Jeg lister mig afsted på tå…

De sidste par uger har jeg genindført et godt gammelt system, som aldrig slår fejl. Liste-systemet. Jeg starter hver mandag morgen med at lave en liste over ting, der skal gøres i denne uge. derefter bliver den skrevet ud til en liste over ting, der skal gøres i dag. Nogle gange er der også en liste over ting, der skal gøres inden frokost.

Og det virker. Det er nemlig for mig den bedste måde at piske mig selv (og ja jeg kan godt lide pisk. Jeg har brug for det.) Så får jeg det gjort, og når alt på listen er tjekket af, så kan jeg med ro i sindet snyde og lave ting uden for listen. Jeg er effektiviteten selv i disse dage. ‘Fanden der bliver kradset meget af på de lister!

Kunsten er selvfølgelig ikke at lave listerne for urealistiske. Eller for ukonkrete. Ring PR-bureauer er for eksempel for ukonkret og farligt. Det bliver ikke gjort. Men ring “Blabla-pr-bureau og spørg om…” – Det bliver gjort, fordi det er pinligt at skulle redegøre overfor mig selv, hvorfor jeg var sådan en kylling og ikke en gang turde tinge og stille et simpelt spørgsmål.

Jeg er nemlig pissebange for at tale i telefon. Det er jeg, og jeg er ikke stolt af det. Faktisk kræver det en dyb indånding fra min side bare at ringe til vuggestuen og sige at Kaisa er syg. Derfor er det altid det, jeg skal gøre. At ringe. For helvede, så ring da. Men der står også altid andre ting på listen, som er nemmere og ikke kræver telefonisk kontakt med andre fremmede mennesker. De punkter bliver taget først. Så er jeg jo i gang ikk.
Jeg har altid været bange for at tale i telefon, men jeg er blevet rigtig god til det. Alle de job jeg har haft har handlet om at tale i telefon. Og jeg elsker det jo, når jeg først er i gang!

Lige nu er klokken 14.08 og jeg mangler kun telefonpunkterne på min liste for i dag…. Jeg går lige en tur i solen, og så ringer jeg. Det gør jeg. Jo jeg gør.

Jeg kan lugte guld

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil ikke har været sådan rigtig dygtige til at skaffe penge til sparegrisen her i huset. Vi er mere typerne, der kradser på bunden af kisten i håb om, at der skulle være glemt en penny et sted.

Eller det troede jeg. For pludselig ser fremtiden meget lysere ud for hustanden.
Midt i al krise og sparetid har en løsning meldt sig fra uventet kant.

Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg mangt en mandag morgen har overvejet, hvordan jeg kunne læsse ansvaret over på andre skuldre. Og nu har jeg so to speak læst the writing on the wall og set en virksomhedsmulighed, som kun kan føre velstand og lykke med sig.

Lige for tiden ligger der nemlig guld på alle overflader i hjemmet.
Det er det her jeg taler om:

Køkkenlåge-kunst

Køkkenlåge-kunst

Badeværelsesdør

Badeværelsesdør-kunst

Badeværelsesvæg-kunst

Badeværelsesvæg-kunst

computertaske-kunst

computertaske-kunst

Jeg vidste, at mit englebarn kunne bruges til noget mere profitabelt end blot at blæse sæbebobler med. For det kan da umuligt kun være mig, der ser talentet lyse lige der?

jeg tænker t-shirt, postkort, plakater, krus og askebægere (er der business i askebægere mere?) med Kaisas kunst. Og hvis de ringer fra Københavns kommune, er vi villige til at indgå en aftale om at pryde byens husmure mod en rimelig betaling. (Forudsagt at sikkerheden er i orden naturligvis. Det er et krav.)

I kan bare bestille her på bloggen, så sætter jeg gerne kunstneren i sving med pen og papir. Papir for himlens skyld papir!

(Og så ikke et ord om, at den lille “kunstner” allerede har kostet mig et opkald til forsikringsselskabet om noget med en kuglepenstegning på en hvid ruskindsstol. Ikke et ord om det.)

Jeg kan lugte guld

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil ikke har været sådan rigtig dygtige til at skaffe penge til sparegrisen her i huset. Vi er mere typerne, der kradser på bunden af kisten i håb om, at der skulle være glemt en penny et sted.

Eller det troede jeg. For pludselig ser fremtiden meget lysere ud for hustanden.
Midt i al krise og sparetid har en løsning meldt sig fra uventet kant.

Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg mangt en mandag morgen har overvejet, hvordan jeg kunne læsse ansvaret over på andre skuldre. Og nu har jeg so to speak læst the writing on the wall og set en virksomhedsmulighed, som kun kan føre velstand og lykke med sig.

Lige for tiden ligger der nemlig guld på alle overflader i hjemmet.
Det er det her jeg taler om:

Køkkenlåge-kunst

Køkkenlåge-kunst

Badeværelsesdør

Badeværelsesdør-kunst

Badeværelsesvæg-kunst

Badeværelsesvæg-kunst

computertaske-kunst

computertaske-kunst

Jeg vidste, at mit englebarn kunne bruges til noget mere profitabelt end blot at blæse sæbebobler med. For det kan da umuligt kun være mig, der ser talentet lyse lige der?

jeg tænker t-shirt, postkort, plakater, krus og askebægere (er der business i askebægere mere?) med Kaisas kunst. Og hvis de ringer fra Københavns kommune, er vi villige til at indgå en aftale om at pryde byens husmure mod en rimelig betaling. (Forudsagt at sikkerheden er i orden naturligvis. Det er et krav.)

I kan bare bestille her på bloggen, så sætter jeg gerne kunstneren i sving med pen og papir. Papir for himlens skyld papir!

(Og så ikke et ord om, at den lille “kunstner” allerede har kostet mig et opkald til forsikringsselskabet om noget med en kuglepenstegning på en hvid ruskindsstol. Ikke et ord om det.)

Er jeg bare en lille smule kedelig?

Jeg har tilbragt hele denne weekend uden at tale med mennesker jeg kender. Hyggeligt. Interessant. Og en lille smule skræmmende. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle bruge min single-weekend på at lakere negle og se serier, men påsken og de ekstra fridage, gjorde at weekenden kom før end forventet. Jeg havde slet ikke nået at planlægge noget, så jeg greb chancen for at kaste lidt opmærksomhed på mig selv (og min computer)

Jeg har fundet ud af:

– At jeg burde sælge noget af alt mit tøj på et loppis et sted
– At mine bedste venner denne weekend har været Lena Dunham, hele castet fra Breaking Bad og Marie Key (Som jeg måske er gået hen og blevet lidt forelsket i – hvilket åbner helt nye muligheder i mit date-life…)
– At Madmen sæson 6 startede i USA i denne weekend! Woop! Så er der snart afsnit at finde på det store stygge sorte marked. (not that I would know!)
– At min nye frisure kræver mere end en weekends tilvænning
– At barnet er saaavnet, når moderen har set serier en hel weekend og alle tyve negle er lakeret.
– At den eneste der reelt sprang på mit tilbud om at drikke øl lørdag var en enkelt fuld stodder (Heh.. Undskyld Mads, men det var ikke den pakke, jeg ledte efter)

Alt i alt en meget lærerig weekend. Næste weekend er allerede fuldt pakket med sociale arrangementer. For jojo jeg kan da godt lide at være alene, men jeg vil helst have selskab!

Kærlighed til håret

I fredags tog jeg det store spring og tog til frisøren. Det er en luksus, jeg tillader mig ca 1 gang om året, og når det endelig sker, glæder jeg mig helt vildt til den luksus det er, at mit hår er The Centre Of The Univers i et par timer. Jeg er nemlig ikke særlig god til at sende kærlighed til håret til daglig. Det ender som regel med at ligne sig selv, ligegyldigt hvor mange produkter og hvor meget tid jeg lægger i det. Men jeg har altid en drøm om at ligne en Hollywoodstjerne, når jeg går derfra.

I fredags var ingen undtagelse. Jeg kom helt modig og beslutsom ind i salonen og forklarede med arme og ben om lyse striber, som ikke er stribet, men som er mere solskins-agtig, du ved? Lige som modellerne i bladene, og jeg viste frem og pegede. Hev telefonen frem og viste billeder af min mest blonde periode. Altså det skal ikke være ligeså blond, men som du kan se, så kan jeg godt bære det, og det her mørkebrune er bare slet ikke mig. Altså selvom det er det jo, for det er jo min naturlige hårfarve, men den kan jeg ikke rigtig finde mig tilrette i. Ja jeg er da også ret glad for, at jeg fandt ud af, at jeg ikke er blevet grå endnu… haha… (?!)

Nå hvad siger du? Er vi enige om, at vi tager sådan D-005 blandet med en blablabla, så det går ind og arbejder med strukturen og dit mørke og laver sådan en Jennifer Aniston-lignende sommer-honning-naturlig lyst? Ja Fedt! Og hvad tror du cirka det kommer til at koste?

…. Jeg synes bare du skal klippe spidserne, og ved du hvad, så kan du får lov at gå lidt bersærk i pandehåret. Det vokser jo ud igen ikk.
Og har i Latte? Og det nyeste Costume? Taaark søde!

Sådan gik det til, at jeg gik fra frisøren looking like this
IMG_1196

Når jeg i virkeligheden ville have gået derfra looking like this
jennifer-aniston