Jeg tror ikke på jinx

Bzzz… at træffe beslutninger

Årh havde verdens bedste dag i går! Fødselsdag ud over hele pladen og jobsamtale om formiddagen (Krydser fingrene hårdt for, at jeg får alle tiders gave lige dér) og både sol og regn på vejrpalletten. Smil fra øre til øre i mit lille ansigt!

Jeg er SÅ vild med den højlydte summen, der udgør 8 af mine nærmeste venner i snak og grin over rødvin og god mad. Lige det kan jeg aldrig få for meget af! Heller ikke selvom det betyder, at jeg står i køkkenet en hel dag, planlægger i hundrede år og min menu helt sikkert ikke kan gå i gennem et kokketjek (Der er sgu altid et eller andet der bliver sort i kanten? – Denne gang var det kagen..) Jeg NYDER det! Hvis jeg havde råd inviterede jeg en gang om ugen. Mindst!

Lige for tiden sker der en hel masse i mit liv. Det er som om, jeg sidder der på Casinoet og skal tage de rigtige beslutninger lige nu, for at jeg ikke ender med Sorteper og taber spillet… Eller trækker et kort for meget, så jeg ikke rammer Black Jack… Eller hvad fanden man gør på et casino lige inden man taber millionen. -Jeg er ret sikker på, at man ikke spiller Sorteper på casinoerne! (Fed referenceramme, Karen. Så street.)

Nå, men glem det der casinosnak. Det viser bare, at der altså er travlt oppe i mit lille hoved. Det summer. Måske fordi det er forår, måske fordi der er store ting under opsejling. Måske bare fordi jeg er ved at brænde sammen inden i ved udsigten til endnu et møde med Jobcenteret i morgen.

Hvad synes I forresten om mit nye look? Jeg prøver lidt forskelligt af, for at finde noget, der kunne være Notebookens udseende.

1 kommentar

  • calvin

    Det nye udseende er fantastisk og godt at høre du havde en fantastisk dag. Jeg ønsker dig alt det bedste med jobbet!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tror ikke på jinx