Jeg kan lugte guld

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi hidtil ikke har været sådan rigtig dygtige til at skaffe penge til sparegrisen her i huset. Vi er mere typerne, der kradser på bunden af kisten i håb om, at der skulle være glemt en penny et sted.

Eller det troede jeg. For pludselig ser fremtiden meget lysere ud for hustanden.
Midt i al krise og sparetid har en løsning meldt sig fra uventet kant.

Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, at jeg mangt en mandag morgen har overvejet, hvordan jeg kunne læsse ansvaret over på andre skuldre. Og nu har jeg so to speak læst the writing on the wall og set en virksomhedsmulighed, som kun kan føre velstand og lykke med sig.

Lige for tiden ligger der nemlig guld på alle overflader i hjemmet.
Det er det her jeg taler om:

Jeg vidste, at mit englebarn kunne bruges til noget mere profitabelt end blot at blæse sæbebobler med. For det kan da umuligt kun være mig, der ser talentet lyse lige der?

jeg tænker t-shirt, postkort, plakater, krus og askebægere (er der business i askebægere mere?) med Kaisas kunst. Og hvis de ringer fra Københavns kommune, er vi villige til at indgå en aftale om at pryde byens husmure mod en rimelig betaling. (Forudsagt at sikkerheden er i orden naturligvis. Det er et krav.)

I kan bare bestille her på bloggen, så sætter jeg gerne kunstneren i sving med pen og papir. Papir for himlens skyld papir!

(Og så ikke et ord om, at den lille “kunstner” allerede har kostet mig et opkald til forsikringsselskabet om noget med en kuglepenstegning på en hvid ruskindsstol. Ikke et ord om det.)