterabend, hvor jeg ikke hyggede mig. Jeg ved at alle brude har elsket deres dag, og jeg ved hvor meget tid og energi, der er lagt i hver eneste fest (hell, jeg har selv arrangeret flere af dem), så mit lille outburst handlede mere om form og koncept og traditioner, som jeg har svært ved at finde mig tilrette i.

Jeg bryder mig ikke om konceptet og formen ved polterabend. Og jeg drømmer ikke om at få mit eget. Men jeg drømmer heller ikke om at blive gift, så det hele kommer nok af sig selv.

-Måske skal indlægget læses som en opfordring til at ryste posen. Måske skal det læses som en single kvindes sure opstød. Måske skal det læses som en kærlig albue i siden til de kedelige kvinder, der glemmer at give sig selv fri fra børn og “burde”. Måske skal det læses som en guide til mine veninder, om hvordan de skal arrangere mit polterabend (!) – Men det skal i hvert fald ikke læses som et personligt angreb på nogen!

Og så er det slut med at forklare og undskylde egne indlæg.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu på Bloglovin'